Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Spørgsmål og svar om vejledning og opkvalificering

Vi modtager jævnligt spørgsmål om vejledning og opkvalificering, som kan være af generel interesse.

Har jobcentret mulighed for at afholde udgiften til kost og logi i forbindelse med forsikrede lediges deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering (LAB § 32, stk. 1)?

Jobcenteret kan afholde udgiften til kost og logi (samt få refusion herfor), hvis udgiften til kost og logi er en del af kursusprisen. Refusionsreglerne står i LAB § 118 for personer der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 10 og 12-13, mens refusionsreglerne står i LAB § 118 a for personer der er omfattet af § 2, nr. 4-5 og 7.

Der er særlige regler for forsikrede ledige, der deltager i jobrettet uddannelse, jf. bekendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige.

 

Kan der hjemtages refusion af aktiviteter (som enkeltvis ikke kan kategoriseres som et tilbud) der indgår i forløb, der har til formål at forberede den unge ledige til uddannelse eller den voksne til ordinær beskæftigelse eller tættere på arbejdsmarkedet?

En aktiv beskæftigelsesindsats er vejen til job. Målet er klart - ledige skal hurtigst muligt i job eller tættere på arbejdsmarkedet. Det betyder, at hvis tilbuddet har et klart beskæftigelsesformål for den enkelte, og at den faglige vurdering er dokumenteret i sagen, så kan der være tale om et tilbud, som kan refunderes efter LAB. Teknisk vil man f.eks. betegne psykologhjælp som et særligt tilrettelagt forløb (LAB § 32, stk. 1, nr. 2). Der henvises til afsnit 5.2 i vejledning om kommunernes dokumentation af driftsudgifter ved aktivering mv.

For unge uden uddannelse på uddannelseshjælp er uddannelse førsteprioritet. Hvis der er tale om en aktivitet, der for lige netop det unge menneske er rettet mod uddannelse, så kan der være tale om et tilbud, som kan refunderes efter LAB.

 

Hvor registreres udgiften til VLV-testen (den vejledende læsetest for voksne)?

 

Kommunerne har under ét fra 2011 fået forhøjet bloktilskuddet med 12,3 mio. kr. årligt til finansiering af gennemførelsen af VLV-tests for unge. Registrering af udgifterne vedrørende VLV-tests skal ske på ikke-autoriserede grupperinger. Udgifterne kan ikke anmeldes til refusion.

 

Hvordan er praksis for køb af vejlednings- og opkvalificeringsforløb i en anden kommune?

 

Udgangspunktet er, at det er bopælskommunen, der finansierer tilbuddet og belastes af udgiften i forhold til rådighedsbeløbet. Kravet er, at bopælskommunen finansierer udgiften og afregner refusion med staten. Det betyder, at fremgangmåden må være, at aktiveringskommunen (kommunen som sælger et vejlednings- og opkvalificeringsforløb) fremsender en regning på bruttobeløbet til bopælskommunen, når en kontanthjælpsmodtager deltager i et tilbud i en anden kommune. Bopælskommunen afregner derefter refusion med staten indenfor rådighedsbeløbet. Aktiveringskommunen afholder ikke udgiften, men får betaling for en ydelse og skal derfor ikke have statsrefusion.

Skal en kommune sende en ”bruttoregning” eller ”nettoregning”  til den anden kommune, som er tidligere opholdskommune, ved mellemkommunal refusion?

Det fremgår af § 9 c, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at opholdskommunen har ret til at få dækket sin andel af udgifterne til hjælp efter … lov om en aktiv beskæftigelsesindsats… af den tidligere opholdskommune… og af stk. 8, at de udgifter, som opholdskommunen kan få dækket, er opholdskommunens faktiske udgifter.

Når det vedrører driftsudgifter ved aktivering omfattet af driftslofterne foreslår styrelsen vejledende, at opholdskommunen kan hjemtage statsrefusion af udgifterne. Hvis driftsudgifterne overstiger rådighedsbeløbet, er det op til 50 pct. refusion. Det er ikke sådan, at man i den situation kan udpege præcist, hvilke udgifter der overstiger rådighedsbeløbet, men det kan konstateres at den effektive refusionsprocent for alle driftsudgifter bliver lavere end 50 pct. refusion. Opholdskommunens faktiske udgifter er således ikke bruttoregningen, idet der skal fratrækkes statsrefusionen.
Hertil kommer, at borgeren, som den mellemkommunale refusion vedrører, tæller med i målgruppen til beregning af rådighedsbeløbet i opholdskommunen, når opholdskommunen udbetaler forsørgelsesudgiften. Dvs. at opholdskommunens rådighedsbeløb alt andet lige bliver større, og dermed bliver også den effektive refusionsprocent større.

Sidst opdateret 18. sep 2017