Ændringsønsker til Jobordre
Gennem kontakten med brugerne indsamler STAR løbende ønsker til ændringer af forskellige værktøjer.
Det er vigtigt for en fortsat brugervenlig udvikling af Styrelsens it-værktøjer, at vi løbende får indmeldinger fra brugerne, hvis de oplever, at noget kunne fungere bedre eller løses anderledes.
For hvert ønske angives en dato for modtagelsen af ønsket samt en status, der ligeledes er fulgt af en statusdato.
Ønske om at kunne skifte status til 'Ansat af virksomheden' på formidling til jobordre, efter borgers kontaktgruppe er lukket - sagsnr.: 352260
03-05-2023 Ønske om, at formidlingsstatus kan ændres til 'Ansat af virksomheden' for formidlede borgere, hvis kontaktgruppe er lukket, da lukning af kontaktgruppe medfører, at status på formidlingen automatisk sættes til 'Fjernet - ikke mere relevant'. Denne status er final, hvorfor formidlingsstatus ikke kan ændres.
03-05-2023 Ændringsønsket er modtaget.
'Langvarig jobordre' ønsket ændret til 'Løbende jobordre' - sagsnr.: 339117
13-03-2023 Et jobcenter ønsker begrebet 'Langvarig jobordre' ændret til 'Løbende jobordre', da det er et mere sigende udtryk.
13-03-2023 Ændringsønsket er modtaget.
Virksomhederne vil gerne kunne vælge sms til at få besked om formidlinger - Sagsnr.: 282198
03-08-2022 I dag kan virksomhederne få besked om, at de kan få tilsendt en e-mail, når der er formidlet en kandidat. Ændringsønsket er, at virksomhederne skal kunne vælge, om de ønsker beskeden på e-mail eller sms. Dermed skal virksomheden også registrere det tlf-nr. de ønsker beskeden sendt til, hvis ikke de har registreret et mobilnr. på deres profil.
03-08-2022 Ændringsønsket er registreret.