Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Inspiration til virksomhedsservice

Her kan du finde inspiration fra andre jobcentre til gode metoder og modeller for god virksomhedsservice.

Med beskæftigelsesreformen er virksomhedsservice og jobformidling blevet en kerneopgave i jobcentrene, så virksomheder kan få den arbejdskraft, de har behov for. For at styrke virksomhedskontakten skal alle jobcentre fremadrettet have et tæt samarbejde med virksomheder inden for tre servicespor:

  1. Rekruttering af ledige
  2. Uddannelse og opkvalificering
  3. Fastholdelse af sygemeldte medarbejdere.

Udvikling af metoder til god virksomhedsservice i 2016

Baggrund

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) afholdte en seminardag om 'God virksomhedsservice' i foråret 2015. Ved seminaret blev der indsamlet input fra frontløberjobcentre til, hvad god virksomhedsservice inden for de tre servicespor. Der blev også sat fokus på, hvilke kerneydelser, som jobcentrene skal levere inden for servicesporene, samt på anbefalinger til hvordan jobcentrene kan styrke deres virksomhedsservice.

Opsamling fra seminar om god virksomhedsservice af Mploy (pdf) (nyt vindue)

Projekt

STAR iværksatte i 2016 initiativet ’Udvikling af konkrete modeller og metoder til god virksomhedsservice’ for at understøtte jobcentrenes implementering af virksomhedsservice, som beskrevet i beskæftigelsesreformen.

Seks jobcentre arbejdede i 2016 med udvikling af deres virksomhedsservice ud fra konkrete udviklingsplaner, udarbejdet med udviklingskonsulenter tilknyttet projektet. De seks jobcentre har alle udarbejdet en strategi for deres virksomhedsservice, samt konkrete metoder og modeller til implementering af strategien.

De gode erfaringer og modeller og metoder fra initiativet er samlet i en metodehåndbog i god virksomhedsservice. I denne findes inspiration til ledere i jobcentre til hvordan udvikling af virksomhedsservice kan gribes an.

Initiativet har arbejdet med løbende spredning af projektets erfaringer og de deltagende jobcentre har på netværksmøder debatteret og delt erfaringer om udvikling af virksomhedsservice med landets øvrige jobcentre. De mange diskussioner og inputs fra netværksmøder og debatter har ligeledes inspireret til gode eksempler og modeller som indgår i metodehåndbogen om god virksomhedsservice.

De seks jobcentre i initiativet er: Favrskov, Fredericia, Frederikshavn, Rudersdal, Varde og Vordingborg.

Output - metodehåndbog: virksomhedsservice

Projektet mundede ud i en ny metodehåndbog om virksomhedsservice. I håndbogen kan ledere i jobcentret finde inspiration til udvikling af virksomhedsservice. Både hvis jeres jobcenter ønsker at styrke virksomhedskontakten, borgerkontakten, det interne samarbejde eller jobcentrets tværgående samarbejde, kan I finde inspiration og konkrete metoder og modeller i håndbogen. Håndbogens metoder og modeller bygger på gode erfaringer fra forskellige jobcentre i hele landet.

Brug metodehåndbogen til at sætte virksomhedsservice på dagsordenen i hele jobcentret

Ledergruppen i jobcentret kan bruge metodehåndbogen til i fællesskab at kvalificere jobcentrets virksomhedsservice. Med metodehåndbogen følger et oplæg om håndbogens pointer og et sæt dialogkort, der kan benyttes som afsæt for drøftelser af det mere praksisnære arbejde med god virksomhedsservice med lederkolleger og de medarbejdere, der gennem deres daglige handlinger skal føre strategien ud i livet.

Metodehåndbog: Virksomhedsservice (pdf) (nyt vindue)

Oplæg om virksomhedsservice og håndbogens hovedbudskaber: (PowerPoint) (nyt vindue)

Dialogkort som afsæt for drøftelser af arbejdet med god virksomhedsservice (pdf) (nyt vindue)

Sidst opdateret: 01-05-2018