Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Spørgsmål og svar

Vi har modtaget følgende spørgsmål, som kan være af generel interesse.

Kan opkvalificeringen under puljen fortsætte ind i ansættelsesperioden?

Svar: Nej. Det skyldes, at der er tale om tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det fremgår af § 24, stk. 1 og 2, at tilbud ikke kan række ud over den dato, hvor vedkommende er berettiget til henholdsvis dagpenge og kontanthjælp.

Må vi bevilge vejledning og opkvalificering til ledige borgere fra egen kommune til at kunne varetage et arbejde i anden kommune?

Svar: Ja. Afgørende for, om tilbud om opkvalificering er inden for puljens anvendelsesområde er, om der er tale om ansættelse inden for stillingsbetegnelser med rekrutteringsudfordringer, jf. mangelområderne på de regionale arbejdsmarkedsbalancer.

Mangelpuljen gælder ledige dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere med 3 måneders (hhv. sammenlagt og sammenhængende ledighed). Betyder det at opkvalificeringen først må starte efter de 3 måneders ledighed eller at ansættelsen først må starte efter de 3 måneders ledighed, men at opkvalificeringen i princippet må starte før?

Svar: Opkvalificeringen kan tidligst påbegyndes efter 3 måneders ledighed for at være omfattet af puljens anvendelsesområde. Det vil sige, at målgruppen for opkvalificeringsgruppen er dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere med en vis forudgående ledighed. Derudover skal der være tale om, at tilbud om opkvalificering inden for puljen kan gives i op til 3 måneder forud for ansættelsen ifølge arbejdsgivererklæringen.

Hvor skal kommunerne kontere udgifterne til ”puljen til opkvalificering inden for mangelområder”?

Svar: Der er p.t. ikke autoriseret en gruppering til registrering af udgifter og indtægter til puljen til opkvalificering inden for mangelområder. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil foreslå Økonomi og Indenrigsministeriet, at der i næste runde ændringer til budget- og regnskabssystem for kommuner autoriseres en gruppering hertil på 5.68.98 Beskæftigelsesordninger i Økonomi- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem. Kommunerne kan vælge i mellemtiden at markere udgiftsregistreringen vedrørende puljen fx på en bestemt uautoriseret gruppering for at lette ompostering.

Kan der via puljen til opkvalificering inden for mangelområder gives tilskud til opkvalificering af ledige, der deltager i virksomhedsinterne kurser?

Svar: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan vejledende oplyse, at puljen til opkvalificering inden for mangelområder kan anvendes til alle typer af vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der opkvalificerer til jobs indenfor områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Mangel på arbejdskraft identificeres ud fra Arbejdsmarkedsbalancen og indbefatter stillingsbetegnelser, hvor der er omfattende mangel på arbejdskraft, mangel på arbejdskraft og paradoksproblemer. Udgangspunktet for et virksomhedsinternt kursus må antages at være, at det er skræddersyet til netop den specifikke virksomhed, som har kurset. Et sådant kursus vil som udgangspunkt ikke være omfattet af muligheden for at give som et tilbud i henhold til kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, idet kurset ikke vil være anvendeligt ved ansættelse i andre virksomheder. Tilbud i henhold til kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal være rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Hermed tænkes på beskæftigelse på et bredere arbejdsmarked end blot en enkelt virksomhed og dens særlige behov. Da formålet med tilbud efter kapitel 10 ikke er fraveget i forsøget, vil et sådant tilbud ikke kunne gives.  Er der undtagelsesvist tale om et kursus, som i sit indhold er bredere og direkte anvendeligt i enhver sammenlignelig virksomhed og jobfunktion, fordi det fx handler om anvendelsen af et almindelig kendt regnskabssystem, der anvendes i den pågældende virksomhed, vil et sådant kursus kunne gives som tilbud inden for puljen. Den normale forståelse af virksomhedsinternt kursus vil derfor være, at det falder uden for anvendelsen af puljen til opkvalificering inden for mangelområder.

Må vi bevilge vejledning og opkvalificering til ledige borgere fra egen kommune til at kunne varetage et arbejde i anden kommune?

Svar: Det er jobcentret, der tager stilling til, om borgeren skal have et tilbud om opkvalificering. Der er således ikke tale om et egentligt ansøgningstidspunkt fra fx en borger eller en virksomhed, men om, at et jobcenter kan give en borger et tilbud iht. kapitel 10 om noget uddannelse. Puljen kommer i spil, hvis der i forbindelse med afgivelse af tilbud foreligger en arbejdsgivererklæring, og de øvrige betingelser for anvendelsen af puljen er opfyldt. Det tidspunkt, der gælder ift. arbejdsmarkedsbalancen er tidspunktet, når jobcentret afgiver tilbuddet. Ansættelsen skal iht. erklæringen ske i umiddelbar forlængelse af uddannelsen. Er betingelserne ikke opfyldt, vil der bare være tale om et almindeligt opkvalificeringstilbud efter kapitel 10.

Hvornår er der tale om et ansøgningstidspunkt for puljen til opkvalificering inden for mangelområder?

Svar: Det er jobcentret, der tager stilling til, om borgeren skal have et tilbud om opkvalificering. Der er således ikke tale om et egentligt ansøgningstidspunkt fra fx en borger eller en virksomhed, men om, at et jobcenter kan give en borger et tilbud iht. kapitel 10 om noget uddannelse. Puljen kommer i spil, hvis der i forbindelse med afgivelse af tilbud foreligger en arbejdsgivererklæring, og de øvrige betingelser for anvendelsen af puljen er opfyldt. Det tidspunkt, der gælder ift. arbejdsmarkedsbalancen er tidspunktet, når jobcentret afgiver tilbuddet. Ansættelsen skal iht. erklæringen ske i umiddelbar forlængelse af uddannelsen. Er betingelserne ikke opfyldt, vil der bare være tale om et almindeligt opkvalificeringstilbud efter kapitel 10.

Kan puljen til opkvalificering inden for mangelområder anvendes til grundforløb på erhvervsuddannelser, der er et krav for en uddannelse med elevplads, hvis der er en arbejdsgivererklæring på, at vedkommende kan få en elevplads?

 

Svar: Puljen til opkvalificering inden for mangelområder omfatter vejledning og opkvalificering, jf. kapitel 10 i LAB, der er målrettet ansættelse inden for stillingsbetegnelser med rekrutteringsudfordringer. Det har ikke været hensigten med puljen, at den skulle kunne ikke anvendes til opkvalificering i form af en del af en uddannelse, hvor uddannelsen efter ansættelse fortsættes med en uddannelsesaftale. Dette gælder også selvom uddannelsen, der ønskes påbegyndt, fører til stillingsbetegnelser inden for områder med rekrutteringsudfordringer.

Sidst opdateret 24. nov 2017