Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Sygedagpengemodtagere kan ikke i alle kommuner skifte til jobafklaring

Senest opdateret 21. marts 2019

Sagsnr.: 135860

KMD har oplyst, at kommunerne efter releasen den 18-03-2019 ikke kan ændre en sygedagpengemodtager til at være i kontaktgruppen jobafklaring.

DFDG har med releasen indført en ny validering efter aftale med Schultz og KMD således, at kontaktgruppen ikke kan lukkes, hvis sygedagpengemodtagere har et åbent sygefravær. Valideringen er indført for at undgå, at sygedagpengesager utilsigtet lukkes i sygedagpengesystemet. Der henvises i øvrigt til DFDG releasenote for 2019-1, afsnit 1.2.

Det har efter releasen vist sig, at valideringen i DFDG - på grund af implementeringen i det pågældende jobcentersystem - forhindrer sagsbehandlerne i at ændre kontaktgruppen fra sygedagpengemodtager til jobafklaring.

DFDG løsner derfor midlertidigt valideringen således, at sagsbehandlerne kan ændre kontaktgruppe fra sygedagpengemodtager til jobafklaring. DFDG implementerer valideringen igen, når jobcentersystemet har tilpasset sin implementering således, at sygedagpengesystemet ikke utilsigtet får lukket sygedagpengesager.

Status: Validering er blevet løsnet torsdag den 21-03-2019 kl. ca. 15:30.

Fejlmeldt den 19-03-2019