Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Helbredstillæg

Folkepensionister og førtidspensionister efter reglerne fra før 1. januar 2003 har mulighed for at søge om helbredstillæg hos kommunen.

Det almindelige helbredstillæg

Der kan ydes tillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til medicin, tandlæge, høreapparat, fysioterapi, fodterapi, psykologhjælp og kiropraktorbehandling, som Regionsrådet også yder tilskud til.

Det udvidede helbredstillæg

Der kan ydes tillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, som der ikke ydes tilskud til efter sundhedsloven. Det er kommunen der vurderer, om udgiften er nødvendig.

Grundlæggende betingelser:

  • Pensionisten skal ansøge om helbredstillæg
  • Tillægget beregnes i forhold til 85 procent af pensionistens egen andel af udgiften
  • Pensionistens formue må ikke overstige formuegrænsen, der fastsættes årligt
  • Tillægget udbetales på grundlag af den personlige tillægsprocent

Helbredstillæg ydes efter ansøgning

Hvis pensionisten søger om tillæg til dækning af udgifter til tandprotese, briller eller fodbehandling, skal pensionisten indgive ansøgning, inden behandlingen bliver udført/bestilt.

Det skyldes, at kommunen skal foretage en vurdering af, om den foreslåede behandling er nødvendig, eller om der findes et alternativ.

Hvilke udgifter dækkes af det almindelige helbredstillæg?

Det almindelige helbredstillæg dækker udgifter til de ydelser, som Regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15 og 42. Helbredstillægget kan således ydes til dækning af udgifter til høreapparat, visse typer medicin samt forskellige behandlinger og undersøgelser ved tandlæge, fodterapeut, fysioterapeut, kiropraktor og psykolog.

Hvilke udgifter dækkes af det udvidede helbredstillæg?

Det udvidede helbredstillæg kan ydes til dækning af pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, som der ikke ydes tilskud til efter sundhedsloven. Udgiften, der søges tilskud til skal være nødvendig. Afgørelsen herom træffes af kommunen på et fagligt grundlag.

Dokumentation i form af oplysninger fra tandlæge om løsning af et opstået problem og synsprøveresultatet fra optiker skal indgå i kommunens vurdering af, om en udgift er nødvendig.

Udgifter til tandproteser

Der kan ydes helbredstillæg til dækning af udgiften til den billigste (men tilstrækkelige) aftagelige tandprotese. Aftagelige tandproteser er proteser, der erstatter mistede tænder, og som kan fjernes fra mundhulen. Aftagelige tandproteser omfatter delproteser, som erstatter et delvis tandtab i over- eller underkæbe og helproteser, som erstatter samtlige tænder i over- eller underkæben.

Udgifter til faste tandproteser (herunder faste proteser, der er led i behandlingen med en aftagelig protese) er således ikke selvstændigt omfattet af de udvidede regler for helbredstillæg, men der ydes helbredstillæg beregnet i forhold til prisen på den aftagelige tandprotese, der alternativt ville være nødvendig. Ved faste tandproteser forstås ikke-aftagelige erstatninger af hele eller dele af tænder. Det drejer sig bl.a. om fastcementerede tandkroner (hel- eller delkroner), fastcementerede broer og implantater.

Hvis pensionisten ønsker en fast protese, kan der således udbetales helbredstillæg, der svarer til dækningen af den type aftagelige protese, som er vurderet nødvendig.

Udgifter til briller

Der kan ydes helbredstillæg til dækning af udgiften til en standardbrille (stel og glas). Der ydes tillæg til permanente briller - dvs. briller, som man skal bære hele tiden - der afhjælper nær- eller langsynethed (herunder bygningsfejl), evt. med indbygget læsebrille, men ikke til briller med glidende overgang (progressive glas) eller kontaktlinser.

Almindelige læsebriller er ikke omfattet, da de kan erhverves meget billigt uden en optikers mellemkomst. Dog vil der kunne ydes tillæg til læsebriller, hvis synsnedsættelsen nødvendiggør briller med en styrkeforskel på glassene på 1 dioptri eller derover, og/eller læsebrillen skal afhjælpe en bygningsfejl på 1 dioptri eller mere på mindst ét øje. Udgifter til eventuel overflade- eller refleksbehandling m.v. indgår ikke i den tilskudsberettigede udgift.

Hvis en pensionist ønsker kontaktlinser i stedet for briller, skal tilskuddet beregnes i forhold til en standardbrille af tilsvarende styrke. Hvis en pensionist ønsker briller med glidende overgang, skal tilskuddet beregnes i forhold til en standardbrille med indbygget læsebrille.

Udgifter til fodbehandling

Der kan ydes udvidet helbredstillæg til vedvarende fodbehandling til pensionister, som ikke har en funktionsnedsættelse, men som alligevel har behov for fodbehandling. Det gælder også for pensionister med funktionsnedsættelse, som har brug for fodbehandling, der ligger ud over den behandling, der kan varetages af hjemmeplejen.

Det er et krav, at det drejer sig om fodbehandling, der ikke kan ydes tilskud til efter sundhedsloven, og at der dermed ikke ydes almindeligt helbredstillæg til behandlingen, og at fodbehandlingen ikke kan dækkes efter servicelovens bestemmelse om personlig pleje, enten på grund af behovets særlige karakter eller fordi pensionisten ikke har nedsat funktionsevne.

Beregning af det almindelige helbredstillæg

Det almindelige helbredstillæg beregnes i forhold til 85 procent af pensionistens egen andel af udgiften.

Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold til tilskudsprisen efter sundhedslovens bestemmelser.

Helbredstillægget beregnes i forhold til 85 procent af pensionistens egen andel af udgiften til det billigste synonyme lægemiddel.

Specielt vedrørende helbredstillæg til dækning af udgifter til medicin bemærkes, at der efter sundhedsloven ikke ydes tilskud fra regionsrådet til køb af tilskudsberettigede lægemidler, hvis den samlede årlige udgift ikke overstiger et årligt fastsat beløb. Til udgifter herudover ydes der varierende tilskud afhængigt af det samlede udgiftsniveau.

I det omfang, der er tale om tilskudsberettigede lægemidler, vil pensionistens egenudgift dog kunne dækkes af helbredstillægget. Der vil således også skulle ydes helbredstillæg til dækning op til et årligt fastsat beløb i udgift til tilskudsberettigede lægemidler, selvom regionsrådet ikke yder et faktisk tilskud hertil.

For personer, der har valgt sikringsgruppe 2 efter sundhedsloven, yder regionsrådet tilskud til behandling ved tandlæge, fysioterapeut, psykolog, fodterapeut og kiropraktor med samme beløb, som der ville skulle ydes til personer, der har valgt sikringsgruppe 1.

Der ydes ikke helbredstillæg til dækning af en pensionists udgifter til ernæringspræparater, befordring i forbindelse med behandling eller briller til børn under 16 år samt til udgifter ved begravelse, selvom regionsrådet yder disse tillæg.

Beregning af det udvidede helbredstillæg

Det udvidede helbredstillæg beregnes i forhold til 85 procent af pensionistens egen andel af udgiften, som kommunen vurderer er nødvendig.

Hvis kommunen har indgået en prisaftale om den pågældende udgiftstype, beregnes helbredstillægget i forhold til denne pris. Hvis kommunen ikke har indgået en prisaftale vedrørende den konkrete udgiftstype, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris.

Er der indgået en prisaftale om den konkrete udgiftstype, er den pris, der skal lægges til grund ved beregningen af helbredstillæg, defineret. Dette beregnede helbredstillæg bliver udbetalt, uanset om pensionisten vælger en anden (dyrere) løsning og/eller at få foretaget behandling mv. hos en anden leverandør. Hvis pensionisten vælger en billigere løsning beregnes helbredstillægget i forhold til pensionistens egenbetaling.

Frit valg

Pensionisten har frit valg med hensyn til valget af for eksempel briller og med hensyn til valg af leverandør selv om kommunen har indgået en prisaftale med en bestemt leverandør.

Vælger pensionisten for eksempel en anden (dyrere) brille end en standardbrille, beregnes det udvidede helbredstillæg i forhold til prisen på standardbrillen, mens merudgiften påhviler pensionisten.

Pensionisten kan også vælge en anden leverandør, end den kommunen evt. har indgået prisaftale med.

Hvis der er indgået en prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til priserne i prisaftalen. Hvis der ikke er indgået en prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris hos den valgte leverandør. Merudgiften ved valget af en anden leverandør påhviler pensionisten.

Prisaftaler

Den enkelte kommune vælger selv, om den vil indgå prisaftaler.

Prisaftaler kan indgås med følgende typer af leverandører: tandlæger, kliniske tandteknikere, laboratorietandteknikere, optikere, fodterapeuter og andre fodbehandlere.

En prisaftale består i, at kommunen indgår en aftale med en eller flere leverandører, om hvilke priser, der skal gælde for de udgiftstyper, der er omfattet af reglerne om udvidet helbredstillæg.

En prisaftale kan indgås for enkelte eller flere udgiftstyper. Hvis en kommune vælger alene at indgå prisaftale om de mest centrale udgiftstyper, vil helbredstillæg til andre omfattede udgifter skulle beregnes på baggrund af de faktiske priser.

Ved indgåelse af prisaftaler bør kommunen sikre sig, at prisaftalen indgås med leverandører med en tilstrækkelig kapacitet, således at pensionisten har en reel mulighed for at modtage den pågældende ydelse til den aftalte pris uden ekstraordinær ventetid eller andre omkostninger.

Formuegrænse

Helbredstillæg kan ikke udbetales til pensionister, der har en likvid formue, der overstiger en fastsat grænse. Formuegrænsen reguleres årligt.

Ved likvid formue forstås indestående i pengeinstitutter m.v., kursværdien af obligationer, pantebreve i depot, børsnoterede aktier samt investeringsforeningsbeviser.

Hvis den samlede værdi heraf ikke overstiger formuegrænsen, indgår desuden kontant beholdning og andre værdipapirer - herunder værdipapirer i udlandet.

Ved formueopgørelsen ses der bort fra visse erstatninger for tab af erhvervsevne som følge af personskade.

Udbetaling Danmark træffer afgørelse om størrelsen af den likvide formue. Afgørelsen træffes af Udbetaling Danmark i forbindelse med ansøgning om helbredstillæg eller når Udbetaling Danmark træffer afgørelse om ret til den supplerende pensionsydelse. Der er ikke ret til den supplerende pensionsydelse, hvis pensionisten likvide formue overstiger den fastsatte grænse

Pensionisten har pligt til løbende at oplyse Udbetaling Danmark om ændringer af værdierne, der indgår i afgørelsen om størrelsen af den likvide formue, hvis den samlede formue hermed overstiger formuegrænsen.

Opgørelse af den samlede likvide formue

Den likvide formue opgøres samlet for pensionisten og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever.

Helbredstillæggets størrelse – den personlige tillægsprocent

Helbredstillæg beregnes i forhold til 85 procent af pensionistens egen udgift.

Helbredstillæg nedsættes på baggrund af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede supplerende indtægt. Helbredstillægget udbetales efter størrelsen af pensionistens personlige tillægsprocent.

Udbetaling Danmark træffer afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent. Afgørelsen træffes af Udbetaling Danmark i forbindelse med beregning af en tilkendt folkepension eller ved udbetaling af førtidspension efter gammel ordning. Kommunen skal ved sin afgørelse om beregning af helbredstillæg lægge Udbetaling Danmarks seneste afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent til grund.

Pensionisten har pligt til løbende at oplyse Udbetaling Danmark om ændringer i indtægtsforhold, der har betydning for størrelsen af den personlige tillægsprocent.

Den personlige tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes i det omfang, pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever har supplerende indtægter, der overstiger et årligt fastsat fradragsbeløb.

Er den personlige tillægsprocent 100, udgør det fulde tillæg 85 procent af pensionistens egen andel af udgiften. Er den personlige tillægsprocent 50, udbetales tillægget med halvdelen af det fulde tillæg.

Samlevende blev ligestillet med gifte i relation til indtægtsreguleringen af pensionstillæg og beregning af den personlige tillægsprocent med virkning fra den 1. marts 1999.

Den personlige tillægsprocent beregnes således forskelligt afhængig af, om pensionisten (der er samlevende) har fået tilkendt pension eller påbegyndt sit samlivsforhold efter 1. marts 1999.

Helbredstillægget er skattefrit.

Til borgere

Det er kommunen, som tilkender helbredstillæg. Hvis du ønsker yderligere information om helbredstillæg, skal du kontakte kommunen.

Læs mere om helbredstillæg på borger.dk (nyt vindue)

Læs om dansk pension i udlandet på borger.dk (nyt vindue)

Sidst opdateret 21. mar 2016