Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne

Som selvstændig erhvervsdrivende kan man søge om tilskud, hvis man har en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne i forhold til arbejdet i virksomheden.

Det gælder for selvstændige, som har fået eller får støtte i form af tilskud efter den 1. januar 2013.

Betingelser for tilskud

For at få ret til støtte i form af tilskud som selvstændig skal man

  • have en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold til arbejdet i virksomheden,
  • udnytte sin arbejdsevne fuldt ud i virksomheden,
  • drive virksomheden som hovedbeskæftigelse,
  • være under folkepensionsalderen,
  • have drevet den selvstændige virksomhed i mindst 30 timer om ugen i mindst 12 måneder indenfor de seneste 24 måneder, og
  • ikke modtage førtidspension, støtte til selvstændig virksomhed i medfør af § 65 i lov om aktiv socialpolitik, delpension, efterløn eller fleksydelse.

Tilskuddet udgør et grundbeløb (129.286 kr. i 2014) pr. år, som nedsættes med 30 % af en beregnet årsindtægt i virksomheden og af anden arbejdsindkomst i beregningsperioden.

Tilskuddet beregnes én gang om året og er som udgangspunkt gældende for et år ad gangen. 

Årsindtægten opgøres på grundlag af virksomhedens skattemæssige overskud/underskud før renter og andre finansielle poster.

Til sagsbehandlere

Er du sagsbehandler i en kommune, kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vejlede generelt om reglerne. Du kan finde praksis på området på Ankestyrelsens hjemmeside.

Gå til Ankestyrelsens hjemmeside (nyt vindue)

Læs om, hvordan kommunen skal vurdere, om en selvstændigt erhvervsdrivende har ret til tilskud på grund af nedsat arbejdsevne

Til borgere

Hvem kan vejlede? 

Du skal kontakte kommunen, hvis du har spørgsmål til reglerne om fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne.

Læs mere om fleksjob på borger.dk (nyt vindue)

Hvor kan du klage?

Det er din kommune, der træffer afgørelse om din ret til tilskud. Du kan klage over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen.

Hvis du vil klage over sagsbehandlingen og sagsbehandlingstiden, kan du klage til borgmesteren, der er den øverste ansvarlige for kommunens administration.

Sidst opdateret 9. mar 2016