Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Ændring af vejledning til bekendtgørelse om rådighed

Vejledningen til bekendtgørelse om rådighed er ændret som en opfølgning på trepartsaftale fra 2016.

22. sep 2017

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udstedt skrivelse nr. 9910 af 19. september 2017 om ændring af vejledning til bekendtgørelse om rådighed.

Baggrunden for ændringen er regeringen og arbejdsmarkedets parters enighed om, at a-kasser og kommuner skal have bedre mulighed for at følge op på, om ledige søger geografisk bredt. Ændringen følger op på ”Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser” fra august 2016.

Udviklingen af it-understøttelsen af en bedre opfølgning på geografisk bred jobsøgning er nu færdig og blev udrullet den 18. september 2017.  Udsøgningsmulighederne i jobloggen er blevet udviklet, så de baseres på afstand frem for postnumre.

Dette indebærer, at der er indført en ny udsøgningsmulighed, ”afstand”.

A-kasserne skal anvende udsøgningsmuligheden ”afstand”, når de løbende følger med i de ledige medlemmers jobsøgning i Joblog og vurderer, om et medlem søger et tilstrækkeligt antal job og søger tilstrækkeligt bredt inden for det geografiske område, som medlemmet skal stå til rådighed inden for.
Samtidig indføres ”transporttid” som en yderligere ny udsøgningsmulighed, mens  udsøgningsmuligheden ”postnumre” udgår som udsøgningsmulighed.

Skrivelsen kan findes på Retsinformation:

Skrivelse om ændring af vejledning til bekendtgørelse om rådighed (nyt vindue)