Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

26 jobcentre er nu klar til at modtage digitale jobordrer fra virksomheder

På Jobnet for Arbejdsgivere kan virksomheder nu afgive digitale jobordrer direkte til jobcentrene.

6. okt 2017

Nu kan virksomheder afgive digitale jobordrer direkte til jobcentrene. På Jobnet for Arbejdsgivere (jobnet.jobag.dk) er 26 jobcentre nu klar til at modtage digitale jobordrer fra landets virksomheder.

De digitale jobordrer giver virksomhederne en let og hurtig digital indgang til rekruttering via alle landets jobcentre – og gør det let for virksomheder og jobcentre at få overblik over jobordrer.

Digitale jobordrer er en direkte kanal for virksomheder til jobcentrene omkring behov for nye medarbejdere. En jobordre er en 'bestilling' af nye medarbejdere hos jobcentrene. Virksomhederne kan kontakte jobcentret omkring et konkret behov for én eller flere medarbejdere, hvorefter jobcentret finder kvalificerede kandidater og kan sende CV’er direkte til virksomheder. På Jobnet for Arbejdsgivere kan virksomheder følge jobordren og kommunikere med jobcentret omkring deres rekrutteringsønsker.

Fra 1. december 2017 vil alle jobcentre kunne modtage digitale jobordrer.

Læs mere om Jobnet for Arbejdsgivere og se, hvilke jobcentre der er klar til at modtage digitale jobordrer

Jobcentre der d.d. kan modtage digitale jobordrer:

  • Brønderslev
  • Frederikshavn
  • Hjørring
  • Thisted
  • Hedensted
  • Holstebro
  • Horsens
  • Ringkøbing-Skjern
  • Silkeborg
  • Skanderborg
  • Skive
  • Middelfart
  • Assens
  • Kerteminde
  • Greve
  • Kalundborg
  • Lolland
  • Ringsted
  • Stevns
  • Albertslund
  • Brøndby
  • Frederiksberg
  • Gladsaxe
  • Glostrup
  • Rødovre
  • Tårnby