Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Udskudt genåbning for digital tilmelding til 6 ugers jobrettet uddannelse

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har besluttet at udskyde genåbning af den digitale ansøgning om kurser under ordningen med 6 ugers jobrettet uddannelse.

6. jun 2017

tyrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har besluttet at udskyde genåbning af den digitale løsning for ansøgning af kurser under ordningen med 6 ugers jobrettet uddannelse. Genåbningen er nu planlagt til at ske med releasen i december 2017.

Baggrunden for udskydelsen er, at det desværre ikke er muligt indenfor den hidtil planlagte tidshorisont at imødekomme de ønsker, der har været fra a-kasserne til forbedringer af løsningen, og STAR har på denne baggrund vurderet, at det vil være uhensigtsmæssigt at genåbne, før de væsentligste punkter er imødekommet.

Derfor vil det fortsat ikke være muligt at foretage digital tilmelding indtil medio december 2017. A-kasserne vil have mulighed for at redigere i allerede oprettede kursussager og modtage opdateringer på kurser fra uddannelsesinstitutionerne. Medlemmerne kan fortsat på Jobnet se aktuelle kursussager og vil blive orienteret om opdateringer.

I den mellemliggende periode er det muligt at tilmelde sig kurser på ordningen via blanketten AR237, som er på star.dk.