Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Ofte stillede spørgsmål til den digitale budget- og konteringsvejledning

FAQ  

Hvordan registreres løntilskud til forsikrede ledige, når den ledige er ansat i løntilskud i én kommune og har bopæl i en anden kommune?

Bopælskommunen: Bopælskommunen udbetaler løntilskuddet til den kommune, hvor den forsikrede ledige er ansat i løntilskud og registrerer udgiften på 5.68.91.109. Kommunen får 50 % refusion og registrerer på 5.68.91 dranst 2, grupperingerne 011-014.

Løntilskudskommunen: Kommunen afholder lønudgifter til den forsikrede ledige samt modtager løntilskud fra bopælskommunen. Begge dele registreres på 5.68.95.001.

Kan kommunerne få dækket udgifter til afprøvning og udvælgelse af forskellige hjælpemidler, fx til hørehandicappede?

Det er muligt på 5.57.71.009 (sygedagpengemodtagere), 5.68.98.005 (tidligere 5.57.75.012, ikke-forsikrede i beskæftigelse og personer i seniorjob), 5.58.80.003 (revalidender/forrevalidender), 5.58.83.003 (tidligere 5.58.81.004, ledighedsydelsesmodtagere), 5.58.81.012 (personer i skånejob eller flexjob), 5.58.82.006 (personer på ressourceforløb), 5.58.82.016 (personer på jobafklaringsforløb), 5.68.91.006 (dagpengemodtagere og forsikrede i beskæftigelse) og 5.68.98.011 (aktiverede kontant-og uddannelseshjælpsmodtagere samt selvforsørgende) at registrere følgeudgifter til udvælgelse af det rette hjælpemiddel, instruktion, udgifter til reparation og transport af udlånte hjælpemidler. Heraf følger, at der også kan registreres tilskud til udgifter til forsendelse (porto) af hjælpemidler.
I forbindelse med ovenstående skal det bemærkes:

  • at der alene kan afholdes udgifter til den nødvendige eksterne konsulent- og ekspertbistand i forbindelse med bevilling af tilskud til hjælpemidler med henblik på at sikre, at der bevilges tilskud til det rette hjælpemiddel,
  • at der kan afholdes udgifter til instruktion i anvendelse af hjælpemidlet i forbindelse med dettes erhvervelse; det er dog en forudsætning, at der er tale om kompetencer som jobcenteret ikke kan forventes at være i besiddelse af,
  • at udgifter til reparation af hjælpemidler kan afholdes, såfremt hjælpemidlet fortsat er nødvendig for at deltage i tilbuddet eller for at fastholde ansættelse uden løntilskud eller drift af selvstændig virksomhed; det er dog en betingelse, at reparation af hjælpemidlet vurderes at være billigere end at foretage et nyindkøb til udlån eller at bevilge tilskud til nyt hjælpemiddel,
  • at der kan afholdes følgeudgifter, når udlånte hjælpemidler skal transporteres til opmagasinering, reparation, til en anden person eller til en anden virksomhed efter en udlånsperiodes ophør, men der kan ikke registreres eventuelle udgifter til opmagasinering på ovennævnte grupperinger, og
  • at udgifter til lægeerklæringer ikke kan registreres på ovennævnte grupperinger, idet det er en administrationsudgift som kommunerne endeligt afholder.

Er det i forbindelse med jobrotationsordningen den kommune, hvor virksomheden ligger, eller bopælskommunen for den forsikrede ledige eller kontanthjælpsmodtager, som skal afholde udgiften til jobrotationsydelsen?

Da der er tale om en ydelse til arbejdsgiveren, der skal dække virksomhedens udgifter til ansættelse af den ledige og udgifter i forbindelse med den beskæftigedes uddannelse, er det den kommune, hvor virksomheden er beliggende, der afholder udgiften. Dette er parallelt til den seneste ændring af voksenlærlingeordningen, hvor det fremgår, at afgørelse om tilskud træffes af den kommune, hvor praktikstedet er beliggende (Lov nr. 431 af 28/04/2010). Læs mere i Vejledning om jobrotation, pkt. 5.5.

 

Hvordan registreres udgifter og indtægter i forbindelse med gennemførelse af jobrotationsprojekter i kommunen uden at servicerammen belastes?

Kommunen (som jobcenter) skal registrere udgifter til udbetaling af jobrotationsydelse til virksomheder (herunder kommunale) på gruppering 102 og 103 på hovedfunktion 5.68.98. Beskæftigelsesordninger. Kommunen modtager 60 pct. refusion for udgifterne på gruppering 102. Refusionen registreres på samme hovedfunktion på gruppering 010 på dranst 2. Desuden har kommunen mulighed for at ansøge om et tilsagn givet som tilskud på 60 pct. af udgifterne afholdt på gruppering 103. Tilskud givet som tilsagn indtægtsføres på gruppering 103 og registreres dermed ikke på dranst 2.

Den udgift til løn til jobrotationsvikaren, som den kommunale arbejdsgiver har i forbindelse med jobrotationsprojektet skal registreres på hovedart 1 Lønninger under de kommunale virksomheder, institutioner og forvaltninger, hvor de er ansat. Her indtægtsføres også den jobrotationsydelse, som jobcentret udbetaler til den kommunale arbejdsgiver. Derved belastes kommunens serviceramme ikke ved jobrotation i kommunalt regi. Dette er samme fremgangsmåde som ved kommunalt fleksjob og skånejob.

Hvor skal tilbagebetalinger efter aktivlovens § 97 a – opkrævning hos den samlever, der ikke opfylder sin forsørgelsespligt – konteres?

Tilbagebetalinger efter aktivlovens § 97a skal konteres på gruppering 097 under funktion 5.57.73 Kontant- og uddannelseshjælp eller gruppering 093 eller 097 under funktion 5.57.75 Aktiverede kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.

 

Tæller en borger, der starter i kontanthjælp og derefter overgår til uddannelseshjælp (eller omvendt), på trods af målgruppeskift, som ét samlet ledighedsforløb (dog undtaget skift til eller fra åbenlyst uddannelsesparat)?

Nej. Reglen om de 9 måneder gælder for så vidt angår uddannelseshjælpsmodtagere alene for åbenlyst uddannelsesparate (relevant i forbindelse med refusion af driftsudgifter ved aktivering i ordinær uddannelse). Og der tælles ved beregning af de 9 måneder for åbenlyst uddannelsesparate alene perioder på uddannelseshjælp. Dvs. forudgående perioder på kontanthjælp kan ikke medregnes.

Der har i 2014-2015 været tilsvarende regel om, at der de første 24 måneder ikke var refusion af driftsudgifter ved aktivering af åbenlyst uddannelseshjælpsmodtagere i øvrig vejledning og opkvalificering, hvor forudgående periode på kontanthjælp heller ikke kunne medregnes.

 

Starter beregningen af en åbenlyst uddannelsesparat borgers ledighedslængde altid ved påbegyndelse af ”status” som åbenlyst uddannelsesparat?

I beregning af de 9 måneder tælles perioder på uddannelseshjælp i forbindelse med refusion af driftsudgifter ved aktivering i ordinær uddannelse. Tidspunktet for, hvornår personen fik status som åbenlyst uddannelsesparat, er m.a.o. ikke afgørende for beregning af de 9 måneder.

Der har i 2014-2015 været tilsvarende regel om, at der de første 24 måneder ikke var refusion af driftsudgifter ved aktivering af åbenlyst uddannelseshjælpsmodtagere i øvrig vejledning og opkvalificering, hvor tidspunktet for status som åbenlyst uddannelseshjælpsmodtagere heller ikke var afgørende for beregningen af de 24 måneder.

 

Påbegynder en åbenlyst uddannelsesparat borger en ny ledighedslængde ved skift fra åbenlyst uddannelsesparat til uddannelsesparat, jobparat eller aktivitetsparat?

Som nævnt er det perioder med uddannelseshjælp, der er relevant ved beregning af de 9 måneder.

Der har i 2014-2015 været tilsvarende regel om, at der de første 24 måneder ikke var refusion af driftsudgifter ved aktivering af åbenlyst uddannelseshjælpsmodtagere i øvrig vejledning og opkvalificering, hvor perioder med uddannelseshjælp var relevant ved beregningen af de 24 måneder.

 

Ved ophør af ét kontaktforløb og påbegyndelse af et nyt kontaktforløb, vil ledighedslængden ikke ”nulstilles” hvis der er gået mindre end én kalendermåned mellem de to kontaktforløb. Hvad menes der med ”kalendermåned”, er det eksempelvis 30 dage eller er det fra 1.-31. i en måned eller…? Hvis det første kontaktforløb eksempelvis afsluttes den 20. januar og det nye kontaktforløb påbegynder den 19. februar, videreføres ledighedslængden så eller ”nulstilles” den?

Ifølge § 139, stk. 4, i bekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats er en periode sammenhængende, med mindre den afbrydes af en periode på en kalendermåned uden kontanthjælp.

En kalendermåned er fx en hel januar eller en hel februar. Det kan således ikke være 20. januar til 19. februar.

 

Hvordan er refusionen af driftsudgifter ved aktivering af uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere efter kontanthjælpsreformen og afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering i øvrig vejledning og opkvalificering?

Hvad angår driftsudgifterne (herunder udgifter til uddannelse) til den aktive indsats blev refusionsreglerne alene ændret for jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere efter kontanthjælpsreformen  (lov nr. 895 af 04/07/2013 om ændring af bl.a. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats).

Efterfølgende er refusionsreglerne ændret for jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, idet refusionen er afskaffet, når de er aktiveret i øvrig vejledning og opkvalificering (lov nr. 994 af 26/12/2015 om ændring af bl.a. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats).

Det betyder, at staten ikke yder refusion for en kommunes udgifter til tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 til jobparate kontanthjælpsmodtagere

1) i de første 9 måneder på kontanthjælp eller integrationsydelse fra første henvendelse om hjælp til kommunen, når der er tale om tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, såkaldt ordinære uddannelser/kurser bortset fra tilbud om læse- skrive- regne- og ordblindekurser og realkompetencevurdering efter § 32 a, og

2) når der er tale om tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, såkaldt øvrig vejledning og opkvalificering, herunder bl.a. særligt tilrettelagte projekter.

Her kan medregnes perioder på kontanthjælp også før 1. januar 2014.

Det samme gælder for åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, her tælles blot perioder på uddannelseshjælp eller integrationsydelse, dvs. perioder på kontanthjælp kan ikke medregnes.

Dette stemmer overens med intentionerne med kontanthjælpsreformen. Den unge skal i videst mulig omfang arbejde og forsørge sig selv frem til uddannelsesstart. For de åbenlyst uddannelsesparate, der fortsat søger om uddannelseshjælp, skal nytteindsats eller andre virksomhedspraktik iværksættes hurtigst muligt og fortsætte, indtil den unge overgår til ordinær uddannelse.

 

For jobparate og åbenlyst uddannelsesparate under 30 år vil der ikke kunne hjemtages refusion for driftsudgifterne til ordinær uddannelse i de første 9 måneder. Tæller de pågældende personer med i antal hoveder ved beregning af driftsloftet?

De pågældende personer tæller med i opgørelsen af rådighedsbeløbet. Alle i de relevante målgrupper tæller med, da bruttoledige - passive såvel som aktive er omfattet. Personerne opgøres som helårspersoner, jf. LAB-lovens § 118, stk. 7.

 

Hvordan opgøres de 9 måneder ved afbrydelser (i forbindelse med refusion af driftsudgifter ved aktivering i ordinær uddannelse)? Som hidtil, hvor en hel måneds afbrydelse af hjælp betyder, at man starter forfra?

Ja.

Hvor registreres udgifter til mentor til forsikrede ledige?

Staten yder fra 1. januar 2014 ikke refusion for mentorudgifter til personer omfattet af § 2, nr. 1-2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. arbejdsløshedsdagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, samt beskæftigede.

Udgifter til mentorstøtte til forsikrede ledige skulle registreres på 5.68.98.019 Ikke refusionsberettigede udgifter til mentor til og med 2015, men fra 2016 på 5.68.90.018.

Hvornår skal der foretages personbogføring?

Reglerne for personbogføring omfatter ydelser, herunder serviceydelser, og tilskud til en person eller familie efter de love, der er omfattet af bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Undervisningsministeriets ressortområder. Ydelser og tilskud omfattet af bekendtgørelsens § 47 er dog undtaget disse regler.

Med personbogføring forstås, at der i tilknytning til en udgift enten i økonomisystemet, i fagsystemer eller dokumenteret på anden måde fremgår følgende oplysninger:
• Registrering af personens CPR-nummer
• Registrering af ydelses- og tilskudsart (kontonummer eller registrering af anden angivelse af den tilkendte ydelse eller tilskud)
• Registrering af beløb
• Registrering af dato for udbetaling af ydelser og tilskud

Bekendtgørelsen kan findes på retsinformation

 

Skal der foretages personbogføring ved anden aktør og jobrotation?

Jobrotationsydelse ikke er et tilskud til en person eller familie, men til en virksomhed, og derfor er der ikke er krav om personbogføring. Dette samme gælder ved udgifter til anden aktør.

Dog skal der bogføres på en sådan måde, at kommunen kan godtgøre overfor revisionen, at de afholdte udgifter svarer til den gennemførte aktivitet. Det kan fx ske ved at sikre, at hver udgiftsregistrering knyttes (det kan være via et sagsnummer, virksomhedsnummer og evt. en periodeangivelse) til en opgørelse over de timer (både ledige og beskæftigede), der udbetales ydelse til.

Hvor skal § 83 godtgørelse for ressourceforløbsmodtagere konteres?

Godtgørelse for § 83 for ressourceforløbsmodtagere konteres på gruppering 5.58.82.011. Godtgørelse for § 83 for jobafklaringsforløb konteres på gruppering 5.58.82.020.

Har jobcentret mulighed for at afholde udgiften til kost og logi i forbindelse med forsikrede lediges deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering (LAB § 32, stk. 1)?

Jobcenteret kan afholde udgiften til kost og logi (samt få refusion herfor), hvis udgiften til kost og logi er en del af kursusprisen. Refusionsreglerne står i LAB § 118 for personer der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 10 og 12-13, mens refusionsreglerne står i LAB § 118 a for personer der er omfattet af § 2, nr. 4-5 og 7.

Der er særlige regler for forsikrede ledige, der deltager i jobrettet uddannelse, jf. bekendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige.

 

Kan der hjemtages refusion af aktiviteter (som enkeltvis ikke kan kategoriseres som et tilbud) der indgår i forløb, der har til formål at forberede den unge ledige til uddannelse eller den voksne til ordinær beskæftigelse eller tættere på arbejdsmarkedet?

En aktiv beskæftigelsesindsats er vejen til job. Målet er klart - ledige skal hurtigst muligt i job eller tættere på arbejdsmarkedet. Det betyder, at hvis tilbuddet har et klart beskæftigelsesformål for den enkelte, og at den faglige vurdering er dokumenteret i sagen, så kan der være tale om et tilbud, som kan refunderes efter LAB. Teknisk vil man f.eks. betegne psykologhjælp som et særligt tilrettelagt forløb (LAB § 32, stk. 1, nr. 2). Der henvises til afsnit 5.2 i vejledning om kommunernes dokumentation af driftsudgifter ved aktivering mv.

For unge uden uddannelse på uddannelseshjælp er uddannelse førsteprioritet. Hvis der er tale om en aktivitet, der for lige netop det unge menneske er rettet mod uddannelse, så kan der være tale om et tilbud, som kan refunderes efter LAB.

 

Hvor registreres udgiften til VLV-testen (den vejledende læsetest for voksne)?

Kommunerne har under ét fra 2011 fået forhøjet bloktilskuddet med 12,3 mio. kr. årligt til finansiering af gennemførelsen af VLV-tests for unge. Registrering af udgifterne vedrørende VLV-tests skal ske på ikke-autoriserede grupperinger. Udgifterne kan ikke anmeldes til refusion.

 

Hvordan er praksis for køb af vejlednings- og opkvalificeringsforløb i en anden kommune?

Udgangspunktet er, at det er bopælskommunen, der finansierer tilbuddet og belastes af udgiften i forhold til rådighedsbeløbet. Kravet er, at bopælskommunen finansierer udgiften og afregner refusion med staten. Det betyder, at fremgangmåden må være, at aktiveringskommunen (kommunen som sælger et vejlednings- og opkvalificeringsforløb) fremsender en regning på bruttobeløbet til bopælskommunen, når en kontanthjælpsmodtager deltager i et tilbud i en anden kommune. Bopælskommunen afregner derefter refusion med staten indenfor rådighedsbeløbet. Aktiveringskommunen afholder ikke udgiften, men får betaling for en ydelse og skal derfor ikke have statsrefusion.

Hvorledes registreres de kommunale udgifter til virksomhedskonsulenter: hvilke udgifter er administrative udgifter (hovedkonto 6), som kommunerne endeligt afholder, og hvilke er mentorudgifter eller driftsudgifter ved aktivering (hovedkonto 5), hvor kommunerne kan få op til 50 pct. refusion af udgifterne (afhængig af målgruppe)?

Retningslinjerne for registreringen er:

1. Stillingsbetegnelsen på medarbejderen er ikke afgørende for registreringen på hovedkonto 5 eller hovedkonto 6: det er hvilke opgaver de udfører, der bestemmer registreringen. Dele af den virksomhedsrettede indsats varetages også af jobkonsulenter og mentorer; og omvendt.

2. Myndighedsopgaver, hvor udgifter skal registreres på hovedkonto 6 er eksempelvis:

a. Bevilling af løntilskudspladser, virksomhedspraktik eller nytteindsats.

b. Sagsbehandling i forbindelse med ovennævnte bevilling, herunder sikring af relevante underskrifter fx i forbindelse med rimelighedskrav.

c. Afholdelse af CV-samtaler.

d. Udarbejdelse af jobplaner.

e. Visitering i visitationskategorier.

f. Beslutning om visitation til tilbud.

3. Opgaver, der ikke har karakter af myndighedsopgaver, hvor udgifter kan registreres på hovedkonto 5 som ”øvrig vejledning og opkvalificering” og/eller mentorstøtte (hvis der er en mentorkontrakt mellem virksomhedskonsulent og borger) kan være:

a. Motivende opsøgende virksomhedskontakter sammen med borgeren som i snusepraktikker.

b. Møder og besøg på virksomheder sammen med borgeren i forbindelse med det individuelle match m.v.

c. Fastholdelse af borgeren i et virksomhedsrettet tilbud.

d. Kontakt til borgeren i forbindelse med forberedelse af jobmål, cv og progression.

4. Ved tvivlstilfælde er udgifter til virksomhedskonsulenter som udgangspunkt administrative udgifter, men der kan være kvalificerende omstændigheder som gør (dele af) udgifterne til mentorstøtte eller driftsudgifter ved aktivering, jf. pkt. 3.

 

 

Hvordan skelnes der mellem ledige og beskæftigede på løntilskud ved uddannelsesaftaler (voksenlærlinge)?

Registreringen på 5.68.98.001 eller 002 (tidligere 5.68.91.013 og 014) afhænger af voksenlærlingens status (ledig eller beskæftiget) på det tidspunkt, hvor han eller hun har indgået uddannelsesaftalen med arbejdsgiveren.

Sidst opdateret 4. mar 2016