Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Lokale jobbarometre til alle landets jobcentre

Styrelsen for Arbejdsmarkedsmarked og Rekruttering er klar med et jobbarometer, der vil blive udgivet hver måned og viser jobmuligheder for ledige lokalt.

16. maj 2017

Et nyt jobbarometer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering giver den ledige et overblik over, hvor der er gode jobmuligheder lokalt. Jobbarometeret er unikt for det enkelte jobcenter og tager udgangspunkt i de stillinger, de ledige i jobcenteret oplyser at de søger job indenfor. De 50 mest almindelige af stillingsbetegnelserne bliver i jobbarometret opdelt i rigtig gode, gode og mindre gode jobmuligheder.

Jobbarometret er lavet, så det kan printes og lamineres. Det betyder, at det kan omdeles til alle sagsbehandlere i jobcentret og bruges som et værktøj til samtalen med den ledige. Her kan jobbarometeret inspirere til at se nye jobmuligheder.

Jobbarometeret opdateres hver måned.

Læs mere om det lokale jobbarometer