Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Nye tal om dagpengemodtageres jobsøgning

Benchmarking opdateres med tal for jobsøgningen blandt dagpengemodtagere i de enkelte a-kasser frem til juni 2017.

23. jan 2018

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering offentliggjorde tidligere på måneden et nyt intuitivt benchmarkingværktøj, der gør det muligt at følge a-kassernes opfølgning på medlemmernes jobsøgning på tværs af a-kasser. Værktøjet understøtter a-kassernes rådighedsarbejde og skaber transparens i forhold til dagpengemodtageres jobsøgning.

Nu er benchmarkingen opdateret med tal for jobsøgningen blandt dagpengemodtagere frem til juni 2017. Tallene viser, at størstedelen af dagpengemodtagere i perioden søgte 1,5 job eller flere om ugen.

Opgørelsen vil løbende blive opdateret med tre måneders forsinkelse, når kadencen for opdateringen er fuldt indfaset i løbet af 1. kvartal 2018.

Læs mere om rådighedstilsynet med dagpengemodtageres jobsøgning og se seneste opgørelse