Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Ny mangelpulje med udvidet målgruppe

Formålet med puljen er, at ledige med en hensigterklæring om ansættelse inden for et område med mangel på arbejdskraft kan få adgang til opkvalificering.

Med puljen kan kommunerne få 80 pct. refusion for påbegyndte forløb, der afgives som tilbud om vejledning og opkvalificering.

Målgruppen udvides til at omfatte alle målgrupper i den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB). Alle målgrupper med mere end 3 måneders ledighed vil kunne få adgang til opkvalificering i op til 3 måneder forud for ansættelse fra denne pulje indtil udgangen af 2020, såfremt de har en hensigtserklæring fra en arbejdsgiver om ansættelse på ordinære vilkår inden for et område med mangel på arbejdskraft.

Forløbene skal være påbegyndt i 2019 eller 2020.

Puljen er på 13 mio. kr.

Ny mangelpulje med udvidet målgruppe (pdf) (nyt vindue)

Informationspjece til virksomheder (pdf) (nyt vindue)

Spørgsmål og svar om puljen

Sidst opdateret: 22-01-2020