Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Ny ansøgningsrunde til den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats

Den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats i 2017 kan søges indtil 1. februar.

4. jan 2017

Beskæftigelsesrådet (BER) indkalder hermed ansøgninger til den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats.

Formålet med den centrale pulje er at støtte analyse-, forsøgs- og udviklingsprojekter, der supplerer den beskæftigelsespolitiske indsats. Den samlede pulje for 2017 udgør 3,3 mio. kr.

Beskæftigelsesrådet har besluttet, at der kan søges indenfor to overordnede temaer:

  • En forstærket indsats for at få især faglærte dimittender og andre nyuddannede ind på arbejdsmarkedet
  • Indsatser til at afhjælpe rekrutteringsudfordringer for stillinger indenfor det ufaglærte arbejdsmarked.

Ansøgere kan være private, kommunale og statslige institutioner.

Ansøgningsfristen er onsdag den 1. februar 2017 kl. 12.00.

Læs mere om den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats