Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Ansvar for beskæftigelsesindsatsen

Opgaverne i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen løses på tre niveauer: nationalt, regionalt og lokalt.

Det nationale niveau

På det nationale niveau er det Beskæftigelsesministeriet og beskæftigelsesministeren, der har det overordnede ansvar for beskæftigelsespolitikken, som bl.a. STAR skal implementere og administrere.

Læs mere om ministeriet og ministeren på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside (nyt vindue)

Beskæftigelsesrådet (BER) rådgiver beskæftigelsesministeren i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken.

Læs mere om Beskæftigelsesrådet

Tilsynsrådet rådgiver beskæftigelsesministeren om STARs tilsynsvirksomhed.

Læs mere om Tilsynsrådet

Det regionale niveau

STARs tre regionale kontorer, Arbejdsmarkedskontorerne, skal understøtte, at politiske reformer implementeres bedst muligt i jobcentre, a-kasser m.fl.

Læs mere om STARs regionale kontorer

De Regionale Arbejdsmarkedsråd koordinerer beskæftigelsesindsatsen, virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og områder med høj ledighed.

Gå til de Regionale Arbejdsmarkedsråds hjemmeside (nyt vindue)

Det lokale niveau

Lokalt er det kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, og det er de 94 kommunale jobcentre, der står for mødet med borgere, der mangler arbejde, og virksomheder, der mangler arbejdskraft. Der er et jobcenter i næsten alle landets 98 kommuner.

Jobcentrene løser kerneopgaverne i beskæftigelsesindsatsen. Deres primære opgave er at få ledige i job og uddannelse og få de unge i uddannelse. Jobcentrene skal holde et konstant fokus på borgernes jobmuligheder og samtidig hjælpe virksomhederne med at rekruttere den arbejdskraft, de har brug for.

I forhold til de arbejdsmarkedsparate er opgaven at sikre den direkte og hurtige vej til job, evt. via den nødvendige uddannelse. I forhold til personer med nedsat arbejdsevne, enten midlertidigt eller varigt, er opgaven at opnå en så stor tilknytning til arbejdsmarkedet som muligt. For de unge handler det om at få en kompetencegivende uddannelse for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Her bruges blandt andet de mange hjælpemuligheder, der er i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kontakt jobcentrene (nyt vindue)

Enkelte kommuner samarbejder med en anden kommune og har derfor ikke eget jobcenter. Du kan finde telefonnummer og adresser på jobcentrene på jobnet.dk.

Gå til jobnet.dk (nyt vindue)

Sidst opdateret 21. feb 2017