Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Samtaler og indsats, der modvirker langtidsledighed

Et pilotprojekt for ledige dagpengemodtagere i risiko for langtidsledighed

Formålet med puljen er at gennemføre et projektforløb, som bidrager til at opbygge og udbrede viden om samtaler og indsatser, der modvirker langtidsledighed for dagpengemodtagere. Projektet vil understøtte landets jobcentre og a-kasser i at styrke kvaliteten af den første samtale med ledige dagpengemodtagere, der vurderes at være i risiko for langtidsledighed samt styrke og målrette sammenhængen til og indholdet i de indsatser, der følger efter, således at de ledige øger deres jobmuligheder.

Baggrund og formål

I forbindelse med beskæftigelsesreformen blev der afsat en permanent pulje på ca. 20 mio. kr. årligt til at understøtte kommunernes tilrettelæggelse af en indsats for ledige med særlige udfordringer. Det er besluttet, at midlerne herfra i 2015 skal anvendes til ledige dagpengemodtagere i risiko for langtidsledighed. Dette gøres via et pilotprojekt, som skal bidrage til at opbygge og udbrede viden om samtaler og indsatser, der modvirker langtidsledighed for dagpengemodtagere.

Pilotprojektet inddrager også det afklaringsværktøj, som bl.a. er udviklet som led i beskæftigelsesreformen, og som skal understøtte sagsbehandlere i jobcentre og a-kasser i at identificere de nyledige dagpengemodtagere, der er i særlig risiko for langtidsledighed. Afklaringsværktøjet er tilgængeligt via jobnet.dk og består af to elementer; dels en statistisk vurdering af den lediges risiko for langtidsledighed baseret på objektive kriterier og dels et forberedelsesskema (spørgeskema), som den ledige frivilligt kan udfylde, og som fx omhandler den lediges forventninger til, hvornår han/hun kommer i arbejde, og eventuelle begrænsninger heri. Via forberedelsesskemaet gør den ledige sig tanker om, hvor vedkommende er, og hvor han eller hun gerne vil hen.

Formålet med dette pilotprojekt er at bidrage til at opbygge og udbrede viden om samtaler og indsatser for ledige dagpengemodtagere med særlige udfordringer i form af risiko for langtidsledighed. Afklaringsværktøjet anvendes til at identificere de ledige, der er i risiko for langtidsledighed, og som input til sagsbehandlerens forberedelse af samtaler og indsats. Der lægges vægt på sammenhængen mellem både den lediges og sagsbehandlers forberedelse til første samtale – bl.a. med udgangspunkt i afklaringsværktøjet – og til samtaler og indsats, der følger efter.

Der gennemføres lokale projekter rundt i landet, som med afsæt i viden fra afklaringsværktøjet understøtter de deltagende jobcentre og a-kasser i at styrke kvaliteten af den første samtale med ledige i risiko for langtidsledighed samt styrker og målretter sammenhængen til og indholdet i de indsatser, der følger efter den første samtale, således at de ledige øger deres jobmuligheder.

Ansøgere

Tilskudsmodtagere er kommuner/jobcentre. Der opfordres til at kommuner og a-kasser ansøger i fællesskab, men det er ikke et krav. Hvis der ikke ansøges sammen med en a-kasse skal kommunen i ansøgningen redegøre for hvilke a-kasser, der kan bidrage til projektet, og hvordan de kan gøre dette.

Kommunen er ansvarlig for ansøgningen og projektets gennemførelse. 

Kommuner kan vælge at gå sammen om en ansøgning under forudsætning af, at der angives én hovedansvarlig kommune, der også er endelig tilskudsmodtager og dermed regnskabsansvarlig.

Målgruppe

De to primære målgrupper for pilotprojektet er:

  1. Nyledige dagpengemodtagere, der via det digitale afklaringsværktøj vurderes at være i særlig risiko for langtidsledighed. En nyledig dagpengemodtager er defineret som en dagpengemodtager, der har været selvforsørgende eller SU-modtager i min. syv sammenhængende uger op til forløbsstart. Målgrupperne forventes bl.a. at være ledige:

    - Seniorer (50+ år)

    - Ikke-vestlige indvandrere

    - Med forudgående ledighed før indeværende ledighedsforløb

    - Med kort erfaring på arbejdsmarkedet

    - Med kort eller ingen uddannelse
  2. Sagsbehandlere i de deltagende jobcentre og a-kasser, der er involveret i den første samtale og valg af indsats for nyledige, forsikrede dagpengemodtagere.

Økonomisk ramme

Den samlede disponible ramme til projektforløbet i kommunerne udgør i 2015 i alt ca. 18 mio. kr.

Hvert projekt modtager foruden processtøtte fra eksterne konsulenter også en lokal projektstøtte på ca. 1 mio. kr. pr. projekt. Den lokale projektstøtte fordeles slåedes:

  • Frikøb af projektleder i hele projektperioden på ca. 500.000 kr.
  • Medfinansiering til at tilbyde en særlig indsats til nyledige i risiko for langtidsledighed, som ligger udover, det, som jobcentrene normalt skal tilbyde på ca. 500.000 kr. i gennemsnit pr. projekt under hensynstagen til jobcenterets størrelse. Der fastsættes en deltagerpris på 5.000 kr. pr. nyledig, forstået som den maksimale medfinansiering, som projekterne kan modtage pr. ledig. Projekterne må gerne tillægge yderligere selvfinansiering, men det er ikke et krav. Hvis deltagerprisen overstiger de 5.000 kr. pr. deltager, dækker kommunen (og eventuelt deltagende a-kasse) resten.

Med indsats, der ligger udover det, som jobcentrene normalt skal tilbyde skal det forstås, at projekterne skal arbejde med en styrket kvalitet og sammenhæng mellem samtaler og indsats, der ligger ud over det, som jobcentrene normalt tilbyder.

Projektperiode

Tilskudsmodtagerne udvælges i december 2015. Projekterne igangsættes umiddelbart herefter, og forløber 1 ½ år fra det tidspunkt, hvor de er kommet i gang.

Afslutningsvist gennemføres en evaluering, og projektets erfaringer udbredes.

Ansøgningskriterier

De kommuner – og eventuelt medansøgende a-kasser – der ansøger om at deltage i projektet, får helt konkret hjælp, sparring, processtøtte og økonomisk støtte til at udvikle rammer og sagsgange, der:

  1. Styrker kvalitet i de første samtaler, herunder inddragelse af den lediges forudsætninger og motivation. Dette skal bl.a. ske på baggrund af de informationer, som den ledige har udfyldt på jobnet.dk i forbindelse med afklaringsværktøjet, hvor den lediges statistiske risiko for at være særligt udsat i forhold til langtidsledighed belyses.
  2. Styrker en målrettet og evidensunderstøttet indsats, der dels tager afsæt i den lediges forudsætninger og motivation, som bl.a. afdækkes ved den første samtale, og dels tager afsæt i viden om, hvad der virker for at øge beskæftigelseschancerne for ledige i målgruppen. Indsatserne skal ligge udover det, som jobcentret og a-kassen normalt vil kunne tilbyde.

De to delelementer i projektet skal fylde lige meget i hvert af de lokale projekter. Der lægges foruden vægt på, at projekterne også arbejder med at styrke sammenhænge mellem de to delelementer. Dette indebærer sammenhænge mellem den første samtale, og den viden der via afklaringsværktøjet ligger forud for den første samtale, samt den målrettede indsats, der igangsættes efterfølgende, som bl.a. tager afsæt i evidens på området.

Kommuner – og eventuelt deltagende a-kasser – skal i ansøgningen præsentere idéer og forslag til, hvordan man vil arbejde med de to delelementer, og hvordan man vil styrke sammenhænge mellem delelementerne.

Der lægges vægt på, at projekterne har en tydelig ledelsesmæssig opbakning og forankring, som går igen under opstart, udrulning og afslutning, samt efter projektets afslutning.

De udvalgte projekter vil i opstartsfasen gennemgå en kvalificeringsworkshop samt løbende modtage støtte, sparring og evt. uddannelse til at kvalificere projekterne lokalt. Dette vil ske i samarbejde mellem ansøgerkommunen, styrelsen og den tilknyttede proceskonsulent.

Udgangspunktet for kvalificeringen vil bl.a. tage afsæt i viden om det digitale afklaringsværktøj, viden om samtaler og samtaleteknikker, samt evidensbaseret viden om indsatser, der kan virke for ledige dagpenge-modtagere i risiko for langtidsledighed. Styrelsen vil bl.a. levere kortfattede evidenspapirer om indsatser for udvalgte undergrupper af nyledige dagpengemodtagere, der vurderes at være i risiko for langtidsledighed.

I forhold til styrket kvalitet i første samtale skal projekterne bl.a. udarbejde faste og nedskrevne arbejdsgange for, hvordan dette skal ske. Projekterne vil modtage hjælp og processtøtte hertil.

I forhold til styrket og målrettet evidensunderstøttet indsats vil projekterne modtage hjælp og processtøtte til at udarbejde indholdspakker målrettet de forskellige typer af nyledige i særlig risiko for langtidsledighed. Det er fx seniorer, ufaglærte og ledige med anden etnisk herkomst end dansk. Indholdspakkerne tager afsæt i de 1-siders evidenspapirer, der leveres fra styrelsen.

Det er et krav, at jobcentrene i forbindelse med indsatsen aktivt skal bruge deres kendskab til arbejdsmarkedet, herunder bl.a. Arbejdsmarkedsbalancen. Ydermere skal det sikres, at de digitale værktøjer bruges af de ledige, så som joblog og cv, samt at de ledige, der deltager i projektet motiveres til at udfylde forberedelsesskemaet på jobnet.dk., der omhandler om den ledige vurderes at være i risiko for langtidsledighed.

Ansøgningskrav

Ansøgere skal som minimum redegøre og argumentere for:

  1. Hvilke indsatser, der planlægges gennemført, og hvordan disse ligger ud over det, som jobcentrene normalt skal tilbyde, dvs. hvordan projekterne planlægger at arbejde med en styrket kvalitet og sammenhæng mellem samtaler og indsats.
  2. Hvordan projekterne målrettet vil anvende afklaringsværktøjet i forberedelsen af første samtale.
  3. Hvordan projekterne målrettet vil anvende afklaringsværktøjet i deres arbejde med at udvikle og igangsætte de indsatser, der bedst muligt hjælper ledige i risiko for langtidslighed i job.
  4. Hvordan det sikres, at ledige udfylder forberedelsesskemaet via jobnet.dk inden første samtale.
  5. Hvordan projekterne vil sikre sammenhæng i samtaler og indsatser forstået som sammenhæng mellem indsigter fra afklaringsværktøjet og den første samtale samt de indsatser, der igangsættes herefter.
  6. Hvilke undergrupper af langtidsledige projektet gennemføres for, fx seniorer (50+), ufaglærte eller indvandrere fra ikke-vestlige lande.
  7. Hvor mange nyledige der vil indgå i projektet.
  8. Hvordan projektet vil inddrage og anvende viden om arbejdsmarkedet i forhold til samtaler og indsats for de ledige. 
  9. Hvordan projektet vil inddrage og anvende andre værktøjer til kvalificering af samtalen, fx samtaleteknikker.
  10. Hvordan det sikres, at projektet bliver forankret i jobcentrets ledelse.
  11. Hvilken projektleder, der forventes at være, og hvordan dennes profil samt hvilke forudsætninger og kvalifikationer denne har for at gennemføre projektet, herunder sikre inddragelse af både ledelse og medarbejdere samt forankring efter projektets udløb.
  12. Hvor mange sagsbehandler, der tilknyttes det lokale projekt, og hvilke profiler de har.
  13. Hvordan relevante a-kasser inddrages i projektet.  Hvilken rolle de har og hvad de bidrager med.

Ansøgning 

Ansøgere skal indsende:

  • Udfyldt ansøgning
  • Udfyldt budgetskema

Download ansøgningsskema (Word) (nyt vindue)

Download budgetskema (Excel) (nyt vindue)

Ansøgningen må maksimalt fylde 6 sider i alt. Ansøgning og budgetskema skal indsendes i én samlet pdf-fil til star@star.dk. I emnefeltet skrives: APOL, ”Samtaler og indsatser, der modvirker langtidsledighed – et pilotprojekt”. Der kan ikke vedlægges yderligere bilag.

Ansøgningsfrist

Ansøgningen skal sendes til styrelsen via e-mail star@star.dk senest mandag den 30. november 2015 kl. 12:00.

Ansøgerne kan forvente at modtage et svar om tilsagn eller afslag fra styrelsen i december 2015.

Videre proces

De projekter, som opnår støtte, vil blive tilknyttet en proceskonsulent og evaluator. Formålet er at kvalificere og understøtte de lokale projekter og hjælpe styrelsen med at samle op på erfaringer fra det samlede projektforløb. Kommunerne skal samarbejde med proceskonsulent og evaluator og deltage i kvartalsvise møder m.v. med styrelsen.

Puljen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Administrationen af puljen følger de retningslinjer, der er for tilskud fra puljer, der administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, jf. Bekendtgørelse nr. 1173 af 8. oktober 2013 (Bekendtgørelse om administration af tilskud fra puljer under Arbejdsmarkedsstyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings områder).

Spørgsmål

Spørgsmål vedr. puljen kan stilles ved at ringe på tlf. 72 21 74 00 eller skrive til star@star.dk. I emnefeltet skrives: APOL, ”Samtaler og indsatser, der modvirker langtidsledighed – et pilotprojekt”.

Det lokale arbejdsmarkedskontor kan også kontaktes for hjælp, viden og sparring til ansøgningerne.

Spørgsmål vedrørende økonomien skal rettes direkte til styrelsen.

Eventuelle spørgsmål og svar vil løbende blive lagt på styrelsens hjemmeside.

Spørgsmål og svar

Vi modtager løbende spørgsmål og henvendelser om pilotprojektet i forbindelse med den åbne ansøgningsrunde. Spørgsmålene vil blive besvaret hurtigst muligt og både spørgsmål og svar offentliggøres løbende her:

Kan kommunerne søge begge langtidsledighedsprojekter?

Svar: Ja.

Hvordan defineres nyledige i projektet?

Svar: En nyledig dagpengemodtager er defineret som en person, der har været selvforsørgende eller SU-modtager i syv sammenhængende uger op til forløbsstart. Den nyledige må dog ikke have forbrugt mere end 2 måneder af sin samlede dagpengeperiode.

Kan en nyledig efter ovenstående definition godt have brugt en stor del af sin dagpengeperiode, og alligevel være defineret som nyledig?

Svar: Ja, men den nyledige må kun have forbrugt op til 2 måneder af sin samlede dagpengeperiode.

Hvordan defineres det, at indsatsen skal ligge ud over det, som jobcentrene normalt tilbyder?

Svar: Projekterne skal arbejde med en styrket kvalitet i både indsatsen og sammenhængen mellem samtaler og indsats, der ligger ud over det, som jobcentrene normalt tilbyder.

Hvordan kommer indtag til at fungere for projekterne?

Svar: Projekterne handler både om samtaler og indsats. Hvert projekt skal således sørge for, at ledige, der visiteres til at deltage både modtager samtaler og indsats, som det er planlagt. Det betyder, at hvis man planlægger samtaler og indsatser for hver ledig, der strækker sig over i alt 6 måneder, så er sidste indtag af ledige til projektet 6 måneder før projektets afslutning. Hermed kan de sidste deltagere også nå at gennemføre det fulde program.

Hvor meget vægter samtaler og indsats i forhold til hinanden i projekterne?

Svar: Der lægges lige stor vægt på både samtaler og indsats. samtidig lægges der stor vægt på sammenhængen i det samlede forløb, således at der er sammenhæng i samtaler og indsats samt i den forberedelse, som den nyledige og sagsbehandler har gjort forud for første samtale via afklaringsværktøjet, der tilgås via jobnet.dk.

Er der en maksimal grænse for hvor lang ansøgningen må være, og om der må være bilag vedhæftet?

Svar: Ja. Ansøgningen må maksimalt fylde 6 A4-sider i alt eksklusiv budgetskema. Ansøgning og budgetskema indsendes i én samlet pdf-fil. Der må ikke vedhæftes yderligere bilag.

Må a-kassen levere indsats som en del af projektet, dvs. må a-kassen være leverandør på nogle indsatser?

Svar: Ja.

Der er fastsat en maksimal deltagerpris på ca. 5.000 kr. pr. ledig. Er det en maksimumpris eller må kommunerne gerne lægge yderligere midler oveni?

Svar: De 5.000 kr. pr. ledig er det den maksimale medfinansiering, som projekterne kan modtage i støtte til projektet. Kommunerne (og evt. medansøgende a-kasser) må gerne medfinansiere yderligere, hvis deltagerprisen overstiger de 5.000 kr. pr. deltager.

Hvilke særlige aktiviteter udover hvad der ellers tilbydes for de potentielt langtidsledige, bliver der tænkt på?

Svar: Der er ikke på forhånd fastlagt særlige aktiviteter, som det forventes, at der gennemføres for de potentielt langtidsledige. Der må gerne udvikles nye ideer. Projekterne skal arbejde med en styrket kvalitet i både indsatsen og sammenhængen mellem samtaler og indsats, og der skal argumenteres for, at indsatsen ligger ud over det, som jobcentrene normalt tilbyder.

Må projektlederen både stå for projektstyringen samtidig med at medarbejderen arbejder med redskabet ift. borgere og holder samtaler.

Svar: Ja, projektlederen må også gerne være en sagsbehandler, der arbejder med redskabet. Det vigtiger er, at JC’et allokerer en til at varetage projektstyringen, kontakten til ledelse, proceskonsulenten, styrelsen m.v. og hvis vedkommende også kan deltage i sagsbehandlingen, vil det sikkert være en fordel for projektets forankring. Men det er samtidig afgørende, at projektet ikke blot bliver projektlederen, men at der også er en forankring og udbredelse af de opnåede erfaringer og metoder til resten af jobcentrets sagsbehandlere på dagpengeområdet. Det må gerne fremgå af svaret.

Hvor meget indgår vægtningen af, om der er indgået aftaler med a-kasser?

Svar: Det er ikke et afgørende krav, at der (på forhånd) er indgået en samarbejdsaftale med en eller flere a-kasser om deltagelse i projektet, men det vil være et klart plus, hvis jobcentret som ansøger har gjort sig nogle forudgående tanker om, hvordan projektet kan medvirke til at styrke og understøtte samarbejdet med a-kasserne om den første del af kontaktforløbet. Ikke mindst fordi det må forventes at være særlig relevant at a-kassen fra 1/7-2016 vil skulle deltage i den første samtale i jobcentret med den del af dagpengemodtagerne, der er i særlig risiko for langtidsledighed.

Vil beløbet på de 500.000 til projektleder kunne anvendes til frikøb af egen medarbejder på Jobcentret?

Svar: Ja, beløbet vil kunne anvendes til frikøb af egen medarbejder på Jobcentret.

Indgår aflønningen af proceskonsulenten i STAR´s eventuelle bevilling til Jobcentret, således at denne skal aflønnes af Jobcentret eller finansieres aflønningen af proceskonsulenten særskilt af STAR?

Aflønning af proceskonsulent finansieres særskilt af styrelsen.

Der står under økonomien i ansøgningsmaterialet, at de lokale projekter kan få tilskud til indsatsen på ca. 500.000 kr. i gennemsnit pr. projekt. Betyder det at man ikke kan ansøge om mere end 500.000 kr. til indsatsdelen?

Svar: Nej. En kommune kan godt ansøge om mere end 500.000 kr. for indsatsdelen. Det er dog vigtigt, at prisen pr. deltager ikke overstiger 5.000 kr. De 500.000 kr. er afsat som en gennemsnitsbetragtning for alle projekterne. Her vil nogle (små) kommuner ikke kunne mønstre ledige nok til at nå op på de 500.000 kr. i alt, mens andre (store) kommuner vil have så mange ledige i målgruppen, at den samlede indsatspris bliver højere end de 500.000 kr.

Hvad er afklaringsværktøjet?

Svar: Afklaringsværktøjet skal hjælpe både ledig og sagsbehandler med at få en bedre samtale og tilrettelægge en bedre indsats.

Afklaringsværktøjet består af to dele: 1) et forberedelsesskema og 2) en statistisk vurdering af den lediges risiko for at blive langtidsledig. Begge dele tilgås af jobcentrene via JobKon.

Begge dele af afklaringsværktøjet er udviklet og er tilgængeligt for de nyledige via jobnet og for sagsbehandlere via JobKon. I nogle kommuner er informationerne også tilgængelige for sagsbehandlere i de lokale systemer, fordi kommunen har integreret dette.

Ad 1) Forberedelsesskemaet

Forberedelsesskemaet er et spørgeskema, som nyledige kan udfylde via jobnet.dk, når de melder sig ledig. I skemaet stilles en række spørgsmål (ca. 10) til den ledige, om dennes egen vurdering af chancerne for at komme i job, samt evt. forhindringer, som den ledige selv oplever. I forberedelsesskemaet skal den ledige blandt anden informere om sit uddannelsesniveau og fagretning, forventninger til længden af den kommende ledighedsperiode, jobsøgningsstrategi samt evt. udfordringer ud over ledighed. Forberedelsesskemaet skal således hjælpe den ledige til at overveje egne muligheder og hindringer for at komme i job. Samtidig kan sagsbehandleren se den lediges svar på spørgsmålene via JobKon, hvilket gerne skal fungere som input til sagsbehandleren og være med til at kvalificere sagsbehandlerens samtale og indsats til borgeren. Det er frivilligt for den ledige at udfylde forberedelsesskemaet.

Download en Trin for trin med forberedelsesskemaet som den ledige ser det på Jobnet (pdf) (nyt vindue)

Download jobkonsulentens oversigt over borgerens besvarelse via JobKon

Ad 2) Den statistiske vurdering af den lediges risiko for langtidsledighed

For alle de nyledige, der udfylder forberedelsesskemaet, gennemføres der også en statistisk vurdering af den nylediges risiko for langtidsledighed. Denne vurdering er bl.a. baseret på objektive data om den lediges alder, herkomst og forsørgelseshistorik.

Der er tre hovedgrupper, som har særlig betydning for, om den ledige vurderes at være i risiko for langtidsledighed, som kan sammenfattes med følgende karakteristika: 

• Gruppe A: Personer uden (en registreret) lønindkomst det seneste år hvoraf omkring halvdelen er dimittender.

• Gruppe B: Personer i bestemte brancher sidst i arbejdslivet, med enten omfattende eller ingen forsørgelseshistorik.

• Gruppe C: Yngre eller midaldrende personer i bestemte brancher med enten dansk oprindelse og en betydelig forsørgelseshistorik eller indvandrerbaggrund.

Den ledige modtager en kvitteringsskrivelse, som opsummerer den statistiske risiko for at være i langtidsledighed. Se et eksempel på en kvitteringsskrivelse for én, der ikke vurderes at være i risiko for langtidsledighed her .

Det er vigtigt at understrege, at vurdering af den lediges risiko for at blive langtidsledig er dannet ud fra en generel, statistisk betragtning af personer, der ligner den ledige og som tidligere har oplevet ledighed. Der er således tale om en statistisk risikovurdering, der skal være med til at kvalificere den indsats den ledige tilbydes for at vende hurtigst muligt tilbage i varig beskæftigelse. Sagsbehandlerens vurdering er fortsat vigtig og afgørende for, hvilken indsats, der skal sættes ind med.

Sagsbehandler i jobcentret kan via JobKon få adgang til den lediges risikostatus, herunder de relevante baggrundsinformationer, brugt i forbindelse med vurdering af den lediges risiko for langtidsledighed samt de svar, som den ledige har udfyldt i forberedelsesskemaet.

Er afklaringsværktøjet det samme som afklarings- og dialogværktøjet?

Svar: Nej. Afklaringsværktøjet er i denne sammenhæng det frivillige forberedelsesskema, som den nyledige kan besvare via jobnet og den statistiske vurdering af den enkeltes risiko for langtidsledighed på baggrund af objektive kriterier, jf. svar ovenfor. Disse to værktøjer findes allerede. Forberedelsesskemaet har været tilgængeligt for de ledige til at udfylde via jobnet siden maj 2014, mens den statistiske vurdering er rullet ud pr. 1. juli 2015.

Med begrebet afklarings- og dialogværktøjet henvises i denne sammenhæng til et særligt it-redskab, der udvikles til sagsbehandlere i jobcentre og a-kasser, som skal understøtte den løbende dialog mellem sagsbehandler og den ledige – også på tværs af jobcentre og a-kasser. Input til dialogen kommer fra de resultater, som afklaringsværktøjet viser. Udviklingsarbejdet har været i gang siden primo 2015 og pågår frem til primo 2017. Det indebærer bl.a. inddragelse af næsten alle jobcentre og a-kasser. Målet er, at bl.a. sagsbehandlere hurtigere skal kunne forberede sig til en relevant og målrettet samtale med den ledige; fx ved hurtigere end i dag at få overblik over den lediges kompetencer og de kvalifikationer, som arbejdsmarkedet efterspørger.

Sidst opdateret 11. maj 2017