Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Spørgsmål og svar om kontanthjælpsreformen

Vi modtager jævnligt spørgsmål til kontanthjælpsreformen, som kan være af generel interesse.

 

FAQ  

Er forrevalidender pr. definition visiteret som aktivitetsparate samt defineret at de har tilkendegivet at de er parate til at modtage tilbud?

Kan forrevalidender får aktivitetstillæg i de første 3 måneder fra ansøgning om hjælp?

Skal forrevalidender, der modtager uddannelseshjælp, skifte ydelse til kontanthjælp (høj sats), når de bliver 30 år?

I § 24, stk. 5 og § 25, stk. 10, står der " En person, der er forrevalidend, jf. kapitel 6, kan modtage aktivitetstillæg, når personen deltager i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats". Af lovbemærkningerne til uddannelseshjælp/aktivitetstillæg fremgør følgende: "Det foreslås i § 24, stk. 5, at en person, der deltager i forrevalidering efter kapital 6, kan modtage aktivitetstillæg, når personen deltager i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at en forrevalidend kan modtage aktivitetstillæg fra tidspunktet for visitationen som forrevalidend".

Samme formulering fremgår af bemærkningerne til kontanthjælp/aktivitets­tillæg - § 25, stk. 10.

En forrevalidend får således aktivitetstillæg fra tidspunktet for visitationen, hvor personen bliver visiteret til forrevalidering. Hvis de ikke allerede er visiteret som aktivitetsparat, vil de skulle visiteres aktivitetsparate i forbindelse med visitationen til forrevalidering.

Hvis de visiteres til forrevalidering inden for de første 3 måneder fra ansøgningstidspunktet, vil de også blive berettiget til aktivitetstillægget fra visitationstidspunktet – og ikke først fra udløbet af 3 månedersperioden.

Forrevalidender får dermed det samme, som de får i dag (2013) i kontanthjælp, da de ville blive vurderet som aktivitetsparate og dermed få aktivitetstillæg, jf. §§ 23-25 i LAS.

Ændringer i beregningsgrundlaget har virkning fra ændringstidspunktet. Således vil en forrevalidend, der fx fylder 30 år den 18. i en måned have ret til den høje sats fra denne dato. Ændringen i beregningsgrundlaget skal ses i forhold til det samlede antal dage i den pågældende måned.

Hvad vil det sige "at starte på og gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår"?

I visitationen af unge under 30 år uden en erhverskompetencegivende uddannelse skal kommunen vurdere, om den unge - med den rette hjælp og støtte - vil kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. 1 år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår.

At på begynde en uddannelse vil sige, at den unge overgår til uddannelse og er berettiget til den tilhørende, almindelige forsørgelse på uddannelsen, dvs. SU eller elevløn. Den unge skal dermed leve op til de gældende krav, f.eks. i forhold til antallet af undervisningstimer, for at modtage SU eller elevløn på den pågældende uddannelse.

At gennemføre uddannelsen på ordinære vilkår indebærer, at den unge igennem hele forløbet er berettiget til den almindelige forsørgelse. Der er herudover ikke fastsat regler om, hvor længe det må tage at gennemføre uddannelsen el.lign.

Sigtet med reformen er, at unge, der visiteres som uddannelsesparate hurtigst muligt - det vil sige indenfor få uger - skal i gang med et aktivt forløb frem mod uddannelsesmålet. Uddannelsesparate unge skal derfor på kort sigt - det vil sige indenfor få uger - være i stand til at deltage aktivt i en indsats rettet mod uddannelse.

I forbindelse med visitationen og vurderingen af den unges uddannelsesparathed bør der således lægges vægt på, om den unge på kort sigt - det vil sige indenfor få uger - vil kunne:

  • deltage i sociale sammenhænge og indgå i fællesskaber, f.eks. i forbindelse med uddannelse/job
  • transportere sig til og fra uddannelsesrettede aktiviteter
  • deltage i læse-, skrive- eller regnekurser
  • deltage i virksomheds- og snusepraktikker
  • tage småjobs/fritidsjobs
  • i princippet kunne deltage i tilbud ugens 5 dage

Unge, der på baggrund af f.eks. deres helbredssituation ikke inden for få uger vil kunne deltage i en uddannelsesrettet indsats eller andre af ovenstående punkter, bør derfor ikke visiteres som uddannelsesparate.

Kan man blive åbenlyst uddannelsesparat efter den første samtale?

Kommunen kan udelukkende visitere unge som åbentlyst uddannelsesparate ved den første samtale, som kommunen skal gennemføre inden 7 dage efter den første henvendelse om hjælp til kommunen.

Vurderer en kommune i det efterfølgende forløb, at en ung burde have været visiteret som åbenlyst uddannelseparat, kan indsatsen tilrettelægges ud fra dette, herunder kan kommunen iværksætte nytteindsats eller lignende.

Hvilke uddannelser er erhvervskompetencegivende?

Generelt:

Unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse kan søge om uddannelseshjælp.

En erhvervskompetencegivende uddannelse forstås som en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregående uddannelse.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt en uddannelse er erhvervskompetencegivende, vil den som udgangspunkt være erhvervskompetencegivende hvis den er SU-berettigende (dog ikke uddannelse på folkeskoleniveau, herunder AVU og FVU, og uddannelse på gymnasialt niveau, som alene er studiekompetencegivende, herunder GSK og adgangskursus til ingeniøruddannelsen). På uddannelsesguiden, www.ug.dk, findes information om erhvervskompetencegivende uddannelser.

Kontete eksempler:

  • Det fremgår af uddannelsesguiden, at social- og sundhedsuddannelsen er en erhvervsuddannelse. Dermed er uddannelsen erhvervskompetencegivende, og den unge kan ikke søge uddannelseshjælp men skal visiteres til kontanthjælpssystemet.
  • Det fremgår af uddannelsesguiden, at kunsteriske uddannelser, som f.eks. skuespiller, filmproducer, scenograf, lydtekniker m.v., er erhvervskompetencegivende
  • Det fremgår af uddannelsesguiden, at Forsvarets uddannelser er erhvervskompetencegivende
  • Jf. uddannelsesguiden er søfartsuddannelser som skibsfører, skibsassistent og styrmand erhvervskompetencegivende
  • Nogle pilotuddannelser er SU-berettigede. Disse er derfor erhvervskompetencegivende. Herudover er pilotuddannelser erhvervskompetencegivende, hvis de er JAR-godkendte. Udenlandske pilotuddannelser skal ligeledes være JAR-godkendte for at kunne betragtes som erhvervskompetencegivende

Private uddannelser:

Private uddannelser, som er SU-berettigede og dermed erhverskompetencegivende, fremgår af www.su.dk. Heraf fremgår, at følgende private uddannelser på konkrete skoler er SU-berettigede:

Uddannelse Skole
3D grafiker TRUEMAX
Kosmetolog CIDESCO, København
DAC uddannelsen DAC uddannelsen
Beklædningsdesigner Margrethe skolen
Designer Fashion Design Akademiet
Beklædningsdesigner Københavns Mode- og Desigenskole
Pædagog Rudolf Steiner Børnehaveseminaret
Bevægelsespædagog Gotvedskolen
Idrætslærer Paul Petersens Idrætsinstitut

AMU-uddannelser:

AMU-kurser/uddannelser er i sig selv ikke erhvervskompetencegivende. Dog kan AMU-kurser indgå som del af en samlet erhvervsuddannelse. Dette kan f.eks. være tilfældet for stilladsmontører.

Udenlandske uddannelser:

I Ministeriet for Forskning, Innovation og Vidregående Uddannelser kan der hentes hjælp til vurdering af udenlandske kvalifikationer og uddannelser, herunder hvorvidt en udenlandsk uddannelse kan sammenlignes med en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse.

http://fivu.dk/uddannelse-og-institutioner/anerkendelse-og-dokumentation/guide-til-anerkendelse

Kan man revisitere aktivitetsparate til uddannelsesparate inden for 3-måneders visitationsperioden?

Det er kun i helt særlige tilfælde at jobcentret, ved første samtale inden for en uge, kan visitere en unge som aktivitetsparat. Umiddelbart aktivitetsparate er unge, der uden tvivl er aktivitetsparate, fordi de har særlige komplekse problemstillinger af faglig, social eller helbredsmæssig karakter, der gør, at de ikke forventes at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse inden for ca. et år.

Netop fordi der er tale om unge, der uden tvivl er aktivitetsparate, er forventningen, at de unge ikke skal omvisiteres til uddannelsesparate inden for de næste tre måneder.

Er der foretaget en fejl ved visitationen, eller sker der så væsentlige uforudsete ændringer i den unges forhold, der gør, at den unge af jobcentret alligevel vurderes at være uddannelsesparat inden for 3-måneders visitationsperioden, har jobcentret mulighed for at foretage en revisitering af den unge fra aktivitetsparat til uddannelsesparat.

Skal aktivitetsparate unge under 30 år - der kommer så godt i gang med deres forløb at jobcentret skønner, at pågældende inden for det nærmeste år kan starte uddannelse - revisiteres til uddannelsesparat?

Hvis en aktivitetsparat ung under 30 år efter en periode med aktiv indsats skønnes i stedet at være uddannelsesparat - dvs. med den rette indsats at kunne påbegynde uddannelse inden for ca. 1 år og gennemføre denne på ordinære vilkår - da skal pågældende so udgangspunkt omvisiteres til uddannelsesparat.

Konsekvensen vil i givet fald være, at pågældende mister aktivitetstillægget, og fremover vil uddannelseshjælpen dermed være på niveau med den SU, som den unge vil modtage efter overgang til uddannelse.

Hvis en ung flytter til en ny kommune midt i visitationsperioden, skal pågældende da starte forfra på visitation i den nye kommune?

Hvis en ung flytter under et forløb i jobcentret, hvordan skal den nye kommune da forholde sig i fht. uddannelsespålæg og evt. igangsat tilbud?

Hvis en ung henvender sig til sin kommune og beder om hjælp den 1. februar, og derefter flytter til en ny kommune den 1. april, skal den nye kommune fortsat visitere den unge som uddannelses- eller aktivitetsparat den 1. maj. Der startes dermed ikke forfra på visitationsperioden.

Hvis en ung flytter til en anden opholdskommune midt i et forløb, skal jobcentret i den nye opholdskommune sammen med den unge vurdere, om uddannelespålægget skal revideres.

Hvis den unge har en aftale med et jobcenter om et konkret tilbud, bevarer pågældende så vidt muligt retten til tilbuddet, selv om personen flytter til en anden opholdskommune.

Hvis personen gennemfører et konkret tilbud, der er aftalt med jobcentret i fraflytningskommunen, skal udgifterne hertil afholdes af jobcentret i den nye opholdskommune.

I orienteringsskrivelse af 3. februar 2014 vedrørende de nye visitationsgrupper anføres det, at sigtet med reformen er, at unge der visiteres som uddannelsesparate på kort sigt - dvs. indenfor få uger - skal være i stand til at deltage i et aktivt forløb mod uddannelsesmålet. Hvad forstås der med kort sigt? Er det få uger?

Ja. Uddannelsesparate unge er unge, der vurderes at kunne påbegynde en uddannelse indenfor ca. 1 år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår. De skal have den nødvendige hjælp og støtte til at overkomme eventuelle barrierer på vej mod ordinær uddannelse, og herefter understøttes i overgangen til uddannelse.

På denne baggrund er det afgørende, at der hurtigst muligt iværksættes den hjælp og støtte, som unge uddannelsesparate må have behov for og som kan ruste den unge til ikke bare at påbegynde, men også gennemføre uddannelsen. På den baggrund kan styrelsen vejledende orientere om, at der med 'kort sigt' forstås, at den aktive indsats som udgangspunkt bør kunne igangsættes indenfor få uger, så den uddannelsesparate unge hurtigst muligt bevæger sig mod uddannelsesmålet. Visitationen skal altid bero på en konkret vurdering af den unge. En ung, der eksempelvis har brækket benet, og som af den årsag ikke er i stand til at påbegynde en aktiv indsats inden for få uger, men som derudover ikke har sociale, faglige- eller helbredsmæssige udfordringer, bør som udgangspunkt visiteres som uddannelsesparat, hvis en ordinær uddannelse vurderes at kunne påbegyndes inden for et år og gennemføres på ordinære vilkår. Afhængigt af den unges situation, vil der være udfordringer af forskellige art, som til hver en tid bør være genstand for en konkret vurdering i forhold til visitationen.

I orienteringsskrivelse af 3. februar 2014 fremgår en række punkter, som der bør lægges vægt på ved visitationen af den unge. Skal den unge kunne deltage i samtlige punkter på kort sigt?

Nej. Styrelsen kan vejlede om, at den unge ikke nødvendigvis skal kunne deltage i samtlige aktivitetsmuligheder. Sagsbehandleren skal, i forbindelse med visitationen af den unge, lægge vægt på, om den unge vil kunne deltage i én eller flere af de nævnte aktiviteter. Dette bør indgå i den samlede vurdering af den unge.

Har borgeren pligt til at tage imod en koordinerende sagsbehandler?

Når man henvender sig til kommunen, vil man som aktivitetsparat fremover få en koordinerende sagsbehandler, der skal håndtere sagen, ligesom man i dag får en sagsbehandler.

Er man utilfreds med sin sagsbehandler eller behandlingen af den konkrete sag, kan man klage til kommunen.

Er det et krav, at kontakten mellem mentor og den aktivitetsparate unge, foruden at skulle være ugentlig, også skal have varighed af en time?

Hensigten med mentorstøtten er, at mentoren skal hjælpe og støtte den aktivitetsparate med henblik på, at pågældendes livssituation stabliliseres i en sådan grad, at pågældende bliver i stand til at deltage i en uddannelsesrettet eller jobrettet indsats.

Kontakten mellem entoren og den aktivitetsparate unge skal være ugentlig. Der er ikke indskrevet et timekrav for denne kontakt. For at sikre, at formålet med mentorstøtten opfyldes, er det dog vigtigt, at der løbende er en så konkret kontakt, at der opbygges en støttende relation mellem mentor og den aktivitetsparate.

Alle skal fra "Min Side" på Jobnet have ret til selv at kunne vælge den dag og det tidspunkt, hvor de skal have samtale med jobcentret. Hvordan vil det blive systemsmæssigt understøttet, og fra hvornår vil det være muligt for borgere i hele landet at kunne booke samtaler med jobcenteret?

Styrelsen har udviklet et system, Jobcenter Planner, der vil gøre det muligt for ledige at vælge både dag og tidspunkt for en samtale. Hvis borgeren på et senere tidspunkt ønsker at ombooke eller aflyse, kan der vælges et nyt tidspunkt blandt de samtaler, jobcentret har udstillet.

Systemet er i øjeblikket udrullet i København, Gentofte og Næstved i et pilotprojekt. Ledige borgere i de tre kommuner har mulighed for at ombooke en samtale, som de er indkaldt til, hvis jobcenteret har givet mulighed for det.

I marts 2014 udvides pilotprojektet, således at de tre kommuner vil give ledige mulighed for at booke samtaler på en dag og et tidspunkt, der passer dem. I første fase vil det kune være dagpengemodtagere, der omfattet, og der vil kun blive udstillet jobsamtaler.

Resten af landet kommuner vil skulle implementere systemet startende fra juni 2014. Udrulningen planlægges til at forløbe i resten af 2014 og frem til juni 2015.

Sideløbende med at systemet udrulles på landsplan, vil systemet blive vidreudviklet til at omfatte flere samtaletyper og andre kontaktgrupper.

Styrelsen vil i forbindelse med udrulningen af systemet lægge oplysninger på en særlig hjemmeside, hvor kommunerne vil kunne orientere sig om projektet og få indblik i systemets funktionalitet, behov for uddannelse, erfaringer fra pilotkommuner samt til e-learning.

Er der fritagelsesmuligheder for samtaler til aktivitetsparate unge pga. f.eks. indlæggelse?

I medfør af § 18, stk. 4 i bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan opfølgning foregå uden kontakt til sygemeldte personer omfattet § 2, nr. 3 og 4, hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

Hvilken indsats skal åbenlyst uddannelsesparate unge have?

Åbentlyst uddannelsesparate er unge, der ikke har barrierer - og dermed ikke har behov for hjælp og støtte - ift. at påbegynde og gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår.

Disse unge skal med det samme have et uddannelsespålæg, og det skal gøres klart for de unge, at de i videst muligt omfang skal forsørge sig selv frem til uddannelsesstart.

Dette indebærer:

  • De skal tilmeldes som jobsøgende og skal have et CV
  • De kan få hjælp til jobsøgning, hvis der er behov herfor
  • Hvis de ikke kan forsørge sig selv, skal de arbejde for deres ydelse frem til uddannelsesstart, f.eks. igennem nytteindsats eller virksomhedspraktik.

Hvilken indsats skal uddannelsesparate unge have?

Unge, der vurderes - med den rette hjælp og støtte - at kunne påbegynde en uddannelse indenfor ca. 1 år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår, er uddannelsesparate. Unge, der visiteres som uddannelsesparate skal hurtigst muligt - det vil sige indenfor få uger - i gang med et aktivt forløb frem mod uddannelsesmålet. Uddanelsesparate unge skal derfor være i stand til - indenfor få uger efter visitationen - at deltage aktivt i en indsats rettet mod uddannelse. For disse unge skal iværksættes følgende:

  • Arbejdet med uddannelsespålæggets trin 1 påbegyndes, dvs. den unge pålægges at overveje relevante uddannelsesmuligheder
  • De unge skal have indsats og støtte fra kommunen, der tager udgangspunkt i den unges konkrete forudsætninger, ressourcer og behov i forhold til uddannelse
  • Formålet er at ruste de unge - fagligt, personligt og socialt - til at påbegynde og gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår
  • Indsatsen kan bestå af forskellige uddannnelsesafklarende og -understøttende aktiviteter, som f.eks.:
    * brobygning til uddannelse på en uddannelsesinstitution
    * vejledning og opkvalificering af faglig eller social art
    * virksomhedspraktik
    * ligeledes skal uddannelsesparate have læse-, skrive-, regneundervisning eller danskundervisning, hvis læse-, skrive- og regnetesten viser, at der er behov herfor

Hvilken indsats skal aktivitetsparate unge have?

Aktivitetsparate unge er unge, der ikke vurderes at være uddannelsesparate, fordi de har problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter. Aktivitetsparate unge har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. 1 år, inden de kan på begynde en uddannelse, som de kan gennemføre på ordinære vilkår.

Disse unge skal have en tværfaglig, helhedsorienteret og koordineret vurdering af deres ressourcer og udfordringer ift. uddannelse. Herunder skal den unges evt. sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer afklares.

Arbejdet med uddannelsespålæggets trin 1 igangsættes, dvs. en overvejelse af relevante uddannelsesuligheder - men med en lang tidshorisont.

På den baggrund tilretteslægges den tværfaglige indsats for den enkelte. Indsatsen kombinerer uddannelsesrettede, helbredsmæssige og sociale tilbud, der samlet set skal hjælpe den unge med at få fodfæste på uddannelsesvejen.

Indsatsen kan bestå af en kombination af uddannelsesafklaredne og -understøttende forløb, herunder:

  • vejledning og opkvalificering af faglig og/eller social art
  • helbredsmæssige tilbud
  • forforløb til uddannelse (snusepraktik)
  • virksomhedspraktik
  • ligeledes skal aktivitetsparate have læse-, skrive-, regneundervisning eller danskundervisning, hvis læse-, skrive- og regnetesten viser, at der er behov herfor

Aktivitetsparate unge får ret til en koordinerende sagsbehandler, der sikrer, at indsatsen er koordineret på tværs af relevante kommunale forvaltninger.

Aktivitetsparate unge får ret til en mentor i perioder, hvor de ikke kan deltage i andre indsatser. Mentoren skal hjælpe med at skabe struktur og stabilitet i den unges liv, så de med tiden kan deltage i en uddannelsesrettet indsats.

Hvordan skal uddannelsespålægget anvendes fremover?

Målgruppen for uddannelsespålæg i dag er 18-24-årige modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og a-penge uden uddannelse og uden forsørgerpligt. For denne gruppe skal jobcentret i forbindelse med det individuelle kontaktforløb vurdere, om vedkommende kan gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår. De personer i målgruppen, der vurderes at kunne tage en uddannelse på ordinære vilkår, skal gives et uddannelsespålæg.

Fremover bredes målgruppen for uddannelsespålæg ud til at være alle unge under 30 år, der ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som anmoder om uddannelseshjælp fra kommunen.

Samtidig vil anvendelsen af uddannelsespålægget fremover også ændres. Uddannelsespålægget vil danne udgangspunkt og ramme for kommunernes arbejde med unge på uddannelseshjælp og den indsats, der iværksættes. Dette betyder, at de eksisterende jobplaner afskaffes for unge på uddannelseshjælp.

Under det relevante trin i uddannelsespålægget beskrives de aktiviteter og indsatser, som skal understøtte den unge i gennemførelsen af de konkrete trin i uddannelsespålægget:

  • ved trin et skal den unge, indenfor en nærmere fastsat frist, komme med forslag til relevante uddannelser
  • ved trin to skal den unge, indenfor en nærmere fastsat frist, søge om optagelse på en eller flere uddannelser
  • ved trin tre skal den unge påbegynde og gennemføre den uddannelse, som den pågældende er optaget på

For alle unge skal uddannelsespålægget afgives hurtigt muligt efter, at den unge har henvendt sig og anmodet om hjælp hos kommunen. Konkret betyder det, at der i forbindelse ed visitationen skal fastsættes en frist for, hvornår den unge skal have afklaret sit uddannelsesønske.

For nogle unge kan fristen være kort/unødvendig, fordi den kender sit uddannelsesvalg. For andre unge med betydlige udfordringer kan fristen være lang, fordi den unge har behov for støtte og hjælp til f.eks. afklaring, motivation og opkvalificering, inden den unge er parat til næste trin.

Skal en ung, som har gennemført en uddannelse, der ikke har været anvendt i en længere periode, have et nyt uddannelsespålæg?

Uddannelseshjælpsmodtagere er personer, der ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Begrebet "forældet uddannelse" eksisterer ikke i forhold til uddannelseshjælpsmodtagere. Har en person gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse - også selv om uddannelsen ikke har været anvendt i en længere periode - vil pågældende være kontanthjælpsmodtager og dermed ikke være omfattet af uddannelsespålæg.

Skal unge, der har opbrugt deres SU-klip - men ikke har færdiggjort en uddannelse - også have uddannelsespålæg?

Det fremgår af § 37, stk. 2, i bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april 2013), at visse personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, kan modtage tilbud efter lovbekendtgørelsens kapitel 10 om vejledning og opkvalificering til en studie- og erhvervkompetencegivende uddannelse.

Det drejer sig om personer, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som 1) har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, 2) er fyldt 25 år og er omfattet af § 2, nr. 1, og som har ret og pligt til efterfølgende tilbud efter § 89, eller 3) er fyldt 25 år og er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som har ret og pligt til efterfølgende tilbud efter § 96.

Ved afgørelse efter § 37, stk. 2, om tilbud til en erhvervskompetencegivende uddannelse skal uddannelsen kvalificere til arbejde inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og der må ikke være tale om en uddannelse med længere varighed end en profossionsbacheloreuddannelse.

Kan unge, der har afsluttet en STU (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse), blive fritaget for uddannelsespålæg?

Formålet med STU er, at unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.

Med kontanthjælpsreformen udvides målgruppen for uddannelsespålæg til at være alle unge under 30 år, der ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som anmoder om uddannelseshjælp fra kommunen. Der er ikke fastsat undtagelser fra dette.

Samtidig ændres også anvendelsen af uddannelsespålægget. Fremover vil uddannelsespålægget danne udgangspunkt og ramme for kommunernes arbejde med unge på uddannelseshjælp og den indsats, der iværksættes. For alle unge skal uddannelsespålægget afgives hurtigst muligt efter, at den unge har henvendt sig og anmodet om hjælp hos kommunen. Konkret betyder dette, at der i forbindelse med visitationen skal fastsættes en frist for, hvornår den unge skal have afklaret sit uddannelsesønske. For nogle unge kan fristen være kort/unødvendig, fordi den unge kender sit uddannelsesvalg. For andre unge med betydelige udfordringer kan fristen være lang, fordi den unge har behov for støtte og hjælp til f.eks. afklaring, motivation og opkvalificering, inden den unge er parat til næste trin.

Skal unge, der er f.eks. hjerneskadede, og ender i systemet, fordi en FØP-sag er under afklaring, også have et uddannelsespålæg?

Alle som er omfattet af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 12 og 13, og som dermed er berettiget til uddannelseshjælp efter reglerne herom i Lov om en aktiv socialpolitik, skal have et uddannelsespålæg.

Skal uddannelsesinstitutionen have adgang til at se alle oplysninger i uddannelsespålægget, herunder aftale om læge mv.?

Når en ung med uddannelsespålæg er optaget på og påbegynder en uddannelse, skal jobcenteret underrette uddannelsesinstitutionen om, at pågældende er pålagt at begynde og gennemføre uddannelsen, herunder de aktiviteter og indsatser, som pågældende har fået af jobcenteret, eventuelle test- og prøveresultater og om, hvorvidt jobcenteret vurderer, at der er risiko for, at pågældende kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen.

Hvad angår følsomme oplysninger om bl.a. helbred, kan jobcentrene videregive sådanne oplysninger, såfremt der foreligger udtrykkeligt samtykke fra den unge, jf. persondatalovens § 8, stk. 3.

Skal unge, der kan gennemføre en ordinær uddannelse, men ikke på ordinære vilkår, men i stedet via revalidering, også have et uddannelsespålæg?

Revalidender, herunder personer der er i forrevalidering, fordi de f.eks. skal arbejdsprøves el. forud for en egentlig revalidering, er i målgruppe § 2, nr. 4, i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De er dermed ikke i målgruppe for uddannelsespålægget.

Er det et krav, at kommunerne skal anvende FVU-testen (Vejledende læsetest for Voksne (VLV) og Vejledende Matematiktest for Voksne (VMV) til at teste unges læse-, skrive-, og regnekompetencer?

Det fremgår af § 34, stk. 2, se nedenfor, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvilken læse-, skrive- og regnetest der skal vendes til at teste personers læse-, skrive- og regnekompetencer.

Der er således krav om, at testen skal være den FVU-test (VLV og VMV-test), som Undervisningsministeriet har udarbejdet til at afklare personers faglige færdigheder og evt. behov for forberedende voksnundervisning eller ordblindetest.

På den måde sikres det, at kommunerne anvender en test, der bygger på et videnskabeligt grundlag for, hvordan man kan vurdere personers basale læse-, skrive- og regnekompetencer. Herudover understøtter det en fælles forståelse af personens faglige kompetencer og behov for forberedende voksenundervisning på tværs af kommuner og uddannelsesinstitutioner, hvis kommunerne anvender samme test.

§ 34. For personer, der er omfattet af §1, nr. 2 og 3, og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, skal jobcentret tilbude, at de bliver læse-, skrive- og regnetestet. Jobcenteret skal aftale med personen, hvornår og hvor testen skal foretages.

Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 1, nr. 12 og 13, og som ikke har en ungdomsuddannelse, skal læse-, skrive- og regnetestes senest efter en sammenhængende periode på 1 måned fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

Stk. 3. Testen efter stk. 1 og 2, skal være den obligatoriske test, som Undervisningsministeriet udarbejder, jf. bekendtgørelse om undervisning mv. inden for forberedende voksenundervisning. Testen skal afklare, om personen har behov for læse-, skrive-, regne- og ordblindekursus for at forbedre sine muligheder for at tage en ordinær uddannelse eller opnå varig beskæftigelse.

Er det et krav, at kommunerne skal iværksætte Forberedende Voksenundervisning (FVU) på VUC for den unge, hvis læse-, skrive- og regnetesten viser et behov for FVU?

Det er intentionen med kontanthjælpsreformen, at alle unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal have forberedende voksenundervisning (FVU), indtil den unge har opnået kompetencer svarende til 9. klasses afgangsniveau. FVU foregår på VUC eller andre uddannelsesinstitutioner, der har indgået drift overenskomst med VUC.

Ifølge § 32 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), har kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere ret til tilbud om læse-, skrive-, regne- og ordblindekursus, hvis test har vist, at de har behov herfor. Der skal være tale om tilbud efter § 32, stk. 1, nr, 1, eller regler udstedt i medfør af § 32, stk. 5.

Det fremgår af § 46, se nedenfor, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsespolitik, hvilke uddannelser der er omfattet af § 32, stk. 1 eller regler udstedt i medfør af § 32, stk. 5.

Læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser kan således være FVU på VUC, hvilket vil være det mest nærligende. Det kan dog være et andet tilbud omfattet af en af de andre love, der er nævnt i § 46, hvis det kan anvendes til at opnå, de færdigheder, som testen har vist, der er behov for at styrke.

Vejledning og opkvalificering

Uddannelser

§ 46. Personer, der er omfattet af § 1, nr 1-5 og 11-13, kan efter § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats få tilbud om vejledning og opkvalificering, der består af uddannelser, der udbydes generelt, og som er omfattet af en af følgende love:

  • Lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mm. og de med hjemmel i denne lov udfærdigede bekendtgørelser. Der er en betingelse, at uddannelserne umiddelbart er rettet mod arbejdsmarkedet.
  • Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
  • Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.
  • Lov om Danmarks Biblioteksskole.
  • Lov om universiteter

Stk. 2. Kravet i stk. 1, nr. 1, om at uddannelsen umiddelbart skal være rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, gælder ikke for uddannelser omfattet af følgende love:

  • Lov om uddannelsen til studentereksamen (stx)
  • Lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven)
  • Lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx)
  • Lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux)mv.
  • Lov om almen voksenuddannelse
  • Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse
  • Lov om forberedende voksenundervisning (FVU)
  • Lov om åben uddannelse

Personer, der går fra Integrationsloven og over på uddannelseshjælp, men som fortsat er i gang med danskundervisning, der er igangsat, da de var under Integrationsloven, skal de FVU testes og have igangsat FVU undervisning?

Når en person overgår fra Integrationsloven til uddannelseshjælp skal personen, ligesom øvrige uddannelseshjælpsmodtagere FVU-testes, og have igangsat opkvalificerende læse-, skrive- og regnekurser, hvis testen viser et behov for det. På det grundlag kan kommunen vurdere, om personen fortsat skal deltage i danskundervisningen på et givent niveau og/eller andre læse-, skrive- eller regnekurser.

Hvis personen allerede har gennemført en FVU-test, og kommunen har adgang til resultaterne af testen, og på den baggrund kan iværksætte en målrettet indsats for den enkelte, er der ikke krav om, at personen FVU-testes igen. Hvis kommunen vurderer, at der er sket væsentlige forandringer i personens forhold, siden testen er taget, skal personen testes igen.

Kan STU være et tilbud under en af visitationsgrupperne?

En særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse er ikke en ordinær uddannelse, som kan gennemføres på ordinære vilkår. Med ordinære vilkår menes, at man skal have ordinær forsørgelse sideløbende med uddannelsen. Det vil typisk være SU eller elevløn.

Hvis et STU-tilbud for en ung på uddannelseshjælp kan gøre, at pågældende inden for ca. et år bliver i stand til at påbegynde en ordinær kompetencegivende uddannelse, f.eks. en erhvervsuddannelse, EGU, HF el.lign. kan den unge være uddannelsesparat.

Hvis det vurderes at den unge ikke på baggrund af et STU-forløb eller anden aktiv indsats og støtte vil kunne påbegynde en ordinær uddannelse med f.eks SU eller elevløn inden for ca. et år, vil den unge være aktivitetsparat.

Der gælder det samme for TAMU (Træningskolens arbejdsmarkedsuddannelser) som for STU.

Er der konkrete regler i forhold til, hvad jobcentret skal gøre, når de får oplysning fra skolen om, at en ung er udfaldstruet?

Der er ikke i lovgivningen fastsat regler om, hvad jobcenteret skal gøre, når de får oplysninger fra en uddannelsesinstitution om, at en ung er frafaldstruet.

Det anbefales dog, at man i kommunen fastlægger nogle procedurer for, hvad kommunen gør i disse tilfælde. Dette kan f.eks. være, at der indkaldes til møde mellem den unge, uddannelsesinstitutionen og jobcenteret, hvor konsekvenserne ved at falde fra en uddannelse - som den unge er pålagt at påbegynde som led i uddannelsespålægget - gøres klare for den unge.

Er der noget timekrav til indsatsen for at opnå en højere refusion af ydelsen i f.eks. virksomhedspraktik?

Det fremgår af refusionsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1416 af 23. december 2012), at for at kommunen kan få 50 % af udgifterne til hjælp efter § 1, er der et timekrav på 25 timer om ugen.

Tilbud kan dog være på mindre end 25 timer om ugen, hvis kommunen i den enkelte sag redegør for, at det efter en konkret vurdering af personens situation, ressourcer, helbredstilstand, behandlingstilbud mv. kun er muligt for personen at deltage på et lavere timetal.

Ændres UU's (Ungdommens Uddannelsesvejledning) forpligtelse i forhold til vejledning af unge mellem 25 og 29 år?

Med kontanthjælpsreformen sker der ingen ændringer i UU's vejledningsforpligtelse.

Hvad gælder i forhold til kontaktforløb og ret og pligt til tilbud for unge på uddannelseshjælp, når de fylder 30 år?

Se under 'Om voksne visitation, kontaktforløb og indsats'.

Hvornår har ufaglærte kontanthjælpsmodtagere ret til læse-, skrive- og regnetest? Når behovet viser sig eller først efter 6 mdr.?

I LAB §92, stk. 3, står, at hvis en test har vist, at en kontanthjælpsmodtager har brug for læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, så har personen ret til det. Dvs. retten indtræder, når testen viser behovet. De nævte kurser kan ikke træde i stedet for et ret- og pligttilbud, jf. § 92, stk. 3.

 

Hvad gælder i forhold til kontaktforløb og ret og pligt til tilbud for unge på uddannelseshjælp, når de fylder 30 år?

Kontaktforløbet for unge på uddannelseshjælp ikke starter forfra, når pågældende fylder 30 år og overgår til kontanthjælp. Styrelsen lægger vægt på, at der i bestemmelserne om jobsamtaler for kontanthjælpsmodtagere i § 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – og § 20a om uddannelseshjælpsmodtagere – i forhold til afholdelse af første jobsamtale står, at denne skal afholdes 1 uge efter første henvendelse til kommunen, hvilket for uddannelseshjælpsmodtagere, der overgår til kontanthjælp, ligger tilbage i tid.

I forhold til ret og pligt til tilbud, starter indsatsen derimod forfra, når en uddannelseshjælpsmodtager fylder 30 år, efter bestemmelsen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 92, hvoraf det fremgår, at ret og pligt til tilbud påbegyndes senest efter en sammenhængende periode på 3 måneder med kontanthjælp, dvs. ydelsen er her afgørende.

 

Hvad gælder i forhold til kontaktforløb for kontanthjælpsmodtagere, som flytter fra én kommune til en anden?

I forhold til flytning gælder bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 42, hvor af det fremgår, hvis en person, der er omfattet af § 1, nr. 1-3, 12 eller 13, flytter til en anden opholdskommune, skal jobcenteret i den nye opholdskommune sammen med personen vurdere, om henholdsvis jobplanen og uddannelsespålægget skal revideres.

Det fremgår endvidere, at hvis personen har en aftale med et jobcenter om et konkret tilbud, bevarer personen så vidt muligt retten til tilbuddet, selv om personen flytter til en anden opholdskommune.

Jobplanen skal revideres, hvis dette er begrundet i personens situation, eller hvis der er væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet, som gør en revision hensigtsmæssig.

Visitation i jobcentret - er det en afgørelse?

Styrelsen skal indledningsvist henvise til Ankestyrelsens principafgørelse R-3-07 af 18. april 2007. Heraf fremgår, at hvis matchningen har betydning for kommunens afgørelse om tilbud - og borgeren klager over afgørelsen om tilbuddet - skal kommunen inddrage spørgsmålet om korrekt match i ankebehandlingen.

Dette ville efter styrelsens opfattelse også være tilfældet, hvis matchningen havde betydning for ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Dette har ikke været tilfældet tidligere, men vil blive det med de nye regler for visitation og ydelser for unge under 30 år.

Styrelsen kan således vejledende udtale, at ved visitationen til uddannelsesparat/aktivitetsparat for uddannelseshjælpsmodtagere og jobparat/aktivitetsparat for kontanthjælpsmodtagere - både før og efter 1. januar 2014 - er der ikke tale, om at jobcenteret træffer afgørelse, men at jobcenteret indplacerer borgeren i den relevante visitationsgruppe. Der skal således hverken partshøres eller gives klagevejledning. Dette følger således de nuværende regler for indplacering i matchkategori 1-3.

Ydelsescenteret træffer afgørelse om ydelsens størrelse under inddragelse af jobcenterets oplysninger om visitationsgruppe. Ydelsescenteret skal på sædvanligvis partshøre og give klagevejledning.

Hvis borgeren klager over denne afgørelse, skal spørgsmålet om indplacering som uddannelses­parat, jobparat eller aktivitetsparat inddrages i klagebehandlingen i fornødent omfang. Fx fordi borgeren selv mener, at hun/han burde få en højere ydelse fordi pågældende er aktivitetsparat e.l. Dette vil være i overensstemmelse med ovennævnte principafgørelse.

Dette vil i praksis indebære, at ydelseskontoret ved behandlingen af klagen i fornødent omfang skal indhente oplysninger fra jobcenteret om baggrunden for visitationen, og disse oplysninger skal indgå i klagesagens videre behandling.

Hvornår er der tale om psykiatrisk indlæggelse, er der krav til indlæggelsens varighed og hvorledes med genindlæggelse?

Det fremgår af § 31 b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer, der er omfattet af § 2, og som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, har ret til et tilbud om mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt.

I lovbemærkningerne (L 223, FT 2012-13) til ovennævnte bestemmelse fremgår, at "Endvidere foreslås det, at personer, der er omfattet af målgrupperne i lovens § 2, og som er indlagt på grund af psykiske lidelser, får ret til en udskrivningskoordinator, som er en mentor med særlige kompetencer i forhold til målgruppen, i forbindelse med deres udskrivelse. Sundhedsvæsenet skal hurtigst muligt efter, at tidspunket for udskrivning bliver kendt, meddele kommunen, at en person udskrives, samt oplyse tidspunktet herfor. Det er herefter kommunens pligt at sørge for, at der knyttes en mentor til personen."

Det er ikke i § 31 b, stk. 2, eller i lovbemærkningerne hertil sat en nedre grænse for varigheden af den psykiatriske indlæggelse, eller at mentorstøtte ikke kan bevilliges i forbindelse med udskrivning fra genindlæggelser på grund af en psykisk lidelse.

Hvornår er der tale om psykiatrisk indlæggelse, er der krav til indlæggelsens varighed og hvorledes med genindlæggelse?

Det fremgår af § 31 b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer, der er omfattet af § 2, og som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, har ret til et tilbud om mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt.

I lovbemærkningerne (L 223, FT 2012-13) til ovennævnte bestemmelse fremgår, at "Endvidere foreslås det, at personer, der er omfattet af målgrupperne i lovens § 2, og som er indlagt på grund af psykiske lidelser, får ret til en udskrivningskoordinator, som er en mentor med særlige kompetencer i forhold til målgruppen, i forbindelse med deres udskrivelse. Sundhedsvæsenet skal hurtigst muligt efter, at tidspunket for udskrivning bliver kendt, meddele kommunen, at en person udskrives, samt oplyse tidspunktet herfor. Det er herefter kommunens pligt at sørge for, at der knyttes en mentor til personen."

Det er ikke i § 31 b, stk. 2, eller i lovbemærkningerne hertil sat en nedre grænse for varigheden af den psykiatriske indlæggelse, eller at mentorstøtte ikke kan bevilliges i forbindelse med udskrivning fra genindlæggelser på grund af en psykisk lidelse.

Hvad er en kompetencegivende uddannelse

Alle unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som søger hjælp i kontanthjælpssystemet, skal betragtes som uddannelseshjælpsansøgere. De skal dermed have uddannelsespålæg efter de regler, der gælder i LAB 21 b for personer, som er omfattet af beskæftigelsesindsatslovens § 2, nr. 12 eller 13.

Det samme gælder for unge dagpengemodtagere under 25 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, og som vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. De skal have et uddannelsespålæg efter de regler, der gælder i LAB § 21 b for personer, som er omfattet af beskæftigelsesindsatslovens § 2, nr. 1.

Uddannelsespålægget skal sikre, at den unge og kommunen, uanset den unges udfordringer, har et fælles mål om, at indsatsen ender i uddannelse. Uddannelsespålægget beskriver alle de indsatser og aktiviteter, der er aftalt.

Med en erhvervskompetencegivende uddannelse forstås en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse eller en videregående uddannelse.

Kombineret ungdomsuddannelse KUU sidestilles med erhvervsgrunduddannelsen EGU. Unge, der har gennemført en KUU, skal betragtes som kontanthjælpsansøgere, hvis de søger kommunen om økonomisk hjælp.

I forbindelse med indførelsen af 225-timersreglen har nogle kommuner spurgt, om borgere, der er i virksomhedspraktik eller ansat med løntilskud på mindre end fuld tid, samtidig hermed også kan være ordinært ansat i samme virksomhed i nogle timer.

Reglerne i beskæftigelseslovgivningen hindrer ikke efter Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings vurdering, at man kan kombinere virksomhedspraktik eller løntilskudsansættelse med ordinære løntimer, under forudsætning af at reglerne i beskæftigelseslovgivningen i øvrigt er opfyldt. Såfremt tilbuddet og de ordinære timer foregår sideløbende i virksomheden, er det en forudsætning, at der er tale om forskellige arbejdsfunktioner.

At der skal være tale om forskellige arbejdsfunktioner følger af princippet om, at tilbud gives med henblik på, at borgeren så vidt muligt skal kunne opnå ordinær beskæftigelse. Hvis borgeren således har opnået ordinær beskæftigelse af nogle timers varighed på en virksomhed, kan borgeren ikke samtidig være i virksomhedspraktik eller ansat med løntilskud i samme arbejdsfunktion.

Eksempel: En kontanthjælpsmodtager er i virksomhedspraktik i et supermarked og har under praktikken opgaver inden for kundeservice. Formålet er at optræne borgerens faglige, sociale eller sproglige kompetencer eller at afklare beskæftigelsesmål. Personen ansættes sideløbende ordinært til at rydde op, sætte varer på plads o.l. Dette er muligt, idet det forudsættes, at formålet med virksomhedspraktikken fortsat kan opfyldes.

Eksempel: En kontanthjælpsmodtager er ansat 20 timer ugentligt med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver. Arbejdsområdet er tilberedning af mad i kantine, og formålet med tilbuddet er oplæring af faglige og sproglige kompetencer. Personen ansættes sideløbende ordinært med rengøring i en anden afdeling. Dette er muligt, idet det forudsættes, at formålet med tilbuddet fortsat kan opfyldes. I offentligt løntilskud nedsættes den ugentlige arbejdstid med én time for hver times ordinær beskæftigelse udover 5 timer ugentligt, jf. reglerne om løn og arbejdsvilkår i offentlige løntilskudsjob (§ 74 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats). 

Forskellen på indholdet af de ordinære timer og timerne i tilbud bør fremgå af praktikaftalen hhv. løntilskudsaftalen og ansættelsesaftalen for de ordinære timer.

Med Folketingets vedtagelse af lov nr. 1522 af 27. december 2014 blev den gensidige forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet afskaffet pr. 1. januar 2016.

Siden 1. januar 2016 har der således ikke skulle ske fradrag for samlevers indtægter eller formue ved beregning af uddannelses- eller kontanthjælp.

Både 2014 og 2015 var et overgangsår, hvor den gensidige forsørgelsespligt for samlevende havde halv virkning.

Der henvises til lov nr. 1522 af 27. december 2014, der kan findes på  www.retsinformation.dk

Sidst opdateret 28. okt 2016

Har du spørgsmål?

Kvinde ved computer

Har du spørgsmål til kontanthjælpsreformen, kan du sende dem til star@star.dk

Skriv venligst "Spørgsmål til kontanthjælpsreformen" i emnefeltet.

Før du kontakter os, er du meget velkommen til at forsøge at finde information her på hjemmesiden. Enten under reformen eller under de konkrete ordninger, ydelser m.m.

Til borgere

På borger.dk kan du finde oplysninger om reglerne på området.

Gå til borger.dk (nyt vindue)

Kontakt venligst din kommune, hvis du har brug for yderligere vejledning.