Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Kontaktforløb og ret- og pligttilbud for unge på uddannelseshjælp, når den unge fylder 30

Hvad gælder i forhold til kontaktforløb og ret og pligt til tilbud for unge på uddannelseshjælp, når de fylder 30 år?

 
Kontaktforløbet for unge på uddannelseshjælp starter ikke forfra, når personen fylder 30 år og overgår til kontanthjælp. Det fremgår af reglerne i LAB om samtaler for kontanthjælpsmodtagere (§ 20) og for uddannelseshjælpsmodtagere (§ 20 a), at første samtale skal afholdes 1 uge efter første henvendelse til kommunen om hjælp, hvilket for uddannelseshjælpsmodtagere, der overgår til kontanthjælp, ligger tilbage i tid. Personen omfattes af reglerne i LAB § 17 om samtaler mindst 4 gange inden for 12 måneder.

I forhold til ret og pligt til tilbud, starter indsatsen derimod forfra, når en uddannelseshjælpsmodtager fylder 30 år. Dette følger af bestemmelsen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 92, hvoraf det fremgår, at ret og pligt til tilbud påbegyndes senest efter en sammenhængende periode på 3 måneder for jobparate og 6 måneder for aktivitetsparate, med kontanthjælp.

Sidst opdateret 5. jul 2017