Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

10 projekter får støtte til at ansætte uddannelsesambassadører

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har givet tilsagn om puljestøtte til at ansætte 10 uddannelsesambassadører i 16 kommuner. De skal hjælpe implementeringen af uddannelsesløftet.

9. jan 2017

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har modtaget 35 meget kvalificerede ansøgninger til Projekt Uddannelsesambassadører.

De udvalgte projekter har alle stor fokus på at:

  • etablere og vedligeholde et godt samarbejde med VEU-centre, uddannelsesinstitutioner, a-kasser og virksomheder om uddannelsesløftet.
  • sprede viden om uddannelsesløftet internt i jobcenteret, til de ledige og til relevante samarbejdspartnere. 
  • projektet bliver prioriteret af ledelsen i jobcentrene med en strategi for at anvende af uddannelsesløftet.

Styrelsen har udvalgt følgende kommuner til at ansætte uddannelsesambassadører:

  • København
  • Fredensborg og Hillerød
  • Slagelse
  • Odense
  • Faaborg-Midtfyn, Nyborg og Svendborg
  • Kolding
  • Randers, Norddjurs og Syddjurs
  • Ikast-Brande
  • Lemvig og Struer
  • Rebild

Styrelsen sætter stor pris på den store interesse, der har været fra kommunerne. Vi glæder os til at få skudt projektet godt i gang sammen med de valgte projekter, som vil høre nærmere fra os i løbet af januar.

Gennem hele projektperioden vil de deltagende kommuners erfaringer med uddannelsesambassadører blive delt til andre gennem nyhedsmails og præsentation på forskellige netværksmøder.

Læs mere om Projekt Uddannelsesambassadører