Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Flyttemønstre blandt ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet

Udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udarbejdet en analyse om flyttemønstre blandt kontanthjælpsmodtagere baseret på 4. kvartal 2016.

Analysen viser følgende:

  • Kontanthjælpsmodtagere under et flytter ikke mere i 4. kvartal 2016 sammenlignet med 4. kvartal i 2014 og 2015.
  • Kontanthjælpsmodtagere berørt af kontanthjælpsloft eller 225-timersregel flytter i mindre grad end den samlede gruppe af kontanthjælpsmodtagere i 4. kvartal 2016.
  • Kontanthjælpsmodtagere berørt af kontanthjælpsloft eller 225-timersregel flytter i mindre grad i 4. kvartal 2016 end de gjorde i henholdsvis 4. kvartal 2014 og 2015 (de samme personer følges over tid).
  • Langt de fleste flytninger (1.400 af de 1.500) sker på tværs af kommuner.
  • Fordelt på landsdele oplevede Hovedstaden og Vestjylland en negativ nettotilflytning, dvs. flere flyttede fra Hovedstaden og Vestjylland, end der flyttede dertil. De resterende landsdele oplevede en positiv nettotilflytning.

Samlet set indikerer data for 4. kvartal 2016, at der ikke har været flere flytninger efter indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Der kan på baggrund af analysen imidlertid ikke drages konklusioner om årsagen til en flytning – og dermed heller ikke, hvorvidt en flytning skyldes effekter af jobreformen.

Download hele analysen " Flyttemønstre blandt ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet" (pdf) (nyt vindue)