Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Nye muligheder for jobrotation

Kommunerne kan bevilge jobrotationsydelse til virksomheder, når medarbejdere tager en erhvervsuddannelse som en del af et jobrotationsforløb.

(Puljen er afsluttet og afventer nu regnskabsafslutning)

Der har siden november 2019 eksisteret en særskilt pulje til jobrotationsforløb med euv1. Puljen udløb planmæssigt 31. december 2020, og regnskabsaflæggelsen laves særskilt på denne pulje og efter de sædvanligt gældende principper herfor.

Med opkvalificeringsaftalerne fra juni 2020 blev der aftalt et forsøg med jobrotationsordningen i 2021-2022, så der kan udbetales jobrotationsydelse i forbindelse med at medarbejdere over 25 år, der har minimum to års erhvervserfaring, deltager i en erhvervsuddannelse (en såkaldt euv1) som en del af et jobrotationsforløb. Da denne gruppe allerede har to års erhvervserfaring, gennemføres erhvervsuddannelsen uden praktik. Der kan ikke udbetales jobrotationsydelse, hvis virksomheden samtidig modtager tilskud til medarbejderens løn fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).
Det nye forsøg viderefører i praksis den tidligere gældende mulighed med den midlertidige pulje. Forsøget i 2021 og 2022 vil dog ikke være bundet op på en særskilt puljebevilling, hvorfor der heller ikke vil skulle ske særskilt regnskabsaflæggelse på det nye forsøg.

Du kan læse mere om jobrotation og forsøget her:

Yderligere information om jobrotationsordningen

Bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet

 

Sidst opdateret: 20-08-2021