Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Spørgsmål-svar om uddannelsesløft

Styrelsen modtager jævnligt spørgsmål om puljen til uddannelsesløft, som kan være af generel interesse

Hvor skal regnskaberne indsendes?

Svar: Regnskaber til uddannelsesløftet skal indsendes via Tilskudsportalen.

Regnskaber for både 2016- og 2017-tilsagn skal indsendes ved, at man logger på Tilskudsportalen, finder det konkrete projekt og herefter anmoder om udbetaling samt uploader ledelsespåtegnet regnskab samt revisorpåtegning. Hvis man ikke kan finde kommunens projekter, når man logger sig på, skal man sende en e-mail til portalhelpdesk@star.dk.

og anmode om at blive tilknyttet de respektive sager. Man bedes i den forbindelse oplyse navn, kommune samt den pågældende pulje.

Læs mere om Tilskudsportalen (Nyt vindue)

Kan kommunen få udsat fristen for indsendelse af regnskabet?

Svar: Nej. Det fremgår af tilsagnsskrivelsen og bekendtgørelse om puljen til uddannelsesløft, at fristen for indsendelse af det revisionspåtegnede regnskab for anvendelse af årets tilsagn om tilskud til STAR er 1. april i det efterfølgende år.

Det betyder, at de revisorpåtegnede regnskaber for 2016-bevillingen skal være indsendt senest den 1. april 2017.

Af hensyn til landets øvrige kommuner, gives der ikke fristforlængelse.

Hvilken dokumentation skal indgå i forbindelse med regnskabsaflæggelse på puljen til uddannelsesløft? Er der særlige formkrav til regnskabet?

Svar: Det fremgår af bekendtgørelsen, at kommuner, der modtager tilskud, skal udarbejde et særskilt og revisorpåtegnet regnskab over deres udgifter til indsatsen, som skal indsendes til STAR. Det fremgår også, at STAR kan indhente oplysninger om antallet af personer, der har modtaget tilbud, samt hvilke erhvervsuddannelsesforløb kommunerne har ydet støtte til.

Hvordan skal udgifter til aktiviteter, som går på tværs af finansår regnskabsføres på den puljen til uddannelsesløft?

Svar: Udgiften skal regnskabsføres i det år aktiviteten gennemføres og kommunen modtager og betaler regningen. Hvis aktiviteten er igangsat i 2016 og løber ind i 2017, er det altså kun den del af uddannelsesforløbet, der vedrører 2016, der skal betales af 2016 bevillingen. Kommunen skal således være opmærksom på, at der eventuelt skal reserveres en del af 2017 bevillingen til at afholde udgifter til igangsatte forløb i 2016.

Hvordan skal kommunen aflægge regnskab, når de fra 1. juli 2017 får dækket 80 procent af udgifterne til køb af erhvervsuddannelser i stedet for de hidtil 100 procent?

Svar: Der skal aflægges et samlet regnskab for de afholdte udgifter for hele perioden fra 1. januar til – 31. december 2017. Ved regnskabsaflæggelsen skal det tydeligt fremgå, hvilke aktiviteter der knytter sig til perioden frem til 1. juli 2017 og hvilke, der vedrører perioden efter 1. juli 2017.

Hvis en kommune eksempelvis har afholdt udgifter for 625.000 kr. fra 1. juli 2017 – 31. december 2017, skal kommunen aflægge regnskab for de samlede afholdte udgifter til køb af erhvervsuddannelsesforløb og anmode om 500.000 svarende til 80 procent af udgifterne. Der kan maksimalt gives tilskud svarende til tilsagnets beløb.

Hvordan registrerer jobcentrene uddannelsesløft?

Svar: Når puljen til uddannelsesløft anvendes, skal dette registreres i det respektive fagsystem under aktiveringstypen ’Pulje til uddannelsesløft’. Uddannelsesløftet skal registreres som ét sammenhængende forløb i fagsystemet, også selvom der er pauser i uddannelsesforløbet.

Kan der bevilges et grundforløb i en erhvervsuddannelse?

Svar: Nej, et grundforløb kun kan bevilges gennem puljen til uddannelsesløft i det øjeblik, grundforløbet indgår som en del af hele uddannelsen. Det vil derfor ikke være muligt alene at bevilge et grundforløb gennem puljen til uddannelsesløft, da grundforløbet ikke er en selvstændig erhvervsuddannelse.

Kan der bevilges et trin i en erhvervsuddannelse?

Svar: Trin 1 i en erhvervsuddannelse kan bevilges, hvis den tages som euv1 eller euv2-forløb, da et trin også er en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelsen som et trin skal kunne gennemføres inden for den lediges dagpengeperiode.

Hvis man allerede har et trin i en erhvervsuddannelse, kan man så benytte puljen til uddannelsesløft til at få et yderligere trin eller et speciale inden for samme fag?

Svar: Nej. Hvis man allerede har et trin i en erhvervsuddannelse, så har man en erhvervsuddannelse og er således ikke ufaglært. Det betyder, at man ikke kan benytte sig af tilskuddet fra puljen til uddannelsesløft til at bygge videre på uddannelsen. Hvis man ikke har anvendt trinnet i uddannelsen de seneste 5 år, så har man en forældet uddannelse, og det giver mulighed for at tage en ny erhvervsuddannelse med tilskud fra puljen til uddannelsesløft. Det tidligere gennemførte trin vil kunne indgå i den realkompetencevurdering, som skal ligge til grund for den nye erhvervsuddannelse, men det er en vurdering, som skal gennemføres af skolerne. Derfor vil der for nogle være mulighed for at bygge videre på kompetencer, som er opnået via det tidligere gennemførte trin, hvis dette vurderes af skolerne.

Udbyder skolerne en realkompetencevurdering (RKV) som enkeltstående køb af en ydelse?

Svar: Ja. Efter lov om åben uddannelse § 2, stk. 2 kan skolerne gennemføre realkompetencevurdering af ledige i forhold til specifikke euv-forløb.

Hvad er forskellen på begreberne realkompetencevurdering (RKV) og individuel realkompetencevurdering (IKV)?

Svar: Ifølge Undervisningsministeriet har alle voksne mulighed for at få vurderet deres realkompetencer inden for voksen- og efteruddannelser. Der skelnes mellem IKV og RKV, efter de forskellige uddannelsessammenhænge. Realkompetencevurdering er et paraplybegreb, der anvendes når realkompetencevurderingen beskrives og omtales generelt set. Begrebet realkompetencevurdering forkortes ofte RKV, og dækker alle former for individuelle realkompetencevurderinger.

1. Realkompetencevurderinger inden for arbejdsmarkedsuddannelserne betegnes Individuel kompetencevurdering i AMU og det forkortes ofte til IKV i AMU-systemet. En IKV kan resultere i udstedelse af AMU-uddannelsesbeviser, AMU-kompetencebevis og en AMU-uddannelsesplan.

2. En realkompetencevurdering i forhold til den nye euv-uddannelse resulterer i en individuel uddannelsesplan som er gældende grundlag for elevens euv.

Skal den ledige stå til rådighed under erhvervsuddannelsen med tilskud fra puljen til uddannelsesløft?

Svar: En dagpengemodtager, der deltager i uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse, er fritaget for pligten til at være aktivt jobsøgende, herunder dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, og til at stå til rådighed for henvist arbejde efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Den ledige skal fortsat være til rådighed for den aktive indsats, herunder deltage i kontaktforløbet og tilbuddet. Der skal være kontakt med jobcenteret undervejs i uddannelsen, men da de ledig deltager i et tilbud, kan jobcenteret beslutte, at samtaler kan holdes på anden vis, f.eks. over telefonen.

Ledige, der deltager i et uddannelsesforløb med tilskud fra puljen til uddannelsesløft, skal også senest efter 16 måneders ledighed have en samtale i jobcenteret med henblik på at komme i job efter endt uddannelse, jf. beskæftigelsesreformen, hvor det er besluttet, at alle ledige dagpengemodtagere indkaldes senest efter 16 måneders ledighed til en supplerende samtale i jobcenteret, hvor der sker en revurdering af indsatsen målrettet den ledige. A-kassen deltager i samtalen, medmindre den ledige ikke ønsker det.

Kan der ydes tilskud fra Beskæftigelsesministeriets voksenlærlingeordning i kombination med puljen til uddannelsesløft?

Svar: Nej. Når jobcenteret afgiver et tilbud om en erhvervsuddannelse (euv1 eller euv2) for en ledig dagpengemodtager i målgruppen med tilskud fra puljen til uddannelsesløft, efter § 33 a i LAB, skal tilbuddet afgives som ét sammenhængende tilbud, hvor hele uddannelsen kan gennemføres inden for dagpengeperioden på to år. Ved tilbuddets afgivelse skal det være dokumenteret, at uddannelsen kan gennemføres inden for den lediges resterende dagpengeperiode.

Hvis den ledige undervejs i erhvervsuddannelsen opnår en uddannelsesaftale med en virksomhed, der som arbejdsgiver - når betingelserne herfor er opfyldt - kan opnå et tilskud i henhold til LAB-reglerne om tilskud til virksomheder, der indgår i en uddannelsesaftale med voksne over 25 år (voksenlærlingeordningen), kan jobcenteret træffe afgørelse om, at tilbuddet om uddannelsesløft efter LAB §33 a kan afsluttes. Herefter kan jobcenteret bevilge tilskud via voksenlærlingeordningen - hvis betingelserne er opfyldt - og den ledige kan afslutte uddannelsen via voksenlærlingeordningen.

Hvordan kan kommunerne få midler fra puljen til uddannelsesløft?

Svar: Midlerne fra puljen til uddannelsesløft tildeles alle kommuner via tilsagn om tilskud. Midlerne fordeles ved hjælp af en objektiv fordelingsnøgle baseret på antallet af ufaglærte i målgruppen i hver kommune. Hver kommune modtager et tilsagn om tilskud først på året. Størrelsen på tilsagnet vil variere mellem kommunerne. Alle kommuner får udmeldt et beløb på 100.000 kr. eller derover. De 100.000 kr. er et minimumsbeløb, der skal sikre, at alle kommuner kan iværksætte forløb.

Kommunerne kan frit anvende det beløb, der står på tilsagnet og efterfølgende få refunderet deres udgifter, hvis midlerne er anvendt i henhold til reglerne under puljen til uddannelsesløft. Der skal her gøres opmærksom på, at målgruppen for puljen til uddannelsesløft er alle dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år og som er ufaglærte eller har en forældet uddannelse, forstået som en uddannelse, der ikke har været anvendt de seneste 5 år. Erhvervsuddannelsen skal enten være euv1 eller euv2 og den skal kunne gennemføres inden for den lediges dagpengeperiode.

I 2015 og 2016 modtager kommunerne 100 pct. refusion for deres udgifter til uddannelse af ledige i målgruppen for at understøtte anvendelsen af puljen. Fra juli 2017 og frem modtager kommunerne 80 pct. refusion for deres udgifter hertil.

Hvilken forsørgelse har den ledige, når der er pauser i uddannelsesforløbet? 80 pct. eller 100 pct. af dagpengesatsen?

Svar: Den ledige modtager 80 pct. af dagpengesatsen i hele uddannelsesforløbet. Hvis der er givet et tilbud på f.eks. en erhvervsuddannelse af 1 års varighed, hvor der er "kortere huller", som skyldes uddannelsens tilrettelæggelse, betyder det, at tilbuddet bare forsætter og at den ledige derfor fortsætter med dagpenge på 80 pct. - ligesom i andre uddannelsestilbud med korte afbrydelser, hvor tilbuddet ikke anses for afbrudt.

Når ledige gennemfører en erhvervsuddannelse for voksne under puljen til uddannelsesløft, vil der være tale om et tilbud efter LAB kap. 10, der skrives ind som et nyt tilbud med § 33 a. Her er det forudsat at, at de almindelige regler om tilbud skal gælde. Efter a-loven får man dagpenge, når man deltager i et tilbud efter LAB kap. 10. Dog fremover kun 80 pct. ved netop § 33 a tilbud.

Dagpengereglerne "læner sig op af tilbudsreglerne", således at udgangspunktet for perioden for medlemmets ret til dagpenge (i dette tilfælde på 80 pct. af) plus evt. lån, er den periode, hvor et tilbud er givet - og ikke anses for afbrudt.

I forhold til uddannelsestilbud efter LAB kap. 10, fremgår følgende af BAB § 57:

    § 57. Under korte afbrydelser i undervisningen i forbindelse med ordinære ferieperioder eller under andre korte afbrydelser, der skyldes uddannelsesstedets forhold, anses uddannelsen ikke for afbrudt.

    stk. 2. Korte afbrydelser af deltagelse i undervisningen, som skyldes personens forhold, og som kan betegnes som lovligt forfald, medfører heller ikke, at uddannelsen anses for afbrudt.

    stk. 3. I tilfælde af længerevarende sygdom eller barsel skal personen selv straks sørge for underretning af både uddannelsesstedet, jobcenteret og arbejdsløshedskassen.

Må man tage et eux-forløb under puljen til uddannelsesløft?

Svar: Efter de nye regler for erhvervsuddannelserne, der gælder fra august 2015, udbydes eux på en række erhvervsuddannelser, som en mulighed. For meget få erhvervsuddannelser (fx kontoruddannelsen) er eux en tvungen del af erhvervsuddannelsen.

Man kan godt tage et eux-forløb som en del af en erhvervsuddannelse med tilskud fra puljen til uddannelsesløft, hvis 

  1. erhvervsuddannelsen udbydes efter lov om erhvervsuddannelser, 
  2. jobcentret vurderer, at det er relevant for at den ledige kommer i arbejde og
  3. den samlede erhvervsuddannelse kan gennemføres inden for den lediges resterende dagpengeperiode.

Må man tage praktik i en virksomhed under puljen til uddannelsesløft? Og hvilken forsørgelse får man under praktikken?

Svar: Når man tager en erhvervsuddannelse under puljen til uddannelsesløft med praktik, så skal uddannelsen udbyde skolepraktik, jf. BAB § 52.

Man må dog gerne tage praktikdelen i en virksomhed, hvis det lader sig gøre.
Under praktikken i virksomheden modtager personen løn fra arbejdsgiveren.

Hvis lønnen er mindre end de 80 pct. af højeste dagpengesats, som den ledige modtager under erhvervsuddannelsen, er der regler om, at der kan suppleres op med dagpenge til de 80 pct. (krone for krone). Man skal i øvrigt opfylde betingelserne for ret til dagpenge. Reglerne fremgår af bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v.

Hvis der ikke suppleres op med dagpenge, så forbruger personen ikke af sin dagpengeperiode.

Det er a-kassen, der træffer afgørelse om ret til dagpenge, herunder om der kan suppleres op, og om der forbruges af dagpengene.

Sidst opdateret 14. mar 2017