Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Spørgsmål og svar om 225-timersreglen

Hjælp til forståelse af de nye regler om 225-timersreglen

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har samlet svar på en række hyppigt stillede spørgsmål om 225-timersreglen. Siden opdateres løbende med nye spørgsmål og svar.

Kan der gives tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til en modtager af hjælp (kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse), når det forventes, at personens hjælp vil blive nedsat eller bortfalde som følge af 225-timers reglen?

Tilbud til modtagere af hjælp (kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse) kan gives, så længe personen er berettiget til hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik. Dette fremgår af LAB § 24, stk. 2 og 7.


Efter LAB §§ 54 og 55 skal løn- og arbejdsvilkår ved ansættelse med løntilskud være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Der gælder dog særlige regler vedrørende beregning af løn og arbejdstid ved ansættelse hos offentlige arbejdsgivere, jf. LAB § 55 og BAB §§ 73 og 74.

Personen er efter påbegyndelsen af tilbuddet ansat og får løn fra arbejdsgiver.

I offentligt løntilskud fastsættes arbejdstiden ved ansættelsesforholdets påbegyndelse for hele perioden, jf. LAB § 55, stk. 5.

Det er på den baggrund STAR's opfattelse, at tilbud kan gives, under forudsætning af, at personen er modtager af hjælp på tidspunktet for start af tilbud.

Såfremt personens ret til hjælp påvirkes som følge af 225-timersreglen, kan dette have betydning for, om personen kan fortsætte i løntilskudsansættelsen.

1. Hjælpen nedsættes
Personen fortsætter med den løn og den arbejdstid, der er fastsat ved løntilskudsansættelsens begyndelse, uanset om personens hjælp ville være blevet nedsat som følge af 225-timersreglen i løbet af ansættelsesperioden.

2. Hjælpen bortfalder
Bortfalder retten til hjælp som følge af 225-timersreglen, skal personen ophøre i tilbuddet med det sædvanlige opsigelsesvarsel, der gælder på det pågældende område. Dette er en konsekvens af, at tilbud kun kan gives, så længe personen er berettiget til kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse jf. LAB § 24, stk. 2 og 7.

Jobcenteret skal oplyse både arbejdsgiver og den løntilskudsansatte om ophøret af tilbuddet om løntilskudsansættelsen.

Hvornår skal kommunen sende afgørelsesbreve til borgere, der skal have reduceret hjælpen som følge af 225-timersreglen

Borgere, der skal have reduceret deres hjælp som følge af 225-timersreglen, har tidligere fået varslingsbrev om den beregnede bortfaldsdato, og er blevet partshørt. Kommunen skal træffe afgørelse, når partshøringsfristen er udløbet, og kommunen i øvrigt mener at sidde inde med tilstrækkelige oplysninger om personens forhold og arbejdstimer, således at der kan træffes en korrekt afgørelse om bortfald eller nedsættelse af ydelsen.

Efter styrelsens opfattelse er der ikke noget til hinder for, at afgørelsen udsendes nogle dage ind i den måned, hvor afgørelsen skal have virkning.

Skulle det vise sig, at der efterfølgende kommer oplysninger frem, der kan begrunde en ændret afgørelse (fx oplysning om arbejdstimer eller forlængelsesgrunde), bør kommunen hurtigst muligt genoptage sagen og træffe en anden afgørelse. Så vidt muligt bør en sådan ændret afgørelse træffes, så den får virkning allerede for den måned, hvor hjælpen – der er bagudbetalt – ville bortfalde eller blive sat ned efter den tidligere afgørelse.

Ved en sådan ændret afgørelse bør kommunen – hvis muligt – oplyse borgeren om den nye beregnede bortfaldsdato, jf. varslingsbekendtgørelsen § 6, stk. 2. 

Hvordan virker overgangsperioden i forbindelse med 225-timersreglen?

Kommunen kan tidligst pr. 1. oktober 2016 lade hjælpen nedsætte eller bortfalde som følge af 225-timersreglen.

I perioden fra 1. oktober 2016 til 31. marts 2017 nedsættes eller bortfalder hjælpen, hvis ægtefællen eller den ugifte person har modtaget hjælp i sammenlagt et år indenfor tre år, og vedkommende ikke har haft 113 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 6 kalendermåneder. Fx skal personen den 1. oktober 2016 opfylde et krav om mindst 113 timers ordinært og ustøttet arbejde i perioden fra 1. april 2016 til 1. oktober 2016. Den 1. november 2016 skal personen opfylde et krav om mindst 113 timers ordinært og ustøttet arbejde i perioden fra 1. maj 2016 til 1. november 2016. Osv.

Fra 1. april 2017 nedsættes eller bortfalder hjælpen, hvis ægtefællen eller den ugifte person har modtaget hjælp i sammenlagt et år indenfor 3 år, og vedkommende ikke har haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Se forklaring af overgangsreglen i pjecen om 225-timersreglen  (pdf) (åbner i nyt  vindue)

Kan arbejdstimer fra før tidspunktet for bortfald eller nedsættelse af hjælpen tælle med til at opnå fuld hjælp igen?

En person, hvis hjælp er blevet nedsat eller er bortfaldet som følge af 225-timersreglen, kan igen blive berettiget til fuld hjælp, når den pågældende dokumenterer at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Dette gælder også for en person, hvis hjælp er bortfaldet eller nedsat i overgangsperioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. marts 2017.

Alle arbejdstimerne skal ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen blev nedsat eller bortfaldt.

Skal en person, der er blevet varslet om 113-timerskravet, og som opfylder dette i hele overgangsperioden, varsles på ny om 225-timerskravet?

Det er muligt at udforme varslingsbrevet på en måde, så der ikke skal varsles på ny i denne situation. Det bemærkes, at varslingsbrevet om 225-timerskravet skal sendes til borgeren senest seks måneder før den beregnede bortfaldsdato. 

Læs inspirationsteksten til de følgende sider i varslingsbrevet (pdf) (nyt vindue)

Skal ægtefællen varsles forud for afgørelser efter 225-timersreglen? 

Når en gift person varsles om, at hjælpen til den pågældende kan bortfalde eller blive nedsat som følge af 225-timersreglen, er det ikke et krav, at den pågældendes ægtefælle samtidig varsles.

Hvis begge ægtefæller har samme bortfaldsdato, skal der samtidigt sendes særskilt varslingsbrev til hver ægtefælle, og der skal følges op i forhold til hver af ægtefællerne.

Skal ægtefællen partshøres, når der træffes afgørelser efter 225-timersreglen?

Når hjælpen til en gift person bortfalder eller nedsættes som følge af 225-timers reglen, er det ikke en betingelse, at den pågældendes ægtefælle partshøres, inden afgørelsen i forhold til personen træffes.

Hvis 225-timersreglen betyder, at særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik til begge ægtefæller påvirkes, skal der træffes afgørelse i forhold til begge ægtefæller, og hver ægtefælle skal partshøres over oplysningerne i egen sag. De skal derimod ikke partshøres over oplysningerne i hinandens sager.

På hvilken måde er en ægtefælle omfattet af 225-timersreglen, når kommunen ikke har oplysninger om den anden ægtefælle, som opholder sig i udlandet?

Udgangspunktet i kontanthjælpssystemet er, at der alene kan ydes hjælp til en person, der ikke kan forsørge sig selv, og hvis forsørgelse ikke påhviler andre. Som følge af den gensidige forsørgelsespligt for ægtefæller kan der derfor ikke ydes hjælp til en ægtefælle, hvis den anden ægtefælle er i stand til at løfte forsørgelsespligten. En afgørelse om hjælp til en ægtefælle forudsætter som altovervejende udgangspunkt, at kommunen har oplysninger om begge ægtefællers situation.

Det vil dog ikke være i overensstemmelse med loven, hvis en person, der ikke kan forsørge sig selv og formelt skal forsørges – men ikke bliver forsørget – af andre, efterlades uden hjælp til sin forsørgelse.

I en situation, hvor den ene ægtefælle opholder sig i udlandet, har Ankestyrelsen i principafgørelse A-4-06 fundet, at kontanthjælp til en gift ansøger ikke kunne bringes til ophør alene med den begrundelse, at ægtefællen opholdt sig i udlandet. Ydelsen skulle derfor genoprettes, indtil kommunen havde truffet en ny gyldig afgørelse om berettigelsen til kontanthjælp. Der var i den forbindelse ikke hjemmel til kun at lægge den ene ægtefælles forhold til grund. Det skulle undersøges, om ægtefællen i udlandet opfyldte kravet om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet samt hvilke indtægter han havde i udlandet. Ankestyrelsen anførte endvidere, at kontanthjælpen i givet fald skulle udmåles alene til kvinden, fordi ægtefællen havde ophold i udlandet, jf. A-24-01. For en nærmere beskrivelse af kommunens sagsbehandlingsskridt i sådanne sager henvises til Arbejdsmarkedsstyrelsens (nu Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) skrivelse nr. 9240 af 10. maj 2010, overskriften ”Samlivsophævelse uden dokumentation for uoverensstemmelse”.

Læs principafgørelse A-4-06 på retsinformation.dk (nyt vindue) 
Læs principafgørelse A-24-01 på retsinformation.dk (nyt vindue) 
Læs skrivelse nr. 9240 af 10. maj 2010 på retsinformation.dk (nyt vindue) 

Som udgangspunkt er alle, der modtager integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp omfattet af 225-timersreglen. Reglen omfatter både gifte og ugifte personer. 

I forhold til 225-timersreglen er det styrelsens opfattelse, at en herboende ægtefælle, der er gift med en person, der opholder sig i udlandet, og hvor kommunen ikke kan skaffe oplysning om de økonomiske forhold mv. for den ægtefælle, der opholder sig i udlandet, og hvor der i henhold til ovenstående derfor er truffet beslutning om, at der alene udmåles hjælp til den herboende ægtefælle, skal betragtes som gift i forhold til 225-timersreglen, og at der derfor ikke vil ske reduktion af hjælpen på grund af 225-timersreglen, så længe der ikke er oplysning om ægtefællens indtægtsforhold mv. 

Hvis der alene udmåles integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp til den herboende ægtefælle, indebærer dette, at hjælpen til denne ikke nedsættes på grund af manglende opfyldelse af 225-timersreglen, idet hjælpen til et ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller modtager hjælp, kun nedsættes, hvis den samlede hjælp til parret overstiger 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau) afhængigt af, om personerne har forsørgelsespligt overfor børn eller ikke. 

For en god ordens skyld gøres opmærksom på, at den herboende ægtefælle ikke skal have hjælpen suppleret op til ovennævnte satser.

Hvor meget og hvordan nedsættes hjælpen hos ægtefæller, der modtager ens eller forskellige satser?

Reglerne om, hvor meget og hvordan hjælpen nedsættes for ægtefæller, er beskrevet i afsnit 5.1-5.3 i ”vejledning om 225-timersreglen for ægtepar og ugifte der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 11”. Der findes også en borgerrettet tekst herom på borger.dk, afsnittet ” Bliver hjælpen nedsat, eller falder den helt bort?”.

Læs vejledning nr. 9268 af 31. marts 2016 om 225-timersreglen for ægtepar og ugifte der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 11 på retsinformation (nyt vindue) 

Læs artiklen ”225-timersreglen for ægtepar, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp” på borger.dk (nyt vindue)

Ægtepar, som modtager uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse, og hvor den ene eller begge ikke opfylder arbejdskravet, er afskåret fra at modtage særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Hvordan er et ægtepar stillet, når den ene modtager kontanthjælp m.v., og den anden ægtefælle er under uddannelse og modtager elev- eller lærlingeløn?

Når der ydes hjælp til en person, hvis ægtefælle er under uddannelse, beregnes der ikke hjælp til ægtefællen. Dette fremgår af § 12, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Dette gælder, uanset om den uddannelsessøgende er berettiget til SU eller anden uddannelsesgodtgørelse.

Hjælpen til den ikke-uddannelsessøgende vil blive beregnet som til en enlig. Det betyder, at den uddannelsessøgende ikke behøver at opgive sin uddannelse for at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet.

Et sådant ægtepar vil være omfattet af beregningsreglen i § 26, stk. 3, i loven (kombinationsægtepar), og lovens § 30, stk. 2 om fradrag for ægtefællens indtægter. Parret vil være omfattet af 225-timersreglen på samme måde som kombinationsægtepar, jf. § 13 f, stk. 8, i loven.

Kan virksomhedspraktik eller løntilskud kombineres med samtidig ordinær ansættelse i samme virksomhed?

I forbindelse med indførelsen af 225-timersreglen har nogle kommuner spurgt, om borgere, der er i virksomhedspraktik eller ansat med løntilskud på mindre end fuld tid, samtidig hermed også kan være ordinært ansat i samme virksomhed i nogle timer.

Reglerne i beskæftigelseslovgivningen hindrer ikke efter Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings vurdering, at man kan kombinere virksomhedspraktik eller løntilskudsansættelse med ordinære løntimer, under forudsætning af at reglerne i beskæftigelseslovgivningen i øvrigt er opfyldt. Såfremt tilbuddet og de ordinære timer foregår sideløbende i virksomheden, er det en forudsætning, at der er tale om forskellige arbejdsfunktioner.

At der skal være tale om forskellige arbejdsfunktioner følger af princippet om, at tilbud gives med henblik på, at borgeren så vidt muligt skal kunne opnå ordinær beskæftigelse. Hvis borgeren således har opnået ordinær beskæftigelse af nogle timers varighed på en virksomhed, kan borgeren ikke samtidig være i virksomhedspraktik eller ansat med løntilskud i samme arbejdsfunktion.

Eksempel: En kontanthjælpsmodtager er i virksomhedspraktik i et supermarked og har under praktikken opgaver inden for kundeservice. Formålet er at optræne borgerens faglige, sociale eller sproglige kompetencer eller at afklare beskæftigelsesmål. Personen ansættes sideløbende ordinært til at rydde op, sætte varer på plads o.l. Dette er muligt, idet det forudsættes, at formålet med virksomhedspraktikken fortsat kan opfyldes.

Eksempel: En kontanthjælpsmodtager er ansat 20 timer ugentligt med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver. Arbejdsområdet er tilberedning af mad i kantine, og formålet med tilbuddet er oplæring af faglige og sproglige kompetencer. Personen ansættes sideløbende ordinært med rengøring i en anden afdeling. Dette er muligt, idet det forudsættes, at formålet med tilbuddet fortsat kan opfyldes. I offentligt løntilskud nedsættes den ugentlige arbejdstid med én time for hver times ordinær beskæftigelse udover 5 timer ugentligt, jf. reglerne om løn og arbejdsvilkår i offentlige løntilskudsjob (§ 74 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats).

Forskellen på indholdet af de ordinære timer og timerne i tilbud bør fremgå af praktikaftalen hhv. løntilskudsaftalen og ansættelsesaftalen for de ordinære timer.

Er undtagelse fra 225-timersreglen efter LAS § 13 f, stk. 9, en afgørelse?

I forlængelse af praksis vedrørende matchvurdering og visitation som jobparat og aktivitetsparat mv. må det antages, at en vurdering af en persons arbejdsevne, der munder ud i, at kommunen anser den pågældende for at have en så begrænset arbejdsevne, at pågældende ikke på nuværende tidspunkt vil kunne arbejde på det ordinære arbejdsmarked, er en procesbeslutning.

Vurderingen betyder, at personen anses for undtaget fra 225-timersreglen, og den pågældende kan derfor fortsat modtage den hidtidige ydelse.

Hvis vurderingen af den pågældendes arbejdsevne derimod munder ud i, at den pågældende ikke anses for undtaget fra 225-timersreglen, vil det enten umiddelbart eller efter en periode få betydning for størrelsen af personens ydelse. På dette tidspunkt skal der træffes afgørelse om bortfald eller nedsættelse af ydelsen med overholdelse af forvaltningslovens regler om partshøring, begrundelse og klagevejledning.

I begrundelsen skal - udover de relevante retsregler og en kort redegørelse for sagens faktum - anføres de hovedhensyn, der har været bestemmende for afgørelsen, herunder vurderingen af den pågældendes arbejdsevne, der beror på et konkret individuelt skøn.

Kommunen har pligt til at vejlede en borger om mulighederne for at blive undtaget fra 225-timersreglen.

Ved en eventuel klage over en afgørelse om bortfald eller nedsættelse af ydelsen, kan klageinstansen inddrage grundlaget for afgørelsen, herunder vurderingen af den pågældendes arbejdsevne, i sin prøvelse.

Af hensyn til den videre sagsbehandling i kommunen skal kommunen kunne dokumentere grundlaget for sin vurdering af borgerens arbejdsevne, herunder datoen for en evt. beslutning om at undtage borgeren fra 225-timersreglen.

Datoen for beslutningen om at undtage en person fra 225-timersreglen har desuden betydning for afgørelsen af, hvornår en person har været undtaget i 12 sammenhængende måneder, hvilket indebærer, at opgørelsen af hjælp i sammenlagt 1 år inden for 3 år og optællingen af arbejdstimer skal starte forfra, jf. § 13 f, stk. 9, 2. pkt.

 

Sidst opdateret 25. okt 2016