Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Spørgsmål og svar om tilmelding og registrering i jobcentret

Styrelsen modtager løbende spørgsmål om tilmelding/registrering, som samles, drøftes og besvares. Læs her de hyppigst stillede spørgsmål.

Hvorfor bliver kontanthjælpsmodtager registreret som ansøger ved gentilmelding efter manglende tjek af jobforslag?

10-08-2017

Hvis en kontanthjælpsmodtager, uddannelseshjælpsmodtager eller integrationsydelsesmodtager er registreret som 'Ikke visiteret', bliver borgeren ved gentilmelding efter manglende tjek af jobforslag tilmeldt som ansøger.

Dette sker uanset, om gentilmeldingen sker inden for 7 dage efter afmelding som følge af manglende tjek af jobforslag.

Hvis borgere er registreret som jobparat/åbenlyst uddannelsesparat, bliver borgeren gentilmeldt som modtager - forudsat at gentilmeldingen sker inden for 7 dage efter afmelding som følge af manglende tjek af jobforslag.

Hvordan kan en borger uden NemID få en profil på Jobnet?

02-12-2016

En borger kan få en profil på Jobnet på to måder:

  • Ved oprettelse som ny bruger på Jobnet via NemID
  • Ved tilmelding i jobcenter eller a-kasse

Hvis en borger ikke har NemID og ikke skal være tilmeldt i jobcentret (fx fleksjobvisiterede og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere) kan jobcentret benytte følgende work around:

  • Borgeren tilmeldes 'Uden ydelse'. Hermed dannes profil på Jobnet (CV-nummer)
  • Herefter skal borgeren afmeldes og genregistreres i forudgående kontaktgruppe og personkategori
  • Jobcentret skal danne brugerkoder til Jobnet

Sidst opdateret: 07-06-2018