Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Virksomhedscenter generation 2

Som led i implementeringen af føp-/fleksreformen blev der 1. januar 2014 iværksat ”Virksomhedscenter Generation 2” som er et projekt, hvor borgere i ressourceforløb får et aktivt tilbud i et virksomhedscenter, dvs. på en almindelig arbejdsplads hvor der er en tæt kontakt med kolleger, der er ansat på ordinære vilkår.

Samtidig er der mulighed for at give anden understøttende indsats. Borgere, der har modtaget længerevarende kontanthjælp, kan have samme behov for indsats som personer i ressourceforløb og er også omfattet af projektet.

Det langsigtede mål med projektet er, at borgere i ressourceforløb og langvarige kontanthjælpsmodtagere kommer i job eller uddannelse.

På den korte bane skal projektet understøtte, at borgere i ressourceforløb og udsatte kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer får et aktivt tilbud i et virksomhedscenter, der bringer dem tættere på et job eller uddannelse. Projektet vil samtidig give viden om og erfaring med aktive forløb for de mest udsatte borgere i ordinære arbejdsmiljøer.

25 jobcentre deltager i projektet og vil omfatte 2.500 borgere i projektperioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2015.

Du kan læse mere information om projektet i højre side.

De gode erfaringer

Styrelsen har fået udarbejdet 7 info-ark, som er baseret på best practice i projekt Virksomhedscentre generation 2 i forhold til de vigtigste elementer i projektet.

De 7 info-ark vil videregive de vigtige erfaringer fra 25 kommuners arbejde med en struktureret kvalificeret beskæftigelsesindsatsindsats for borgere i ressourceforløb eller på langvarig kontanthjælp. Intentionen er at inspirere de kommuner, der ønsker at udvikle deres virksomhedsrettede indsats for de udsatte borgere.

Sidst opdateret 18. maj 2016