Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Rykkerprocedure bliver indført for indsendelse af projektregnskaber for tilskud

15. marts træder en systematisk rykkerprocedure i kraft i forbindelse med indsendelse af projektregnskaber mv. for tilskud.

10. mar 2017

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indfører en ny rykkerprocedure for projekter, som modtager tilskud fra styrelsen. Rykkerproceduren indebærer, at der vil blive sendt en påmindelse til projekterne to uger forud for fristen for indsendelse af det afsluttende projektregnskab. Hvis regnskabet ikke indsendes indenfor fristen, vil der med to ugers mellemrum blive sendt to rykkerbreve.

I tilfælde af at regnskab og evt. supplerende materiale ikke er indsendt seks uger efter den oprindelige frist, vil det resterende tilskud bortfalde, og der vil kunne blive stillet krav om tilbagebetaling af allerede udbetalt tilskud.

Den nye rykkerprocedure træder i kraft 15. marts 2017.