Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Ledigheden er uændret i marts 2024

19-04-2024

Ledigheden er uændret fra februar til marts. Det viser STARs seneste sæsonkorrigerede ledighedstal.

STAR har nu opgjort den registerbaserede, sæsonkorrigerede ledighed for marts 2024.
I marts 2024 var der 86.500 fuldtidsledige, når der korrigeres for sæsonudsving. Det er det samme antal fuldtidspersoner som måneden før.

Udviklingen dækker over, at antallet af sæsonkorrigerede dagpengeledige og kontanthjælpsledige er uændret fra februar til marts 2024, hvor 73.700 fuldtidspersoner modtog dagpenge og 12.800 fuldtidspersoner modtog kontanthjælp.

STAR offentliggør den sæsonkorrigerede ledighed for april måned den 22. maj 2024 kl. 9.00.

Du kan dykke mere ned i ledighedstallene i STARs statistikbank Jobindsats.dk

Se de sæsonkorrigerede tal i STARs statistikbank jobindsats.dk

Læs mere om tallene for marts i STARs statistikbank jobindsats.dk

STAR offentliggør derudover en sæsonkorrigeret ledighedsindikator hver måned. Den sæsonkorrigerede ledighedsindikator for april måned offentliggøres d. 6. maj 2024 kl. 9.00.