Spring over hovedmenu

Pga. coronavirus (COVID-19) skal hjemmesidens indhold p.t. læses i sammenhæng med de coronarelaterede temaer og nyheder:

Forsiden af star.dk

Spring over venstremenu

Aktiv indsats: Spørgsmål og svar om midlertidige ændringer på beskæftigelsesområdet som følge af corona-virus

De nye foranstaltninger på beskæftigelsesområdet som følge af corona-virus rejser mange spørgsmål. Læs svarene på de oftest stillede spørgsmål om aktiv indsats.

Spørgsmålene og svarene vil løbende blive opdateret i takt med besvarelsen af indkomne spørgsmål. Sådan finder du de seneste spørgsmål/svar:

  • Spørgsmålene er ordnet kronologisk inden for hvert emne, så det senest besvarede spørgsmål ligger øverst.
  • Hvis svaret på et eksisterende spørgsmål bliver revideret, tilføjer vi ”revideret” i slutningen af spørgsmålet og flytter det op øverst.
  • Sidens ”sidst opdateret”-dato nederst på siden ændrer sig, når der tilføjes, revideres eller slettes spørgsmål/svar.

Samtaler og vejledning

Svar 02-06-2021:

Genåbningen af beskæftigelsesindsatsen i 2021 er foregået i flere etaper end tidligere genåbninger. Genåbningsbekendtgørelserne har været præget af delvis genåbning af virksomhedsrettede tilbud.

Genåbningsbekendtgørelserne har derfor stillet krav til, hvornår det har været nødvendigt at vejlede borgerne yderligere om deres pligter, herunder hvilket indhold vejledningerne skulle have.

Kommunernes vejledningsforpligtelse efter §§ 35, 69 a, 69 l og 75 a i lov om aktiv socialpolitik har været gældende under suspensionsperioden og genåbningsperioden. Sanktionering efter §§ 36-40 a, §§ 69 b-c, §§ 69 m-p og §§ 76-77 b forudsætter at kommunen vejleder ansøgeren eller modtageren af hjælp i overensstemmelse med §§ 35, 69 a, 69 l og 75 a i lov om aktiv socialpolitik.

Genåbningsbekendtgørelserne nr. 113 af 29. januar 2021 og nr. 282 af 26. februar 2021 gældende i perioden fra og med 1. februar 2021 til og med den 14. april 2021:

Med bekendtgørelse nr. 113 af 29. januar 2021 og bekendtgørelse nr. 282 af 26. februar 2021 blev der med § 3, stk. 3, åbnet op for pligt til at stå til rådighed for virksomhedsrettede tilbud fra den 20. december 2020 og frem til og med den 28. februar 2021, jf. § 1 i bekendtgørelserne, såfremt personen havde givet informeret og uigenkaldeligt samtykke til, at vedkommende ønskede at deltage eller fortsætte i tilbuddet.

Efter bekendtgørelsernes § 3, stk. 4, havde kommunen pligt til at give vejledning om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen efter §§ 35, 69 a, 69 l og 75 a i lov om aktiv socialpolitik, dog ikke for tilbud som forsat var suspenderet, jf. § 3, stk. 1 og 2 i bekendtgørelserne.

Efter § 12, stk. 3, skulle vejledningen gives ved førstkommende samtale, medmindre der allerede var givet vejledning om rettigheder og pligter efter de hidtil gældende covid-19 relaterede bekendtgørelser.
Kommunerne skulle - i de tilfælde, hvor en sådan vejledning ikke allerede var givet - vejlede personen om rettigheder og pligter som følge af bekendtgørelserne.

Kommunerne havde efter disse bekendtgørelser ikke pligt til at vejlede om rettigheder og pligter i forhold til tilbud, som forsat var suspenderet. Personer, der allerede havde fået vejledning, der omfattede de rettigheder og pligter, der ikke var suspenderet i medfør af bekendtgørelserne, skulle ikke vejledes på ny.

Vejledningen skulle gives ved førstkommende samtale efter bekendtgørelsens ikrafttræden. Det er ikke et krav, at samtalen, hvor evt. vejledning finder sted, skulle være en jobsamtale, idet det alene, jf. formuleringen i § 12, stk. 3, skal være ”førstkommende samtale efter bekendtgørelsens ikrafttræden”.

Bekendtgørelserne medførte ikke pligt til vejlede om rettigheder og pligter for tilbud, som forsat var suspenderet. På samme måde var der heller ikke pligt til at vejlede om de rettigheder og pligter, som ikke var suspenderet på tidspunktet for bekendtgørelsernes ikrafttræden, fx pligten til at opdatere cv-oplysninger, registrere jobsøgningsaktiviteter og pligten til at deltage i jobsamtaler, såfremt der allerede var vejledt herom. Hvis tidspunktet for den tilbagevendende vejledningspligt var indtrådt, havde kommunen pligt til at give fuld vejledning efter §§ 35, 69 a, 69 l og 75 a i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises til orienteringsbrevet af 28. januar 2021 om ny bekendtgørelse om forlængelse af covid-19-restriktionerne for tilbud m.v. til 28. februar og om visse øvrige ændringer, samt til orienteringen af 26. februar 2021 om forlængelse af covid-19-restriktionerne for beskæftigelsesindsatsen.

Genåbningsbekendtgørelse nr. 646 af 13. april 2021 gældende i perioden fra og med den 15. april 2021 til og med 15. maj 2021

Med bekendtgørelse nr. 646 af 13. april 2021 blev der med § 1, stk. 1, nr. 3, åbnet op for, at modtagere af hjælp kunne komme i virksomhedspraktik og løntilskud med fysisk fremmøde. Kravet om samtykke for deltagelse i tilbud med fysisk fremmøde blev ophævet. Der blev endvidere åbnet op for, at tilbud om nytteindsats efter kapitel 13 kunne bevilges og påbegyndes, hvis borgeren efter en konkret og individuel vurdering var i særlig risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Desuden kunne nytteindsatsforløb, der blev afbrudt som følge af restriktionernes indførelse den 20. december 2020, fra og med den 15. april 2021, genbevilges hos den arbejdsgiver, hvor borgeren var i samme nytteindsatsforløb umiddelbart før restriktionernes indførelse, jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 3 havde kommunen pligt til at vejlede om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen, dog ikke for tilbud som forsat var suspenderet, jf. § 3, stk. 1 og 2, i bekendtgørelsen. Efter § 19, stk. 4, skulle vejledningen gives ved førstkommende samtale efter bekendtgørelsens ikrafttræden.

Pligten til vejledning gjaldt, uanset om kommunen allerede havde givet vejledning om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner efter de hidtil gældende covid-19 relaterede bekendtgørelser, idet rådighedspligten og dermed vejledningen som følge af den delvise genåbning af beskæftigelsesindsatsen efter bekendtgørelsen nu skulle have et nyt indhold.

Det er styrelsens opfattelse, at kommunen - i de tilfælde, hvor en sådan vejledning ikke allerede var givet - skulle vejlede personen om rettigheder og pligter som følge af bekendtgørelsen. Kommunen havde pligt til at vejlede personer, der ikke tidligere havde modtaget vejledning om de rettigheder og pligter, der blev genindført med bekendtgørelsen, hvorefter de som led i den delvise genåbning af beskæftigelsesindsatsen nu havde pligt til at tage imod virksomhedspraktik og løntilskud med fysisk fremmøde, tilbud om nytteindsats, såfremt personen var i særlig risiko for at miste arbejdsmarkedstilknytningen, samt tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, såfremt personen var i særlig risiko for at miste arbejdsmarkedstilknytningen, eller der forelå en arbejdsgivererklæring om ansættelse.

Det er i den forbindelse styrelsens opfattelse, at personer, der allerede var vejledt om de rettigheder og pligter, der ikke længere var suspenderet i medfør af bekendtgørelsen, ikke skulle vejledes på ny.
Efter § 19, stk. 4, skulle vejledningen gives ved førstkommende samtale efter bekendtgørelsens ikrafttræden. Det er ikke et krav, at samtalen, hvor evt. vejledning skulle finde sted, skulle være en jobsamtale, idet det alene, jf. formuleringen i § 19, stk. 4, skulle være ”førstkommende samtale efter bekendtgørelsens ikrafttræden”.

Bekendtgørelsen medførte heller ikke pligt til vejlede om rettigheder og pligter for tilbud, som forsat var suspenderet. På samme måde var der heller ikke pligt til at vejlede om de rettigheder og pligter, som ikke var suspenderet på tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttræden, fx pligten til at opdatere cv-oplysninger, registrere jobsøgningsaktiviteter og pligten til at deltage i jobsamtaler, såfremt der allerede var vejledt herom. Hvis tidspunktet for den tilbagevendende vejledningspligt var indtrådt, havde kommunen pligt til at give fuld vejledning efter §§ 35, 69 a, 69 l og 75 a i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises til orienteringsskrivelsen af 20. april 2021 om ny hovedbekendtgørelse om genåbning og delvis suspension af beskæftigelsesindsatsensom følge af covid-19.

Genåbningsbekendtgørelse nr. 885 af 11. maj 2021 gældende i perioden fra og med den 16. maj 2021 til og med 12. juni 2021:

Med bekendtgørelse nr. 885 af 11. maj 2021 åbnes op for den fulde vifte af tilbud, uafhængigt af, om personen er i særlig risiko for at miste arbejdsmarkedstilknytningen, eller der (for øvrig vejledning og opkvalificering) foreligger arbejdsgivererklæring om ansættelse.
Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 3, skal kommunerne som udgangspunkt fortsat give modtagere af hjælp vejledning efter §§ 35, 69 a, 69 l og 75 a i lov om aktiv socialpolitik. Efter § 19, stk. 5, skal vejledningen gives ved førstkommende samtale, medmindre der allerede er givet vejledning om rettigheder og pligter efter de hidtil gældende covid-19 relaterede bekendtgørelser. Vejledning skal dog ikke gives, hvis kommunen tidligere har givet modtageren af hjælp vejledning om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner, der kan anses for tilstrækkelig i forhold til rådighedsforpligtelsen i medfør af den nye bekendtgørelse, herunder om hvilke tilbud modtageren skal stå til rådighed for.

Kommunen skal - i de tilfælde, hvor en sådan vejledning ikke allerede er givet –vejlede personen om rettigheder og pligter som følge af bekendtgørelsen. Kommunen skal vejlede personer, som modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, om, at de som led i genåbningen af beskæftigelsesindsatsen igen skal stå til rådighed for den fulde vifte af tilbud, herunder at de har pligt til at tage imod alle virksomhedsrettede tilbud med fysisk fremmøde.

Kommunerne skal ikke på ny vejlede personen om rådighedsforpligtelsen i de tilfælde, hvor kommunen vurderer, at der allerede er givet personen vejledning, der omfatter de rettigheder og pligter, der ikke længere er suspenderet i medfør af bekendtgørelsen.

Efter bekendtgørelsens § 19, stk. 5, skal vejledningen gives ved førstkommende samtale efter bekendtgørelsens ikrafttræden. Det er ikke et krav, at samtalen, hvor evt. vejledning finder sted, skal være en jobsamtale, idet det alene, jf. formuleringen i § 19, stk. 5, skal være ”førstkommende samtale efter bekendtgørelsens ikrafttræden”.
Der henvises til orienteringen af 12. maj 2020 om ny bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19.

Orienteringsbrev af 28. januar 2021 om ny bekendtgørelse om forlængelse af covid-19-restriktionerne for tilbud m.v. til 28. februar og om visse øvrige ændringer (pdf) (nyt vindue)

Orientering af 26. februar 2021 om forlængelse af covid-19-restriktionerne for beskæftigelsesindsatsen (pdf) (nyt vindue)

Orienteringsskrivelse af den 20. april 2021 om ny hovedbekendtgørelse om genåbning og delvis suspension af beskæftigelsesindsats-ensom følge af covid-19 (pdf) (nyt vindue)

Orientering af 12. maj 2021 om ny bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19 (pdf)(nyt vindue)

Svar 26-05-21:

Det fremgår af bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19, at jobcentrene og a-kasserne kan vælge, om samtalerne skal holdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk. Det fremgår ligeledes, at kommunen kan vælge, om møder i rehabiliteringsteamet skal være møder, hvor deltagerne er fysisk tilstede eller virtuelle møder. Dette gælder foreløbigt til og med den 12. juni 2021. STAR orienterer om gældende regler, så snart der er truffet politisk beslutning herom.

Svar 12-03-21:

Der er fortsat mulighed for at gøre brug af telefoniske og digitale samtaler, som dermed også tæller med i de obligatoriske samtaler i kontaktforløbet.

Tidligere gældende svar

Svar 22-12-20 - ikke længere gældende:

Selvom beskæftigelsesindsatsen nu er åbnet for fysisk fremmøde i hele Danmark, så er der mulighed for – i en overgangsperiode til og med 28. februar 2021 – at gøre brug af digitale og telefoniske samtaler, som dermed også tæller med i de obligatoriske samtaler i kontaktforløbet.

Svar 12-10-20 - ikke længere gældende:

Selvom beskæftigelsesindsatsen nu er åbnet for fysisk fremmøde i hele Danmark, så er der mulighed for – i en overgangsperiode til og med 31. december 2020 – at gøre brug af digitale og telefoniske samtaler, som dermed også tæller med i de obligatoriske samtaler i kontaktforløbet.

Svar 17-06-20 - ikke længere gældende:

Selvom beskæftigelsesindsatsen nu er åbnet for fysisk fremmøde i hele Danmark, så er der mulighed for – i en overgangsperiode frem til 1. oktober 2020 – at gøre brug af digitale og telefoniske samtaler, som dermed også tæller med i de obligatoriske samtaler i kontaktforløbet.

Svar 12-03-21:

Jobsamtalerne skal registreres som vanligt og i overensstemmelse med den anvendte kontakttype for jobsamtalen. Digitale og telefoniske jobsamtaler skal derfor i registreres som digitale hhv. telefoniske. Digitale og telefoniske jobsamtaler vil indtil videre blive talt som nulstillende.

Det kommunale fagsystem kan dog i nogle tilfælde sætte begrænsninger for optimal registrering heraf. Kommunen kan evt. kontakte sin it-leverandør for afklaring af de konkrete registreringsforhold i fagsystemet.

Tidligere gældende svar

Svar 22-12-20 - ikke længere gældende:

Jobsamtalerne skal registreres som vanligt og i overensstemmelse med den anvendte kontakttype for jobsamtalen. Digitale og telefoniske jobsamtaler skal derfor i registreres som digitale hhv. telefoniske. Digitale og telefoniske jobsamtaler vil blive talt som nulstillende i perioden fra d. 27. maj 2020 og til og med 28. februar 2021.

Det kommunale fagsystem kan dog i nogle tilfælde sætte begrænsninger for optimal registrering heraf. Kommunen kan evt. kontakte sin it-leverandør for afklaring af de konkrete registreringsforhold i fagsystemet.

Svar 12-10-20 - ikke længere gældende:

Jobsamtalerne skal registreres som vanligt og i overensstemmelse med den anvendte kontakttype for jobsamtalen. Digitale og telefoniske jobsamtaler skal derfor i registreres som digitale hhv. telefoniske. Digitale og telefoniske jobsamtaler vil blive talt som nulstillende i perioden fra d. 27. maj 2020 og til og med 31. december 2020.

Det kommunale fagsystem kan dog i nogle tilfælde sætte begrænsninger for optimal registrering heraf. Kommunen kan evt. kontakte sin it-leverandør for afklaring af de konkrete registreringsforhold i fagsystemet.

Svar 17-06-20 - ikke længere gældende:

Jobsamtalerne skal registreres som vanligt og i overensstemmelse med den anvendte kontakttype for jobsamtalen. Digitale og telefoniske jobsamtaler skal derfor i registreres som digitale hhv. telefoniske. Digitale og telefoniske jobsamtaler vil blive talt som nulstillende i perioden fra d. 27. maj 2020 og frem til den 1. oktober 2020.

Det kommunale fagsystem kan dog i nogle tilfælde sætte begrænsninger for optimal registrering heraf. Kommunen kan evt. kontakte sin it-leverandør for afklaring af de konkrete registreringsforhold i fagsystemet.

Svar 17-06-20:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller ikke krav til, hvilke programmer kommunen anvender til afholdelse af digitale samtaler, herunder fællessamtaler med a-kassen. Kommunen er ansvarlig for at sikre, at digitale møder afholdes i overensstemmelse med datasikkerhedsreglerne mv.

Svar 16-06-20:

Forpligtelsen til at foretage en mundtlig vejledning opretholdes over hele landet af hensyn til at sikre, at borgeren har mulighed for at gå i dialog med jobcenteret om rettigheder og pligter tilknyttet hjælpen, herunder stille spørgsmål til den konkrete vejledning undervejs. Det vurderes at være centralt for borgerens retssikkerhed.

Det bemærkes i den forbindelse, at vejledningen efter § 35 i lov om aktiv socialpolitik skal gives ved førstkommende samtale efter bekendtgørelsens ikrafttræden, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 5.

Tidligere gældende svar

Svar 28-05-20 - ikke længere gældende:

Forpligtelsen til at foretage en mundtlig vejledning opretholdes over hele landet af hensyn til at sikre, at borgeren har mulighed for at gå i dialog med jobcenteret om rettigheder og pligter tilknyttet hjælpen, herunder stille spørgsmål til den konkrete vejledning undervejs. Det vurderes at være centralt for borgerens retssikkerhed.

Det bemærkes i den forbindelse, at vejledningen efter § 35 i lov om aktiv socialpolitik skal gives ved førstkommende samtale efter bekendtgørelsens ikrafttræden, jf. bekendtgørelsens § 18, stk. 5.

Svar 29-05-20:

Den halvårlige gennemgang af vejledningen efter § 35 skal ske ved personlig kontakt med personen, men kommunen kan vælge at foretage gennemgangen af vejledningen f.eks. via telefon, Skype eller anden digital forbindelse. En digital vejledning vil således kunne gennemføres under den digitale genåbning, også i de dele af landet, hvor de er åbnet for fysisk fremmøde.

Særligt for aktivitetsparate modtagere af hjælp skal kommunen være opmærksom på, at gennemgangen af vejledningen hvert halve år under normale omstændigheder skal ved personlig kontakt til personen, men at kommunen efter omstændighederne kan vælge at foretage gennemgangen pr. telefon m.v. Dog skal kommunen være opmærksom på, at der i forhold til en aktivitetsparat person efter en konkret vurdering kan være behov for, at vejledningen gennemgås ved personligt fremmøde med henblik på at sikre, at personen forstår sine rettigheder og pligter.

Svar 28-05-20:

Efter styrelsens opfattelse er der intet til hinder for, at kommunen medsender vejledningspjecerne, når borgeren indkaldes til (digital) samtale. Kommunen skal i den forbindelse være opmærksom på, at lovens krav om fyldestgørende vejledning om rettigheder og pligter forud for sanktionering betyder, at pjecen ikke kan få virkning for borgeren, før borgeren er blevet mundtligt vejledt om pjecens indhold.

Tilbud

Svar 26-05-21:

Med genåbningen af beskæftigelsesindsatsen er det igen muligt at bevilge tilbud om virksomhedspraktik og løntilskudsjob med fysisk fremmøde, hvis betingelserne for tilbuddet i øvrigt er opfyldt.

Der er ikke et forbud i reglerne mod at give tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskudsjob i virksomheder, hvor der fortsat er ansatte, som er hjemsendt med lønkompensation.

Men betingelserne for tilbuddet, bl.a. formålet, skal være opfyldt.

For tilbud om virksomhedspraktik gælder det, at tilbuddet gives med henblik på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer og at afklare og bringe personen tættere på jobmål, ved at personen deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhænge. Derudover skal en virksomhedspraktik tilrettelægges, så den så vidt muligt kombineres med eller efterfølges af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager. Der gælder særlige regler for uddannelseshjælpsmodtagere samt for sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb (som er i et ansættelsesforhold).

For tilbud om løntilskudsjob skal tilbuddet gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Der gælder særlige regler for førtidspensionister.

Jobcenteret skal dermed vurdere, om formålet med en virksomhedspraktik eller løntilskudsansættelse kan opfyldes for personen, hvis der stadig er ansatte i virksomheden, som er hjemsendte med lønkompensation. Kan en ledig gå direkte ind og overtage et job, som en hjemsendt ansat på lønkompensationsordningen har varetaget, vil formålet ikke være opfyldt.

Jobcenteret skal særligt være opmærksom på og sikre sig, at personen vil kunne opnå den tilstrækkelige afklaring/udvikling via en virksomhedspraktik eller oplæring/genoptræning via en løntilskudsansættelse.

Alle øvrige betingelser for tilbuddet skal også være opfyldt. Det gælder bl.a. rimelighedskravet og merbeskæftigelseskravet (for løntilskudsjob).

Svar 16-04-21

Som det fremgår af orienteringsbrevet, der blev udsendt den 15. april 2021 (dateret 7. april), er der pr. 15. april åbnet for etablering af virksomhedspraktik og løntilskudsjob med fysisk fremmøde. Dette var ikke muligt før den 15. april, fordi den tidligere suspensionsbekendtgørelse (BEK 113 af 29. januar 2021) indeholdt en fravigelse til de almindelige regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at der kan gives praktik og løntilskudsjob med fysisk fremmøde. Fravigelsen fremgik af den tidligere bekendtgørelses § 1, stk. 1, nr. 3, og § 1, stk. 4.

En sådan fravigelse er der ikke i den nye bekendtgørelse (BEK nr. 646 af 13. april 2021), hvorfor det igen er muligt at give virksomhedspraktik og løntilskudsjob med fysisk fremmøde.

Svar 16-04-21

Hvis en virksomhed lukker ned på grund af smittefare, og medarbejderne hjemsendes, så afbrydes det fysiske fremmøde også for personer, der er i virksomhedspraktik eller løntilskudsjob på virksomheden.

Tilbuddet vil som udgangspunkt registreringsmæssigt skulle afsluttes i VITAS og i jobcenter-fagsystemet og bevillingen stoppes, hvis den ledige ikke arbejder/deltager i tilbuddet. Hvis forløbet på et senere tidspunkt genoptages, skal tilbuddet oprettes på ny. Hvis et løntilskudsjob stoppes helt, vil et evt. opsigelsesvarsel skulle respekteres.

Hvis man på forhånd forventer, der vil være tale om en helt kortvarig nedlukning – fx en uges tid –  vil det dog kunne overvejes at lade tilbuddet fortsætte de pågældende dage, hvor personen er hjemsendt og ikke arbejder/deltager i tilbuddet. Udbetaling af løntilskud forudsætter, at arbejdsgiveren udbetaler løn.

Hvis virksomheden ikke lukker, men medarbejderne alene er hjemsendt med henblik på at arbejde hjemmefra, vil det kunne overvejes konkret, om virksomhedspraktikken eller løntilskudsjobbet kan videreføres digitalt, herunder om formålet med tilbuddet fortsat vil kunne opfyldes.

Hvis virksomheden er lukket ned på den måde, at medarbejderne er hjemsendt med lønkompensation, så vil hjemsendelsen med lønkompensation kunne være en mulighed for løntilskudsansatte i virksomheden, forudsat at virksomheden vælger ikke at hjemtage løntilskuddet for i stedet at modtage lønkompensation, hvis betingelserne herfor i øvrigt er overholdt. Der kan henvises til følgende spørgsmål-svar herom: "Er løntilskudsjob omfattet af lønkompensationsordningen?"

Svar 22-04-20:

I de situationer, hvor arbejdsgiveren modtager tilskud til en medarbejders løn efter løntilskudsreglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil arbejdsgiveren ikke kunne modtage kompensation fra lønkompensationsordningen. Det skyldes, at der ikke kan gives lønkompensation til medarbejdere ansat ”med særlige forhold”, hvilket bl.a. dækker over medarbejdere på anden offentlig støtte.

En arbejdsgiver, der har en person ansat efter reglerne om løntilskud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har alene en ret, men ikke en pligt, til at anmode om og modtage løntilskuddet. Virksomheden kan dermed vælge ikke er hjemtage løntilskuddet for i stedet at modtage lønkompensation, hvis betingelserne herfor i øvrigt er overholdt.

Hvis arbejdsgiveren således vælger ikke at modtage løntilskuddet, men i øvrigt ikke beder jobcenteret om, at løntilskudsforløbet ophører/overgår til ansættelse uden tilskud, så vil løntilskudsperioden (bevillingsperioden) løbe videre.

Hvis fx tilbud om en løntilskudsansættelse er bevilget for 6 måneder, og arbejdsgiveren vælger ikke at modtage løntilskud for 2 måneder i midten af forløbet, vil disse 2 måneder fortsat medgå i de 6 måneder, der er bevilget.

Iflg. § 55, stk. 4, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i forbruget af dagpengeperioden.

Vælger arbejdsgiveren at rette henvendelse til jobcenteret for at få borgeren til at overgå til helt ordinær ansættelse (uden løntilskud), og nedsætter jobcenteret herefter tilbudsperioden, så vil tilbudsperioden kun være den reducerede periode. Borgeren vil efter den ordinære ansættelse ikke kunne ansættes med løntilskud hos samme arbejdsgiver, med mindre det ikke længere er det seneste ansættelsessted.

Styrelsen henviser i øvrigt til virksomhedsguiden.dk for en nærmere gennemgang af reglerne for lønkompensationsordningen:

Virksomhedsguiden (nyt vindue)

 

Svar 12-03-21:

For dagpengemodtagere er der ikke ændringer i reglerne om, hvilke perioder der kan medregnes i forhold til kravene om forudgående ledighedsanciennitet for, at en borger kan ansættes med løntilskud, som jobrotationsvikar, som voksenlærling og ved opkvalificering i forbindelse med ansættelse. Reglerne står i § 9 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Dermed kan dagpenge/løntilskudsjob medregnes - uanset at en dagpengeperioden anses som ”død periode” i forhold til beregning af dagpengeforbrug -  i forhold til forudgående ledighedsanciennitet (dvs. ved løntilskudsjob, voksenlærlinge, jobrotation og opkvalificering i forbindelse med ansættelse.

For øvrige borgere vil der ikke – hverken i kontaktforløbet eller i ydelsessystemet – være en ”død periode”. For disse borgere beregnes forudgående ledighed som hidtil.

Tidligere gældende svar

Svar 01-07-20:

For dagpengemodtagere er der ikke ændringer i reglerne om, hvilke perioder der kan medregnes i forhold til kravene om forudgående ledighedsanciennitet for, at en borger kan ansættes med løntilskud, som jobrotationsvikar, som voksenlærling og ved opkvalificering i forbindelse med ansættelse. Reglerne står i § 9 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Dermed kan dagpenge/løntilskudsjob i perioden marts-august 2020 medregnes på samme måde som dagpenge/løntilskudsjob i andre perioder, selvom perioden marts-august 2020 for dagpengemodtagere anses for en ”død periode” i forhold til kontaktforløbet og i dagpengesystemet.

For øvrige borgere vil der ikke – hverken i kontaktforløbet eller i ydelsessystemet – være en ”død periode”. For disse borgere beregnes forudgående ledighed som hidtil.

Svar 15-04-21:

Det er i dagpengesystemet besluttet, at perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 og, perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. april 2021 ikke tæller med i opgørelsen af ledighedsperioden i dagpengesystemet. Perioden anses hermed for at være en såkaldt ”død periode”.

For dagpengemodtagere vil disse ”døde perioder” også gælde i forhold til opgørelsen af de første 6 måneder i kontaktforløbet, tidspunktet for ret- pligt-tilbud og reglerne om, at jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere skal være gennemført inden for 6/9 måneders ledighed.

I regler om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen gælder den ”døde periode” til og med den 30 . april 2021.

Det betyder, at de 10 måneders ”død periode” ikke vil tælle med i opgørelsen af perioder i forhold til kontaktforløbet, tidspunktet for ret- og pligttilbud, og hvornår jobrettet uddannelse senest skal være afsluttet. Modsat vil den ”døde periode” fortsat tælle med ved beregningen af 5 ugers karens for jobrettet uddannelse.

For dagpengemodtagere, der har hele eller en del af den ”døde periode” i deres første 6/9 måneders ledighed, vil der dermed være en længere periode til at holde samtalerne i, til at deltage i ret- og pligttilbud samt til at gennemføre jobrettet uddannelse.

Hermed vil opgørelsen af perioden ift. lovkrav i den aktive indsats for dagpengemodtagere som hovedregel svare til opgørelsen i dagpengesystemet.

For øvrige borgere, som også har ret og pligt til et kontaktforløb mv., vil der – hverken i kontaktforløbet mv. eller i ydelsessystemet – være en tilsvarende ”død periode”. For disse borgere beregnes de første 6 måneder i kontaktforløbet og tidspunkt for ret- og pligttilbud mv. som hidtil. Reglerne i LAB §§ 102 og 105 om ret- g pligttilbud er dog pt. fortsat suspenderet.

Tidligere gældende svar

Svar 12-03-21:

Det er i dagpengesystemet besluttet, at perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020, perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021 og også perioden fra og med den 1. marts 2021 og til og med 31. april 2021 (lovforslag forventes vedtaget 16. marts 2021) ikke tæller med i opgørelsen af ledighedsperioden i dagpengesystemet. Perioden anses hermed for at være en såkaldt ”død periode”.

For dagpengemodtagere vil disse ”døde perioder” også gælde i forhold til opgørelsen af de første 6 måneder i kontaktforløbet, tidspunktet for ret- pligt-tilbud og reglerne om, at jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere skal være gennemført inden for 6/9 måneders ledighed.

I de gældende regler om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen gælder den ”døde periode” indtil den 28. februar 2021, hvilket dog er forlænget til den 15. april, jf. en overgangsbestemmelse i den nye epidemilov. I forbindelse med kommende ændring af disse regler forventes det, at den ”døde periode” bliver forlænget til og med den 31. april 2021.

Det betyder, at de 10 måneders ”død periode” ikke vil tælle med i opgørelsen af perioder i forhold til kontaktforløbet, tidspunktet for ret- og pligttilbud, og hvornår jobrettet uddannelse senest skal være afsluttet. Modsat vil den ”døde periode” fortsat tælle med ved beregningen af 5 ugers karens for jobrettet uddannelse.

For dagpengemodtagere, der har hele eller en del af den ”døde periode” i deres første 6/9 måneders ledighed, vil der dermed være en længere periode til at holde samtalerne i, til at deltage i ret- og pligttilbud samt til at gennemføre jobrettet uddannelse.

Hermed vil opgørelsen af perioden ift. lovkrav i den aktive indsats for dagpengemodtagere som hovedregel svare til opgørelsen i dagpengesystemet.

For øvrige borgere, som også har ret og pligt til et kontaktforløb mv., vil der – hverken i kontaktforløbet mv. eller i ydelsessystemet – være en tilsvarende ”død periode”. For disse borgere beregnes de første 6 måneder i kontaktforløbet og tidspunkt for ret- og pligttilbud mv. som hidtil.

Tidligere gældende svar

Svar 01-07-20 - ikke længere gældende:

Det er i dagpengesystemet besluttet, at perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 ikke tæller med i opgørelsen af ledighedsperioden i dagpengesystemet. Perioden anses hermed for at være en såkaldt ”død periode”.

For dagpengemodtagere vil denne ”døde periode” også gælde i forhold til opgørelsen af de første 6 måneder i kontaktforløbet, tidspunktet for ret- pligt-tilbud og reglerne om at jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere skal være gennemført inden for 6/9 måneders ledighed. Det betyder, at de seks måneder (fra 1. marts til og med udgangen af august) ikke vil tælle med i opgørelsen af disse perioder. Modsat vil den ”døde periode” fortsat tælle med ved beregningen af 5 ugers karens for jobrettet uddannelse.

For dagpengemodtagere, der har hele eller en del af den ”døde periode” i deres første 6/9 måneders ledighed, vil der dermed være en længere periode til at holde samtalerne i, til at deltage i ret- og pligttilbud samt til at gennemføre jobrettet uddannelse.

Hermed vil opgørelsen af perioden ift. lovkrav i den aktive indsats for dagpengemodtagere som hovedregel svare til opgørelsen i dagpengesystemet.

For øvrige borgere, som også har ret og pligt til et kontaktforløb mv., vil der – hverken i kontaktforløbet mv. eller i ydelsessystemet – være en tilsvarende ”død periode”. For disse borgere beregnes de første 6 måneder i kontaktforløbet og tidspunkt for ret- og pligttilbud mv. som hidtil.

Svar 12-03-21:

Der er fortsat mulighed for inden for de almindelige regler i beskæftigelsesindsatsen og de nationale restriktioner, herunder restriktioner i forhold til uddannelsessteder, at udbetale jobrotationsydelse til arbejdsgivere under jobrotationsforløb.

Tidligere gældende svar

Svar 17-06-20- ikke længere gældende:

Jobcentrene og a-kasserne i hele landet kan give en almindelig beskæftigelsesindsats, og dermed kan der bevilges nye jobrotationsforløb samt videreføres igangsatte jobrotationsforløb.

Region Hovedstaden og Sjælland

Svar 09-06-20 - ikke længere gældende:

Der er fortsat både mulighed for at bevilge nye jobrotationsforløb samt videreføre igangsatte jobrotationsforløb.

Der kan dog fortsat kun udbetales jobrotationsydelse til arbejdsgiveren for de timer, hvor den/de beskæftigede deltager i efteruddannelse med løn, og der samtidig er ansat en jobrotationsvikar. Det vil sige, at der fortsat skal være en time-til-time-relation mellem den beskæftigedes uddannelsestimer og vikartimerne.

Hvis den/de beskæftigede ikke kan deltage i planlagt efteruddannelse, fx fordi uddannelsessteder fortsat holder lukket, og de heller ikke kan deltage i efteruddannelsen digitalt, må jobcenteret sammen med arbejdsgiveren vurdere, om forløbet skal udsættes/aflyses.

Hvis vikaren er påbegyndt vikariatet, skal en udsættelse/aflysning betragtes som et ophør med vikaransættelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at vikaren er ansat på alm. vilkår, og dermed skal et ophør ske i overensstemmelse med almindelige opsigelsesvarsler mv.

Hvis den/de beskæftigede fortsat kan deltage i planlagt efteruddannelse, fx digitalt, vil der kunne udbetales jobrotationsydelse for de timer, hvor den beskæftigede deltager i efteruddannelsen med løn og vikaren samtidig er ansat. Det er en betingelse, at de øvrige betingelser for jobrotation er opfyldt.

Region Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark

Svar 09-06-20 - ikke længere gældende:

I Vestdanmark vil jobcentrene og a-kasserne kunne give en almindelig beskæftigelsesindsats og dermed kunne
bevilge nye jobrotationsforløb samt videreføre igangsatte jobrotationsforløb.

Tidligere gældende svar

Svar 16-04-20 - ikke længere gældende:

Under den midlertidige delvise suspension af beskæftigelsesindsatsen er der både mulighed for at bevilge nye jobrotationsforløb samt videreføre igangsatte jobrotationsforløb.

Der kan dog fortsat kun udbetales jobrotationsydelse til arbejdsgiveren for de timer, hvor den/de beskæftigede deltager i efteruddannelse med løn, og der samtidig er ansat en jobrotationsvikar. Det vil sige, at der fortsat skal være en time-til-time-relation mellem den beskæftigedes uddannelsestimer og vikartimerne.

Hvis den/de beskæftigede ikke kan deltage i planlagt efteruddannelse, fordi uddannelsesstederne holder lukket, og heller ikke kan deltage i efteruddannelsen digitalt, må jobcenteret sammen med arbejdsgiveren vurdere, om forløbet skal udsættes/aflyses.

Hvis vikaren er påbegyndt vikariatet, skal en udsættelse/aflysning betragtes som et ophør med vikaransættelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at vikaren er ansat på alm. vilkår, og dermed skal et ophør ske i overensstemmelse med almindelige opsigelsesvarsler mv.

Hvis den/de beskæftigede fortsat kan deltage i planlagt efteruddannelse, fx digitalt, vil der kunne udbetales jobrotationsydelse for de timer, hvor den beskæftigede deltager i efteruddannelsen med løn og vikaren samtidig er ansat. Det er en betingelse, at de øvrige betingelser for jobrotation er opfyldt.

Svar 15-04-21:

Jobcenteret kan give alle kurser m.v. under puljen til opkvalificering i forbindelse med større afskedigelser, med de begrænsninger, der følger af restriktionerne i forhold til tilbud om vejledning og opkvalificering.
Der kan gives tilbud om alle kurser, der kan gennemføres digitalt.
Kurser under øvrig vejledning og opkvalificering med fysisk fremmøde kan gives, hvis borgeren efter en konkret individuel vurdering er i særlig risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet eller, der er en arbejdsgivererklæring om ordinær ansættelse efter forløbet.

Ordinær uddannelse under vejledning og opkvalificering med fysisk fremmøde kan gives, hvis uddannelsesinstitutionerne er åbne i overensstemmelse med Undervisningsministeriets retningslinjer.

Der henvises til orienteringsbrev fra den 15. april 2021.

Orientering af den 15. april 2021: Ny hovedbekendtgørelse om genåbning og delvis suspension af beskæftigelsesindsatsensom følge af covid-19 (pdf) (nyt vindue)

Tidligere gældende svar

Svar 12-03-21 - ikke længere gældende:

Jobcenteret kan give alle kurser m.v. under puljen til opkvalificering i forbindelse med større afskedigelser, med de begrænsninger, der følger af restriktionerne i forhold til tilbud om vejledning og opkvalificering.
Der kan gives tilbud om alle kurser, der kan gennemføres digitalt.
Kurser under øvrig vejledning og opkvalificering med fysisk fremmøde kan gives, hvis der er en arbejdsgivererklæring om ordinær ansættelse efter forløbet.

Ordinær uddannelse under vejledning og opkvalificering med fysisk fremmøde kan gives, hvis uddannelsesinstitutionerne er åbne i overensstemmelse med Undervisningsministeriets retningslinjer.

Der henvises til orienteringsbrev fra den 18. december 2020 og den 29. januar 2021.

Tidligere gældende svar

Svar 17-06-20 - ikke længere gældende

Jobcentrene kan give alle kurser mv. under puljen til opkvalificering i forbindelse med større afskedigelser.

Der er fortsat en udskydelse af fristerne for tilbud. De udskudte frister for tilbud under varslingspuljen gælder for ledige, som er fratrådt virksomheden inden for perioden den 20. marts til 15. juni 2020 (ikrafttrædelsestidspunktet for bekendtgørelse nr. 867 af12. juni 2020), således at tilbud skal være aftalt senest 1 måned efter, påbegyndt senest 4 måneder efter og afsluttet senest 7 måneder efter den 15. juni 2020.

Svar 20-05-21:

Ja. Der er ikke covid-begrænsninger i muligheden for at bevilge/deltage i tilbud om ordinær uddannelse efter lovens § 90. Her kan der bevilges/deltages i uddannelse i det omfang, de nationale udmeldinger om uddannelsesinstitutioner følges.

Ved ordinær uddannelse forstås uddannelser, der har hjemmel i lov og udbydes generelt, og hvor uddannelsen umiddelbart er rettet mod job på arbejdsmarkedet.

Det omfatter bl.a. uddannelser under Børne- og undervisningsministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets område, som udbydes generelt og er rettet mod arbejdsmarkedet, fx AMU-kurser, erhvervsuddannelser herunder med eux-forløb og universitetsuddannelser.

Ordinær uddannelse omfatter dog også visse uddannelser, som ikke umiddelbart er rettet mod job på arbejdsmarkedet. Det gælder fx gymnasiale uddannelser, forberedende voksenundervisning (FVU-loven), videregående uddannelser for voksne (VFU-loven) samt erhvervsrettet voksenuddannelse (lov om åben uddannelse).

Beskrivelsen af, hvilke uddannelser, der anses for ordinære uddannelser, fremgår af § 103 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Tidligere gældende svar

Svar 22-12-20 - ikke længere gældende:

Ja. Der er kun begrænsninger i muligheden for at bevilge/deltage i tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering efter § 91 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er ikke begrænsninger i muligheden for at bevilge/deltage i tilbud om ordinær uddannelse efter lovens § 90. Her kan der bevilges/deltages i uddannelse i det omfang, de nationale udmeldinger om uddannelsesinstitutioner følges.

Ved ordinær uddannelse forstås uddannelser, der har hjemmel i lov og udbydes generelt, og hvor uddannelsen umiddelbart er rettet mod job på arbejdsmarkedet.

Det omfatter bl.a. uddannelser under Børne- og undervisningsministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets område, som udbydes generelt og er rettet mod arbejdsmarkedet, fx AMU-kurser, erhvervsuddannelser herunder med eux-forløb og universitetsuddannelser.

Ordinær uddannelse omfatter dog også visse uddannelser, som ikke umiddelbart er rettet mod job på arbejdsmarkedet. Det gælder fx gymnasiale uddannelser, forberedende voksenundervisning (FVU-loven), videregående uddannelser for voksne (VFU-loven) samt erhvervsrettet voksenuddannelse (lov om åben uddannelse).

Beskrivelsen af, hvilke uddannelser, der anses for ordinære uddannelser, fremgår af § 103 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Svar 03-07-20:

Det er STAR’s vurdering, at kommunerne er forpligtede til at bakke op om de udmeldinger, som de centrale offentlige myndigheder kommer med. Regeringen har i sine udmeldinger taget udgangspunkt i et forsigtighedsprincip, som skal efterleves af de offentlige myndigheder. Således skal kommunerne efter STAR’s opfattelse tage det væsentlige samfundsmæssige hensyn, at kommunerne ikke giver disse personer tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med en smitterisiko for andre mennesker som følge.

Er der tale om lande for hvilke, der anbefales 14 dages karantæne efter hjemkomst, vil personen grundet den manglende rådighed for arbejdsmarkedet ikke kunne modtage kontanthjælp, og som følge deraf kan personen i de 14 dage ikke gives tilbud som ydelsesmodtager.

Svar 17-06-20:

For så vidt angår opgørelsen af tilskudspersoner i forhold til rimelighedskravet, fremgår det af §§ 63 og 77 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), hvem der skal tælles med.

Af § 63 og § 77 i LAB fremgår det således, at personer i virksomhedspraktik og nytteindsats (herunder fra integrationslovens område) samt personer ansat med løntilskud efter kapitel 12 i LAB (herunder fra kompensationsloven) tæller med som tilskudspersoner. Ansatte som har været hjemsendt med lønkompensation skal altså ikke tælle med i antallet af tilskudspersoner.

I forhold til merbeskæftigelseskravet gælder det efter § 79 stk. 2, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (BAB), at man ved opgørelsen af antallet af antal ordinært ansatte medregner alle beskæftigede (opgjort som fuldtidspersoner). Man skal dog ikke medregne ansatte med offentligt tilskud.

Reglen i BAB § 79 om, at der ikke skal medregnes ”ansatte med offentligt tilskud” omhandler kun personer, hvor personen er blevet ansat med bevilling af offentligt tilskud efter reglerne i LAB, Integrationsloven og Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. - dvs. løntilskudsjob, fleksjob, jobrotation og voksenlærlinge. Det vil sige, at ordinært ansatte – som en virksomhed i en periode har modtaget/modtager lønkompensation til - ikke skal anses for at være omfattet af ”ansatte med offentligt tilskud”.

Svar 09-06-20:

Hvis en person allerede er ansat med løntilskud, og der herefter aftales/indføres arbejdsfordeling i virksomheden, kan ansættelsesforholdet – hvis borger og virksomhed er enige om det – videreføres indtil den aftalte slutdato. Det skyldes, at personen i løntilskudsjob er ansat på almindelige overenskomstmæssige vilkår i den afgrænsede og aftalte periode.

Når personen i løntilskudsjob deltager i en arbejdsfordeling, gælder der samme regler for pågældende som for de ordinært ansatte.

Jobcenteret bør dog generelt overveje, om de nye omstændigheder giver anledning til en revision af tilbuddet. Fx om det vil være hensigtsmæssigt (og muligt) at flytte den løntilskudsansatte til en anden afdeling (andet P-nummer), hvor der ikke er etableret arbejdsfordeling. Hvis dette ikke er muligt bør det overvejes, om den ”nye ansættelsessituation” fortsat er i overensstemmelse med intentionerne i gældende regler og det oprindelige formål med ansættelsen. Hvis jobcenteret vurderer, at formålet ikke længere er opfyldt, bør forløbet afbrydes med gældende opsigelsesvarsel som følge af overenskomsten på området.

Tidligere gældende svar

Svar 16-04-20 - ikke længere gældende:

Hvis en person allerede er ansat med løntilskud, og der herefter aftales/indføres arbejdsfordeling i virksomheden, kan ansættelsesforholdet – hvis borger og virksomhed er enige om det – videreføres indtil den aftalte slutdato. Det skyldes, at personen i løntilskudsjob er ansat på almindelige overenskomstmæssige vilkår i den afgrænsede og aftalte periode.

Når personen i løntilskudsjob deltager i en arbejdsfordeling, gælder der samme regler for pågældende som for de ordinært ansatte.

Jobcenteret bør dog generelt overveje, om de nye omstændigheder giver anledning til en revision af tilbuddet. Fx om det vil være hensigtsmæssigt (og muligt) at flytte den løntilskudsansatte til en anden afdeling (andet P-nummer), hvor der ikke er etableret arbejdsfordeling. Hvis dette ikke er muligt bør det overvejes, om den ”nye ansættelsessituation” fortsat er i overensstemmelse med intentionerne i gældende regler og det oprindelige formål med ansættelsen. Hvis jobcenteret vurderer, at formålet ikke længere er opfyldt, bør forløbet afbrydes med gældende opsigelsesvarsel som følge af overenskomsten på området.

Det bemærkes, at en eventuel videreførelse af et løntilskudsjob vil bero på en frivillig aftale mellem personen i løntilskud og virksomheden. Det vil derfor ikke kunne få ydelsesmæssige konsekvenser for personen i løntilskud at afslå en videreførelse af ansættelsen i løntilskud.

Rehabiliteringsteam

Svar 15-04-21:

Beskæftigelsesministeren har ved lov nr. 467 af 20. marts fået bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om fravigelse af den gældende frist på 4 uger for, hvornår rehabiliteringsteamet skal behandle en sag om jobafklaringsforløb, og om iværksættelse af indsatsen i jobafklaringsforløbet, inden sagen forelægges for rehabiliteringsteamet.

Der arbejdes på den konkrete udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen. Det forventes, at bekendtgørelse, der udmønter bestemmelsen sendes i høring hurtigst muligt.

Svar 15-06-20:

Med genåbningen af beskæftigelsesindsatsen skal der igen afholdes møder i rehabiliteringsteamet ved personligt fremmøde.

For at sikre en forsvarlig genåbning af beskæftigelsesindsatsen gives der med genåbningen fortsat mulighed for, at kommunen med udgangspunkt i den konkrete sag kan afholde møder i rehabiliteringsteamet virtuelt.

Muligheden for virtuelle møder i rehabiliteringsteamet kan fx anvendes de tilfælde, hvor der er behov for at tage hensyn til den enkelte borger eller hvor de fysiske rammer ikke gør det muligt at holde det enkelte møde inden for Sundhedsstyrelsens retningslinjer om COVID-19.

Svar 15-06-20:

Ved afholdelse af virtuelle rehabiliteringsmøder gælder de samme regler for afholdelse af virtuelle møder, som ellers har være gældende under suspensionsperioden.

Det betyder, at hvis mødet afholdes virtuelt, skal borgeren afgive samtykke til, at mødet afholdes uden borgerens deltagelse. Hvis borgeren ønsker at deltage i mødet, skal kommunen sikre, at dette kan ske. Kommunen træffer kun afgørelse i sagen, hvis borgeren er enig i rehabiliteringsteamets indstilling eller har anmodet om, at kommunen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, og hvis kommunen ikke kan træffe afgørelse i overensstemmelse med rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen behandles på ny og med fysisk fremmøde i rehabiliteringsteamet.

Svar 15-06-20

Borgerens samtykke kan principielt afgives både mundtligt og skriftligt. Det er dog kommunens ansvar at dokumentere, at borgeren har givet sit samtykke til, at behandlingen af sagen i rehabiliteringsteamet foregår digitalt uden borgerens deltagelse. Hvis borgeren afgiver mundtligt samtykke, bør kommunen bekræfte samtykket skriftligt i forhold til borgeren.

Tidligere gældende svar

Svar 02-04-20 - ikke længere gældende:

Borgerens samtykke kan principielt afgives både mundtligt og skriftligt. Det er dog kommunens ansvar at dokumentere, at borgeren har givet sit samtykke til, at behandlingen af sagen i rehabiliteringsteamet foregår digitalt. Hvis borgeren afgiver mundtligt samtykke, bør kommunen bekræfte samtykket skriftligt i forhold til borgeren.

Private leverandører

Svar 02-04-20:

Regeringen har indgået en aftale med alle Folketingets partier om, at det offentlige indkøb skal være med til at understøtte, at virksomhederne – og dermed lønmodtagerne – kommer godt igennem den ekstraordinære økonomiske situation som følge af coronavirus gennem tre tiltag:

  • fremrykning af betalinger
  • mulighed for at forudbetale
  • ved at undlade at opkræve bod ved misligholdelse.

Regeringen har den 26. marts indgået en aftale med KL og Danske Regioner om, at kommuner og regioner tilslutter sig de tre tiltag.

De konkrete konsekvenser, herunder for de økonomiske forpligtelser mellem de to parter, vil afhænge af de konkret indgåede kontrakter mellem kommunen som bestiller og den private aktør som leverandør.

Opfordringen er derfor, at kontraktparterne indleder en dialog om samarbejdet i denne særlige situation.

Styrelsen skal i den forbindelse henvise til KL samt til:

Økonomistyrelsens vejledende svar om offentlige indkøb i lyset coronavirus (nyt vindue)

Virksomhedsguiden: Coronavirus og din virksomhed (nyt vindue)

Endelig skal styrelsen gøre opmærksom på, at der med forlængelse af bekendtgørelsen om suspensionsperioden den 30. marts 2020 er åbnet mulighed for, at jobcentrene kan iværksætte nye digitale vejlednings- og opkvalificeringsforløb – både som tilbud efter kapitel 14 i LAB og som jobrettet uddannelse efter kapitel 9. Åbningen gælder både ordinære uddannelsestilbud, fx AMU-kurser, men også øvrige vejlednings- og opkvalificeringsforløb, fx jobsøgningskurser m.v., som udbydes af andre aktører.

Visitation

Svar 12-03-21:

Jobcentrets samtaler med borgere i forhold til en vurdering af, om borgeren er jobparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat (visitation) er, indtil videre, omfattet af muligheden for at fortsætte med at holde jobsamtalerne telefonisk eller digitalt.

Tidligere gældende svar

Svar 22-12-20 - ikke længere gældende:

Jobcentrets samtaler med borgere i forhold til en vurdering af, om borgeren er jobparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat (visitation) er omfattet af muligheden for at fortsætte med at holde jobsamtalerne telefonisk eller digitalt og gælder til og med 28. februar 2021. Derefter skal samtalerne holdes i overensstemmelse med LAB, dvs. som hovedregel ved personligt fremmøde, bortset fra visse tilfælde.

Svar 12-10-20 - ikke længere gældende:

Jobcentrets samtaler med borgere i forhold til en vurdering af, om borgeren er jobparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat (visitation) er omfattet af muligheden for at fortsætte med at holde jobsamtalerne telefonisk eller digitalt og gælder til og med 31. december 2020. Derefter skal samtalerne holdes i overensstemmelse med LAB, dvs. som hovedregel ved personligt fremmøde, bortset fra visse tilfælde.

Svar 15-06-20 - ikke længere gældende:

Jobcentrets samtaler med borgere i forhold til en vurdering af, om borgeren er jobparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat (visitation) er omfattet af muligheden for at fortsætte med at holde jobsamtalerne telefonisk eller digitalt og gælder frem til den 1. oktober 2020. Derefter skal samtalerne holdes i overensstemmelse med LAB, dvs. som hovedregel ved personligt fremmøde, bortset fra visse tilfælde.

Uddannelsespålæg

Svar 15-06-20:

Uddannelseshjælpsmodtagere skal igen have uddannelsespålæg som led i kontaktforløbet. Fravigelsen af bestemmelsen i lovens § 33, stk. 1, om at jobsamtaler skal holdes ved personligt fremmøde medfører også, at uddannelsespålæg til uddannelseshjælpsmodtagere kan gives uden personligt fremmøde.

Som led i uddannelsespålægget kan uddannelseshjælpsmodtagere blive pålagt at søge optagelse og starte på et aftalt tidspunkt samt gennemføre en konkret uddannelse, når de har opnået tilstrækkelige kvalifikationer fx via indsatsen i jobcentret. Pga. COVID-19 er det mulighederne i uddannelsessystemet, der afgør, hvornår og hvordan den unge kan søge optagelse og starte på den valgte uddannelse, og dermed også virkningen af uddannelsespålægget.

Læse-, skrive- og regnetest

Svar 15-06-20:

Med genåbningen kan der igen gennemføres læse-, skrive- og regnetest. Det vil dog fortsat være muligt at screene ansøgere uden brug af de obligatoriske test, hvis der er sundhedsmæssige forhold, der taler herfor. Jobcentrene kan få flere oplysninger om denne mulighed hos VUC og driftsoverenskomstparter.

Sidst opdateret: 02-06-2021