Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Aktiv beskæftigelsesindsats hjælper udsatte grupper ind på arbejdsmarked

Ny analyse af KORA undersøger sammenhænge mellem deltagelse i aktive tilbud og udsatte borgeres chance for at komme i job. Analysen viser en positiv sammenhæng.

24. apr 2017

Når ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere deltager i virksomhedsrettede tilbud, styrker det deres arbejdsmarkedsparathed og øger dermed deres chance for at komme i job. Det viser en ny analyse, som KORA har udarbejdet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Analysen er baseret på data fra BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP), hvor et stort antal aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og deres sagsbehandlere gennem en årrække har svaret på spørgsmål vedrørende borgernes arbejdsmarkedsparathed. Herunder spørgsmål om borgerens tro på egne jobchancer, helbredsmestring, netværk, sagsbehandlerens tro på borgerens jobchancer mv.

Med besvarelserne fra BIP har forskerne fået en unik mulighed for systematisk at måle de små skridt på vejen mod job for en gruppe af udsatte borgere, der typisk forlader ledighedskøen meget langsomt.

KORA anvender besvarelserne fra BIP sammen med registerdata til at undersøge, om der er sammenhænge mellem udsatte borgeres deltagelse i aktivering og deres progression mod job. Det vil sige, om udsatte borgerne rykker tættere på job i forbindelse med aktivering.

Deltagelse i virksomhedsrettede tilbud styrker arbejdsmarkedsparatheden og flytter flere i job

I overensstemmelse med tidligere forskning finder KORA, at deltagelse i virksomhedsrettede tilbud bidrager til øget afgang til job blandt udsatte. Analysen giver samtidig en ny indsigt i, hvorfor indsatsen virker for målgruppen.

Således finder KORA, at virksomhedsrettede indsatser bidrager til at flytte deltagerne i positiv retning, målt på alle indikatorer for arbejdsmarkedsparathed i analysen. Virksomhedsrettede indsatser kan eksempelvis øge borgerens tro på, at han eller hun kan klare et arbejde, forbedre borgerens selvvurderede helbred og styrke borgerens oplevelse af at kunne indgå i nye relationer.

Analysen tegner samtidig et billede af, at udsatte ledige ikke må overlades til passivitet. Al indsats er bedre end passivitet, når det gælder progression mod job.

Analysen bekræfter endvidere et allerede velkendt mønster: De mindst arbejdsmarkedsparate, målt ved indikatorerne i BIP, går oftere passive og er sjældnere i virksomhedsrettede tilbud end de mest arbejdsmarkedsparate.

Download Måling af aktivitetsparate lediges vej mod beskæftigelse (pdf) (nyt vindue)

Resultater skal fortolkes med forsigtighed

Det skal bemærkes, at KORA tager forbehold for fortolkninger af årsag-virkningssammenhænge i resultaterne, da der kan være relevante forhold, som analysen ikke har taget tilstrækkeligt højde for. KORA konkluderer på den baggrund, at spørgsmålene i BIP er gode til at måle progression, men at analysens konklusioner ikke nødvendigvis kan anvendes som handlingsanvisende for indsats.

Om BeskæftigelsesIndikatorProjektet

BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP) er et omfattende forskningsprojekt for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Projektet er gennemført blandt ca. 4.000 borgere og deres sagsbehandlere i 10 kommuner i perioden 2012-2016.

Det er den erhvervsdrivende fond, Væksthuset, der står bag og har finansieret BIP. KORAs analyse bygger videre på de første endelige resultater, som Væksthusets Forskningscenter udgav i januar 2017 sammen med forskere fra Aarhus Universitet. Resultaterne viste grundlæggende, at der med BIP er udviklet et redskab, som kan måle udsatte borgeres progression mod job.

Læs mere om BeskæftigelsesIndikatorProjektet (nyt vindue)