Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Spørgsmål og svar om beskæftigelsesreformen

Vi modtager jævnligt spørgsmål til beskæftigelsesreformen, som kan være af generel interesse.

 

FAQ  

  

 

Kan det betale sig for kommunerne at tilbyde offentligt løntilskud efter beskæftigelsesreformens ikrafttræden?

Svar: Det korte svar er, at det altid vil være økonomisk fordelagtigt for en kommune at benytte offentligt løntilskud, såfremt det har en positiv beskæftigelseseffekt. Men hvis kommunen vurderer, at et andet tilbud har en større beskæftigelseseffekt, kan kommunen opnå en større besparelse ved at anvende dette tilbud.  

Svaret bør dog uddybes, da en kommune kan have flere forskellige overvejelser i forbindelse med anvendelsen af offentligt løntilskud. En overvejelse kan være, om det er økonomisk rentabelt for kommunen at oprette løntilskudspladser i egen kommune. En anden overvejelse kan være, om det er økonomisk fordelagtigt for kommunen at sende ledige borger i løntilskud udenfor kommunen – det kan være i staten eller i sygehusregionen.  

Er det økonomisk rentabelt for kommunen at etablere løntilskudspladser i egne institutioner, efter man med beskæftigelsesreformen har reduceret løntilskudssatsen?

Med beskæftigelsesreformen er det blevet dyrere for kommunen at etablere en løntilskudsplads. Lønudbetalingen til den ledige er stort set den samme i dag som før reformen, men det løntilskud som kommunen giver til institutionen, er reduceret. Da kommunen udelukkende kan hjemtage statsrefusion for selve løntilskuddet, betyder det reducerede løntilskud, at den kommunale indtægt i form af statsrefusion reduceres. Det offentlige løntilskud er dog fortsat dækket af beskæftigelsestilskuddet, hvilket vil sige, at kommunerne under ét fortsat bliver kompenseret fuldt ud for udgifterne til selve løntilskuddet.

Regnes der på de kommunale udgifter, der er forbundet med et løntilskudsjob i kommunen, viser det sig, at disse udgifter er større end de kommunale udgifter, der er forbundet med at have en ledig gående passiv på dagpenge.

Selvom de kommunale lønudgifter til et offentligt løntilskud er større end de kommunale udgifter til dagpenge, betyder det ikke, at det ikke kan betale sig for kommunen at oprette kommunale løntilskudspladser. Hvis en ledig i et kommunalt løntilskud kommer hurtigere i beskæftigelse end vedkommende ellers vil have gjort, vil kommunen opnå en økonomisk gevinst. Derfor er det vigtigt, at kommunen overvejer, hvilke typer løntilskudspladser der oprettes. Hvis kommunen ved, at en særlig type løntilskudspladser har en positiv beskæftigelseseffekt på den ledige, vil det på sigt være økonomisk rentabelt for kommunen at oprette denne type offentlige løntilskud. Omvendt kan der være løntilskudspladser indenfor det kommunale område, som ikke har nogen beskæftigelseseffekt. I sådanne tilfælde vil det være økonomisk urentabelt for kommunen at oprette løntilskudsstillinger. 

Down load Business case Investeringstankegangen - med kommunalt løntilskud som eksempel (PowerPoint)(nyt vindue) 

Er det økonomisk rentabelt for kommunen at sende en ledig borger i et offentligt løntilskud, hvor kommunen ikke selv betaler lønnen – det kunne være i staten eller sygehusregionen.?

I tilfælde hvor kommunen sender borgere i offentligt løntilskud udenfor kommunen, har kommunen kun udgifter til løntilskuddet – ikke til selve lønudgiften. Med beskæftigelsesreformen er den offentlige løntilskudssats reduceret, hvilket betyder, at det med reformen bliver billigere for kommunen at sende borgere i løntilskud udenfor kommunen. Det offentlige løntilskud er dog fortsat dækket af beskæftigelsestilskuddet, hvilket vil sige, at kommunerne under ét fortsat bliver kompenseret fuldt ud for udgifterne til selve løntilskuddet.

I dag er de kommunale udgifter til offentligt løntilskud i staten, regionen eller i en selvejende institution mindre end de kommunale udgifter forbundet med at lade en dagpengemodtager gå passiv. Det betyder, at det i praksis vil være økonomisk rentabelt for kommunen at sende en borger i eksempelvis statsligt løntilskud, selvom det har en neutral beskæftigelseseffekt. Det betyder dog ikke, at kommunen skal sende alle ledige dagpengemodtagere i offentligt løntilskud udenfor kommune. Kommune bør i hvert enkelt tilfælde overveje om et offentligt løntilskud udenfor kommunen har en positiv beskæftigelseseffekt på den ledige. Hvis ikke kommunen vurdere at løntilskuddet har en positiv effekt, kan kommunen med fordel give den ledige et alternativt tilbud, som det vurderes, har en bedre beskæftigelseseffekt. Vælger kommunen tilbuddet med den største beskæftigelseseffekt, kan kommunen på sigt reducere sine udgifter. 

Down load Business case Investeringstankegangen - med statslig/regionalt løntilskud som eksempel (PowerPoint)(nyt vindue)


 

Kan det fortsat betale sig at iværksætte øvrig vejledning og opkvalificering, nu der ikke længere gives driftsrefusion til aktiviteten?

(5.3.15)Svar: Med beskæftigelsesreformen afskaffes driftsrefusionen på øvrig vejledning og opkvalificering til de forsikrede ledige. Driftsudgifterne til aktivering af forsikrede ledige er dog fortsat omfattet af budgetgarantien, hvilket vil sige, at kommunerne under ét fortsat bliver kompenseret fuldt ud for de udgifter, der er forbundet med øvrig vejledning og opkvalificering.

Afskaffelsen af driftsrefusionen til øvrig vejledning og opkvalificering betyder ikke, at kommunerne skal stoppe med at tilbyde denne type forløb til de ledige. Det betyder derimod, at kommunerne i højere grad end tidligere bør overveje, om øvrig vejledning og opkvalificering er det rette tilbud til den enkelte ledige.

Hvorfor skal kommunen ikke bare bruge det billigste tilbud?

(5.3.15)Svar: Hvis kommunen altid bruger det billigste tilbud, vil det på kort sigt være det økonomiske mest rentable, men på længere sigt kan det vise sig at være en dårlig investering. Omkostningen ved tilbuddet skal nemlig afvejes i forhold til sandsynligheden for, at den ledige med tilbuddet hurtigt vender tilbage til beskæftigelse - altså den tid som indsatsen ved det aktuelle tilbud afkorter ledighedsperioden med. Det billigste tilbud er ikke nødvendigvis det tilbud, der får den ledige hurtigst tilbage i beskæftigelse.

Ønsker en kommune at reducere sine udgifter mest muligt på længere sigt, kan kommunen med fordel anvende det tilbud, der afkorter ledighedsperioden mest muligt - altså tilbuddet med den største beskæftigelseseffekt. Gør kommunen det, vil den besparelse, som følger af den afkortede ledighedsperiode, formentlig overstige den udgift, der er forbundet med tilbuddet. På den måde vil kommunens investering i den ledige give en besparelse på sigt.

Dermed kan det fortsat være en god investering for en kommune at tilbyde forløb med øvrig vejledning og opkvalificering, selvom der ikke ydes driftsrefusion til disse tilbud. Det kræver dog, at kommunen vurderer, at forløbet har en tilstrækkeligt stor beskæftigelseseffekt. Hvis kommunen vurderer, at andre tilbud i højere grad kan afkorte den lediges ledighedsperiode, bør kommunen i stedet anvende dette tilbud, da det både er bedst for økonomien og den ledige.

STAR har udarbejdet en business case, der har til formål at illustrere den ovenfor beskrevne investeringstankegang. Casen tager udgangspunkt i et eksempel med øvrig vejledning og opkvalificering.

Download business casen - Investeringstankegangen (ppt)(nyt vindue)

Sidst opdateret 28. okt 2016

Har du spørgsmål?

Kvinde ved computer

Har du spørgsmål til reformen, kan du sende dem til star@star.dk

Skriv venligst ”Spørgsmål til beskæftigelsesreformen” i emnefeltet.

Før du kontakter os, er du meget velkommen til at forsøge at finde information her på hjemmesiden. Enten under reformen eller under de konkrete ordninger, ydelser m.m.

Til borgere

På borger.dk kan du finde oplysninger om reglerne på området.

Gå til borger.dk (nyt vindue)

Kontakt venligst din kommune eller dit jobcenter, hvis du har brug for yderligere vejledning.