Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

JobFirst afslutningsseminar: Succeskriterierne for projektet kom på bordet

JobFirst har snart kørt i to år, og nu er det tid til at drøfte, hvordan kommunerne kan forankre og arbejde videre med de gode elementer fra projektet.

17. nov 2017

JobFirst har givet ny viden om, hvordan vi kan hjælpe udsatte borgere, til at finde fodfæste på det ordinære arbejdsmarked.

Det er viden, som skal ud og leve nu. Ikke kun i JobFirst-kommunerne, men bredt i landets mange kommuner, blandt andet gennem det landsdækkende projekt ’Flere skal med’.  

Lokalet var derfor tæt pakket, da jobcenterledere, virksomhedskonsulenter og flere af STARs medarbejdere for nylig var samlet til JobFirst afslutningsseminar på Hindsgavl Slot.
Programmet stod på oplæg og debat, der kredsede om, hvordan kommunerne kan understøtte og implementere den kulturforandring, som JobFirst fordrer. Både på det organisatoriske og på det strategiske plan.

Jobbet først!

Helle Rasmussen, Vicedirektør i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, startede afslutningsseminaret med at byde velkommen:

”Det er imponerende at se, at så mange kommuner samlet leverer så gode resultater. Vi ser en meget stærk vilje til at afprøve nye veje ude i kommunerne. JobFirst har givet vigtig læring, og derfor har jeg glædet mig rigtig meget til at høre jeres perspektiver på, hvordan vi kan bringe de gode erfaringer, der viser sig i JobFirst med videre.”

Der var stor enighed blandt de deltagende jobcentre om, at JobFirst har været - og stadig er - en vigtig brik, når vejen skal banes for en mere systematisk indsats i arbejdet med at bringe udsatte borgere i job.

I JobFirst fortæller man borgeren, at fokus er på job. Men ikke et hvilket som helst job. Det skal være et job, der passer til dig, og det hedder job fra dag ét. Denne fremgangsmåde skulle vise sig at blive et tilbagevendende emne ved bordene. For hvilke krav stiller det til medarbejderne i jobcentrene?

Man skal turde tro på borgeren

Med JobFirst har vi fået en ny viden at stå på, fortalte Helle Rasmussen. Mange borgere tror, at et job betyder 37 timers arbejde om ugen, og hvis man ikke kan opfylde det, er alternativet arbejdsløshed:

Hvis man har arbejdet med JobFirst-modellen, så ved man godt, at der findes mange andre veje ind på arbejdsarbejdet – f.eks. ved en start på få timer og fokus på udvikling i timetallet i takt med at borgeren bliver klar til det. Det er en tilgang, vi kan se virker for de her borgere, og som der også arbejdes med i ´Flere skal med´,” sagde Helle Rasmussen.

Rundt i lokalet kunne man observere nikkende hoveder, da STARs vicedirektør lagde op til, at der fremadrettet skal være et større fokus på ordinære timer i de virksomhedsrettede forløb, der etableres – både over for borgeren og virksomhederne.

Virksomhederne skal forstå, at de ikke gør jobcentrene en tjeneste, men at de rent faktisk får reel arbejdskraft – og på sigt måske en fast medarbejder,” understregede Helle Rasmussen.

Bring fagligheden i spil på nye måder

Spørgsmålet er, hvilken indsats det kræver af både ledere og medarbejdere i kommunerne, når man står over for at skulle implementere og understøtte en bredere forankring af JobFirst-tilgangen. Det havde Torsten Conrad, Chefkonsulent ved LEAD og Forsker på Aalborg Universitet, et bud på.

Det er især vigtigt, at ledelsen på jobcentrene tør reflektere over deres egen ledelsesrolle, forklarede han:

Ledelsen på de forskellige niveauer spiller alle en vigtig rolle i forhold til at identificere, hvilken adfærdsændring, der ønskes. Adfærdsændringen skal ikke blot identificeres, men den skal understøttes ­– ellers forbliver det blot ved intentionen.”

Ifølge Torsten Conrad må ledelsen derfor være præcis over for medarbejderne, når det kommer til at få formuleret, hvem der skal gøre hvad, hvornår, hvor og hvordan:

”Vi bør lære hver gang, vi implementerer – og ikke isoleret se på de enkelte handlinger i en implementeringsproces. Vi skal opsamle viden og kontinuerligt blive klogere. Derfor giver det god mening, hvis kommunerne betragter implementeringstilgange som læreprocesser, hvor der systematisk opsamles viden og erfaringer, som anvendes til kommende implementeringsprocesser,” sagde Torsten Conrad.

Torsten fortalte om, hvordan kommunerne hver især er nødt til at identificere kernen i den adfærd, som har ført - eller skal føre til - succeserne i JobFirst. ”Det er kun ved at sætte fokus på adfærdsændringen, at kommunerne får mulighed for at sætte fagligheden i spil på nye måder med henblik på at skabe fremdrift og resultater i den enkelte borgers liv,” sagde han.

Men god implementering handler ikke blot om ledelse. Der findes ingen god implementering uden medarbejdere, der har viljen og kompetencerne til at udføre det, der skal til. Derfor er det afgørende, at medarbejderne også bliver involveret og får rum til at reflektere over deres rolle.

Ifølge Torsten Conrad er involveringen af medarbejderne vigtig, så de kan tage ansvar for implementeringen og bruge deres faglighed til at vurdere, hvad der giver mening og skaber fremdrift og resultater i den enkelte borgers liv.  

I Viborg Kommune startede det hele med en kulturforandring

I Viborg Kommune har de arbejdet med at implementere en kulturforandring bredt i kommunen.

Charlotte Burvil, Arbejdsmarkedschef i Viborg Kommune fortalte om, hvordan de i kommunen allerede var i gang med at tænke nyt, før JobFirst blev etableret. Baggrunden var refusionsreformen i 2016, som betød, at kommunen var nødsaget til at tænke i, hvordan de i højere grad kunne skabe bedre resultater. Konklusionen på kommunens overvejelser blev et øget fokus på ordinært arbejde (eller uddannelse), hvor styrkelsen af samarbejdet og relationen mellem borger og sagsbehandler skulle være i fokus.

Det resulterede i, at de i efteråret 2015 fik formuleret deres kerneydelse: ”At ledige og sygemeldte kommer hurtigt og varigt i arbejde” og ”At virksomhederne har let adgang til og aldrig mangler kvalificeret arbejdskraft.”

Meningen med kerneydelsen var, at den skulle fungere som et pejlemærke, hvor der var frihed til at tilrettelægge den mest relevante, meningsfulde og effektfulde indsats, fortalte Charlotte Burvil på afslutningsseminaret. Alt i det daglige skulle altså være understøttende i forhold til kerneopgaven; det skulle ”tale ind” i kerneopgaven. På mange måder blev JobFirst derfor et parallelforløb med kommunens øvrige omlægning.  

”JobFirst har været en fantastisk udgave af det, vi i forvejen ville. I JobFirst isolerer man indsatsen, og vi får lov til at arbejde dedikeret med redskaberne. Vi bruger de gode elementer fra projektet og tilpasser dem nu til vores resterende indsatser,” sagde Charlotte Burvil.  

Kunsten at kunne udfylde flere roller

I Viborg Kommune har de oplevet, at kulturforandringen på mange områder stiller nye krav til medarbejdernes kompetencer ude i jobcentrene. Kravene former nemlig en helt ny slags medarbejder, den beskæftigelsesfaglige medarbejder, fortalte Charlotte Burvil.

I denne kultur skal den beskæftigelsesfaglige medarbejder kunne fremstå troværdig og samtidig opnå den nødvendige alliance med borgeren. Det kræver, at man som medarbejder viser, at man tror på borgeren, fortalte hun. Netop troen er et af de nøgleord som kommunen har arbejdet målrettet med. Her er medarbejderen nødt til at tro på, at borgeren kan varetage et arbejde, og man skal kunne holde fokus på målet og skabe fremdrift i sagen. Den beskæftigelsesfaglige medarbejder skal desuden kende til efterspørgslen og vilkårene på arbejdsmarkedet og have indsigt i virksomhedernes behov.

Med JobFirst-tilgangen kan man derfor tale om, at den beskæftigelsesfaglige medarbejder i højere grad varetager flere roller. I Viborg tager medarbejderne nu følgende ansvarsområder på sig i det daglige arbejde:

  • Myndighed
  • Kontakt til arbejdspladser/virksomheder
  • Coach, samtalepartner – skabe forpligtende relationer til borgeren
  • Mentorlignende støtte.

Ifølge Charlotte Burvil er det nogle helt særlige kompetencer, som medarbejderne skal besidde. Her er kompetencer inden for kommunikation, koordination og evnen til at danne relationer afgørende. Det er samtidig lige så vigtigt, at den beskæftigelsesfaglige medarbejder også er kompetent til at udfylde myndighedsrollen.

Viborg Kommunes erfaringer gav et godt grundlag for efterfølgende drøftelser ved bordene. Her blev der talt om, hvordan de øvrige projektkommuner arbejder med at implementere kulturforandringen, og hvad det reelt betyder i praksis, at den beskæftigelsesfaglige medarbejder udfylder flere roller.

Ved et af bordene sad Anita Birch fra Aarhus Kommune. Anita er projektleder på det nye initiativ ´Flere skal med´ i kommunen. Hun fortalte, at hun ikke selv har været med i JobFirst, men at hun deltog i afslutningsseminaret for at indsamle brugbar viden og erfaringer til initiativet ´Flere skal med´. Mange af de samme principper fra JobFirst bliver bragt videre i det nye initiativ.

Anita fortalte om, at de i Aarhus har gennemført flere pilotprojekter, hvor den virksomhedsrettede indsats har været i forgrunden, men at man som fagperson skal vende sig til den jobrettede tilgang:

”Vi havde mange borgere, som var skeptiske i starten. Det viste sig dog, at det var overraskende let at få borgerene med. Jeg tror, at det handler om det mindset, man har som fagperson. Man skal også være tydelig i at italesætte de ordinære timer fra starten.
Jeg tror, at det er vigtigt, at det breder sig fra medarbejder til medarbejder i kommunen. Man skal fortælle og inspirere sine kolleger om metoderne, og på den måde kan man være med til at skabe noget motivation for at arbejde mere jobrettet,” fortalte Anita Birch.