Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Video om dagpengetællere bliver mere menneskelig

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har forbedret videoen, som giver borgere en generel introduktion til digital visning af dagpengetællere.

20. nov 2017

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udarbejdet en video, der introducerer dagpengemodtagere til den digitale visning af dagpengetællere på jobnet.dk. Styrelsen har nu forbedret videoen med en ”menneske”-speak, så borgerne ikke bliver distraheret af ”robot”-speaken, når instruktionen til dagpengetælleren bliver gennemgået.

Videoen er tilgængelig for alle, så sagsbehandlere i både jobcentre og a-kasser kan også bruge den i deres dialog med borgerne.

Videoen kan tilgås som en samlet video, eller man kan vælge kun at se den generelle introduktion og få et overblik over regler og de nye muligheder i forbindelse med dagpengetællere. Man kan også gå direkte til en video, som gennemgår, hvordan tællerne vises på jobnet.dk, når man som dagpengemodtager er logget ind på 'Min side'.

Videoen om dagpengetællerne vil blive opdateret til også at omfatte visningen af supplerende dagpenge og selvstændige, i forbindelse med at reglerne om det træder i kraft.

Se de værktøjer, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udviklet i forbindelse med dagpengereformen