Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Undersøgelse af økonomien i feriefondenes ferieboliger

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse udført blandt feriefonde.

Alle feriefonde blev i efteråret 2013 bedt om at deltage i en spørgeskemaundersøgelse vedrørende feriefondenes ferieboliger. Formålet med undersøgelsen er at få et samlet overblik over ferieboligernes økonomi samt at indhente viden om de overvejelser og tiltag, som feriefondene har gjort i de tilfælde, hvor det har været nødvendigt at ændre et underskud til et overskud for de enkelte ferieboliger. Undersøgelsen blev iværksat i forbindelse med en kommende revision af bekendtgørelsen om feriefonde, hvor flere feriefonde har udtrykt ønske om at ændre bestemmelsen i bekendtgørelsen om, at lejeindtægten for en feriebolig over en 4-årig periode skal dække de løbende driftsomkostninger, administration og ejendomsomkostninger ved ferieboligen.

STAR har bearbejdet de 86 besvarelser, der indgår i undersøgelsen. Resultaterne fra undersøgelsen fremgår af vedlagte rapport, hvor feriefondene indgår i anonymiseret form, da det ikke er hensigten at ”hænge” nogen ud.

Undersøgelsens resultater

Det fremgår af bilag 1 (Antal ferieboliger med overskud/underskud) til rapporten, at set over en 4-årig periode kører ca. 63 pct. af alle feriefondes ferieboliger med overskud, mens ca. 37 pct. har underskud. Knap 20 pct. af feriefondene driver alle deres ferieboliger med fuld dækning af alle omkostninger gennem lejeindtægterne – dvs de har ikke underskud på nogen af deres ferieboliger, og knap 20 pct. af feriefondene har underskud på alle deres ferieboliger. Dette betyder, at ca. 60 pct. af fondene har både over- og underskud af deres ferieboliger.

Ud af de 86 feriefonde, der indgår i undersøgelsen, er der 61 fonde, der har mindre end 10 ferieboliger, og 25 fonde har 10 ferieboliger eller mere. Der er noget, der tyder på, at feriefonde med 10 ferieboliger eller mere har en bedre økonomi end feriefonde med mindre end 10 ferieboliger. Tallene viser bl.a., at feriefonde med 10 ferieboliger eller mere har underskud på ca. 1/3 af feriehusene (29 pct.), mens feriefonde med mindre end 10 ferieboliger har underskud på ca. halvdelen (54 pct.) af feriehusene.

Samlet set er der ud af i alt ca. 800 ferieboliger et underskud i ca. 300 af ferieboligerne, hvilket vil sige, at størstedelen af ferieboligerne, der lejes ud, ”løber rundt” i sig selv.

Feriefondene har i undersøgelsen svaret på, hvad årsagerne er til, at ferieboligerne kan lejes ud, og hvad årsagerne er til, at ferieboligerne ikke kan lejes ud. Hovedparten af feriefondene har som årsag til, at husene kan lejes ud, peget på, at der for det første skal være sammenhæng mellem pris og husenes stand, hvor der er en tendens til, at de boliger med en ekstraordinær høj standard i forhold til prisen, har de højeste udlejningsprocenter. Der er en klar tendens til, at de ældste huse er sværest at leje ud. Samtidig skal prisen være konkurrencedygtig i forhold til det private udlejningsmarked, ligesom flere fonde nævner, at det har været nødvendigt at fastsætte lejeprisen i forhold til brugernes indkomster.

Beliggenheden er en anden væsentlig faktor for, om husene kan udlejes. Selvom der ikke er noget entydigt billede af, hvilken beliggenhed, der har størst efterspørgsel, angives husenes beliggenhed i forhold til fx natur, skov, strand, byer, badeland, turistattraktioner og seværdigheder, som et væsentligt aktiv, som gør husene lette at udleje. Herudover må husene ikke ligge for langt fra brugerne eller på øer uden broforbindelse. Specielt i lavsæsonen er det vanskeligt at udleje huse på øer.

Husenes faciliteter har generelt også betydning for udlejningsdækningen, og flere fonde nævner, at det er lettere at udleje huse med ekstra faciliteter fx spa, selvom beliggenheden ikke er den bedste. En dårlig beliggenhed kan derfor formentlig til dels opvejes af gode faciliteter i husene.

Flere fonde har svaret, at der som generelle årsager til en lav dækningsgrad på feriehusene kan peges på forhold som fx det danske vejr med mange regnfulde perioder, en ændret adfærd hos brugerne, som efterspørger noget nyt, og at det kan være svært at konkurrere med det private feriemarked, hvor billige flybilletter og rejser sydpå gør det svært at få feriehusene til at fremstå attraktive.

Fondene har endvidere svaret på, hvad de har gjort, hvis de har huse, som ikke kan eller ikke har kunnet lejes ud. Mange af de fonde, som har huse, som kører med underskud, oplyser, at de har solgt eller har forsøgt at sælge de feriehuse, der giver underskud. Mange fonde oplyser også, at renovering af de huse, som ikke kan lejes ud, har en stor positiv effekt på udlejningen.

Nogle fonde har iværksat spørgeskemaundersøgelser for at få afdækket, hvad brugerne efterspørger, for på den måde at udskifte de huse, som ikke kan udlejes med huse, det vil være lettere at udleje. Nogle fonde har nedsat lejen på husene samt lavet større markedsføring i lavsæsonen, hvilket har haft en positiv effekt på udlejning af de fleste huse.

Flere fonde har nævnt, at forhold som øget annoncering, bl.a. på Facebook, fleksibel udlejning med weekend- og midtuge-udlejning, installering af internet og energibesparende foranstaltninger i husene samt indkøb af online bookingsystemer har haft en positiv effekt på udlejningen og omkostningerne i øvrigt.

Blandt de fonde, der har besvaret spørgsmål 5 (om fonden har ferieboliger, som i en periode ikke har kunnet lejes ud, men som senere har kunnet lejes ud uden en indsats fra fonden), er der enighed om, at det kræver en indsats fra fonden at få vendt en negativ indtægt til et overskud.

Endelig svarer størstedelen af fondene ja til, at de har erfaring med at skifte boliger ud, fordi brugerne har efterspurgt noget nyt.

Hvordan anvendes rapporten?

STAR vil anbefale alle feriefonde at læse rapporten som en form for benchmarking, hvor den enkelte feriefond ved en sammenligning med andre fonde dels kan se, om man følger de gennemsnitlige niveauer for ferieboligernes økonomi, dels kan hente inspiration til at gøre en indsats for at rette op på en ferieboligs underskud. Det er af stor betydning, at feriefondene forvalter fondens midler i overensstemmelse med fondens formål, således at så stor en del af fondens midler bruges aktivt. Det er derfor vigtigt, at fondens bestyrelse hele tiden gør sig tanker om, hvorvidt der er behov for at foretage justeringer i forhold til de enkelte feriehuse.

Som det fremgår af undersøgelsens resultater, er der enighed hos de fonde, der har besvaret spørgsmålet, om, at hvis der konstateres et underskud i en feriebolig over en 4-årig periode, vil det kræve, at der iværksættes tiltag fra fondens side, da problemet ikke løser sig selv med tiden.

STAR er enig i denne betragtning og skal hermed opfordre feriefondene til at være opdateret på hvilke feriehuse, der efterspørges af brugerne, og på den måde være på forkant med udviklingen og udvise rettidig omhu, når det er påkrævet.

Se undersøgelse af økonomien i feriefondenes ferieboliger

Sidst opdateret 22. aug 2014