Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

LO

LO forankrer indsatsen i relevante a-kasser og de dertilhørende faglige organisationer. A-kasserne gennemfører, efter nærmere aftale med de faglige organisationer, rekruttering og visitering af ledige dimittender til mulige trainee-forløb. De deltagende A-kasser og/eller faglige organisationer etablerer de konkrete trainee-forløb med formel godkendelse af det lokale jobcenter.

Følgende organisationer og A-kasser under LO deltager: 

  • HK og HK-A
  • Teknisk Landsforbund og TL-A
  • Socialpædagogernes Landsforbund og SL-A

Trainee-forløb er hos LO sammensat af to elementer:

  • Det første element bestå af et praktisk læringsforløb på en fagrelevant arbejdsplads. Dette kan etableres som virksomhedspraktik i op til 8 uger, løntilskud eller jobrotation.
  • Det andet element vedrører fagligt opkvalificerende kurser, der imødekommer oplagte behov på dimittendernes arbejdsmarked. Kurserne kan ikke stå alene, men skal gennemføres i sammenhæng med et praktisk læringsforløb.

Trainee-forløbet skal således som minimum bestå af et praktisk læringsforløb som beskrevet ovenfor, men der lægges op til, at trainee-forløbet gennemføres som kombination af både et praktisk læringsforløb og fagligt opkvalificerende kurser.

Registrering af trainee-forløb i forbindelse med LO´s trainee-indsats

De deltagende faglige organisationer og/eller a-kasser etablerer de enkelte trainee-forløb med formel godkendelse fra det lokale jobcenter. Hver del af trainee-forløbet skal beskrives i en trainee-plan, som skal sendes til det relevante jobcenter, som særskilt tager stilling til, om der skal udarbejdes en "Min plan", herunder om tilbuddet tæller som et ret og pligt tilbud.

Jobcentret godkender i hvert tilfælde trainee-forløbet i form af virksomhedspraktik, løntilskud og jobrotation. Trainee-forløb registreres i de kommunale sagsbehandlingssystemer (Opera, Workbase, Fasit). Det er sagsbehandleren i jobcentret som, i forbindelse med der afgives trainee-forløb efter tilbud i LAB-Loven, foretager registreringen. Der skal foretages en persongruppemarkering, som angiver, at der er tale om et trainee-forløb, foruden den normale registrering af LAB-tilbud.

Hver deltagerorganisation under LO noterer også data for hvert trainee-forløb i et LO-udarbejdet notat.

Opgørelse

Målet for LO er, at 450 ledige på dimittendsats med videregående uddannelse påbegynder et trainee-forløb i perioden 2017-2018.

Forløb der ikke kan dokumenteres på CPR-nr. indgår ikke det det samlede måltal uanset øvrig registrering.

Sidst opdateret 1. mar 2017