Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Ny borgerrettet pjece om jobrettet uddannelse

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udgivet en pjece, som giver borgere et overblik over tre uddannelsesordninger i beskæftigelsesreformen.

20. sep 2017

For nogle ledige kan en uddannelse eller et kursus lette vejen til det nye job. Men det kan være svært for den enkelte at sætte sig ind i mulighederne for uddannelse.

Flere jobkonsulenter har efterspurgt en borgerrettet pjece om mulighederne for jobrettet uddannelse, som netop giver borgerne et bedre indblik i deres muligheder for uddannelse. Derfor har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejdet en pjece, der giver borgere et overblik over de tre uddannelsesordninger fra beskæftigelsesreformen:

  • Seks uger jobrettet uddannelse
  • Den regionale uddannelsespulje
  • Pulje til uddannelsesløft.

Pjecen skal ses som et tillæg til den snak, der skal ske mellem ledig, jobcenter og a-kasse.

Læs mere om pjecen om de tre uddannelsesordninger i beskæftigelsesreformen