Historiske spørgsmål og svar om midlertidige ændringer vedr. ydelser som følge af corona-virus.

Svar 24-04-20 - ikke længere gældende:

Perioden på 12 kalendermåneder til opfyldelse af arbejdskravet på 225 timer er forlænget med perioden fra og med 9. marts 2020 til og med 8. juli 2020, således at personer omfattet af 225-timersreglen får længere tid end 12 måneder til at opfylde kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde. Hvis en person får ordinært og ustøttet arbejde i perioden, hvor 12 måneders perioden i 225-timersreglen er forlænget, vil timerne tælle med til at opfylde arbejdskravet på 225 timer. Forlængelsesgrunden virker i samspil med de øvrige forlængelsesgrunde, således at en person kun kan være omfattet af én forlængelsesgrund ad gangen, og således at to samtidige forlængelsesgrunde ikke giver dobbelt forlængelse.

Personer, som ansøger om hjælp i kontanthjælpssystemet i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020, vil som følge af covid-19 først kunne blive omfattet af 225-timersreglen efter periodens udløb.
De personer, hvis hjælp allerede er nedsat eller bortfaldet, fordi de forud for perioden ikke opfyldte kravet om 225 timers arbejde inden for 12 måneder, bliver ikke sat op i ydelse, dog vil de også få forlænget perioden til opnåelse af det tilstrækkelige antal timer.

Regeringen har den 21. april 2020 vedtaget lov nr. 473 af 22. april 2020 om bl.a. ændring af lov om aktiv socialpolitik (Forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19 (LF 169-Folketinget 2019-20)):

Lov nr. 473 af 22. april 2020 om bl.a. ændring af lov om aktiv socialpolitik (Forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19 (LF 169-Folketinget 2019-20)) (nyt vindue)

Der henvises endvidere til STARs orienteringsbrev af 22. april 2020 om vedtagelsen af lov nr. 473 af 22. april 2020 samt til varslingsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 474 af 22. april 2020:

STARs orienteringsbrev af 22. april 2020 om vedtagelsen af lov nr. 473 af 22. april 2020 (nyt vindue)

Varslingsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 474 af 22. april 2020 (nyt vindue)

Svar 19-03-20 - ikke længere gældende:

Dele af beskæftigelsesindsatsen er midlertidigt suspenderet. Kommunen/a-kassen skal dog fortsat – i perioden som nødberedskab – bl.a. sørge for, at ledige fortsat kan modtage ydelse fra enten jobcenter eller a-kasse.

For a-kasserne betyder det, at de fortsat skal kunne modtage og behandle henvendelser fra medlemmerne, der er af betydning for retten til ydelser fra a-kassen. Det drejer sig fx om indmeldelser, ledighedserklæringer, frigørelsesattester, dagpengekort og ansøgning om efterløn eller efterlønsbevis.

A-kassen skal således også kunne modtage og behandle en henvendelse fra et medlem om overgang fra dagpenge til efterløn.

Hvis a-kassen har brug for at kontakte et medlem for at få tilstrækkeligt grundlag for at afgøre, om medlemmet er berettiget til den ansøgte ydelse, skal kontakten foregå uden personligt fremmøde.

Henvendelser fra et medlem til a-kassen og kommunikation mellem medlem og a-kasse kan foregå via a-kassens hjemmeside, telefonisk eller skriftligt (fx mail eller brev).

Herudover kan a-kassen som en del af nødberedskabet give medlemmerne adgang til at rette henvendelse til a-kassen digitalt eller telefonisk for at få vejledning om, hvordan de skal forholde sig i den aktuelle situation.

Svar 30-03-20 - ikke længere gældende:

Ja, foranstaltningerne, herunder den delvise suspendering af den aktive indsats, gælder for alle jobcentrenes og a-kassernes målgrupper.

De nærmere retningslinjer, herunder særlige hensyn til bestemte målgrupper, fremgår af bekendtgørelsen og ændringsbekendtgørelsen om en delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som en følge af COVID-19.

Svar 16-03-20 - ikke længere gældende:

Der kan som følge af udbredelsen af COVID-19 forekomme situationer, hvor en dagpengemodtager på grund af danske eller udenlandske myndigheders rejserestriktioner ikke kan rejse ud eller ind af de berørte lande. Det kan betyde, at dagpengemodtagere ikke har mulighed for at vende tilbage til Danmark efter en 3 måneders jobsøgningsperiode på den dato, som er angivet på attest PDU 2.

Rejserestriktioner i EU/EØS-lande som følge af COVID-19, der forhindrer dagpengemodtagere i rejse tilbage til Danmark, må anses for force majeure. Det betyder, at dagpengeudbetalingen fortsætter selvom vedkommende ikke kan vende tilbage til Danmark inden den dato, som fremgår af vedkommendes attest PDU 2.

Fristen for tilmelding som jobsøgende hos jobcenteret udskydes indtil, at dagpengemodtageren er vendt tilbage til Danmark. Det betyder, at dagpengemodtageren bevarer retten til dagpenge efter tilbagevenden til Danmark, selvom vedkommende først får tilmeldt sig som jobsøgende hos jobcenteret efter den dato, som er angivet på attest PDU 2. Det er en betingelse, at tilmelding som jobsøgende hos jobcenteret sker senest dagen efter, at vedkommende er vendt tilbage til Danmark.

Det er desuden en betingelse, at der foreligger dokumentation, der viser, at det ikke har været muligt, at vende tilbage til Danmark på et tidligere tidspunkt.

Svar 7-07-20 - ikke længere gældende:

Der kan som følge af udbredelsen af COVID-19 forekomme situationer, hvor ledige medlemmer af en a-kasse på grund af udenlandske myndigheders rejserestriktioner ikke kan rejse ud af eller ind i de berørte lande. Det kan betyde, at ledige, der har holdt ferie med enten feriedagpenge eller feriegodtgørelse, ikke har mulighed for at vende tilbage til Danmark til den dato, som fx fremgår af vedkommendes ansøgning om feriedagpenge eller ansøgning om feriegodtgørelse.

Rejserestriktioner i andre lande som følge af COVID-19, der forhindrer ledige i at rejse tilbage til Danmark, må anses for force majeure. Det betyder, at udbetalingen af dagpenge kan fortsætte, selvom vedkommende ikke kan vende tilbage til Danmark til den dato, som det oprindelig var forudsat, at vedkommende skulle vende tilbage. Det bemærkes, at udbetalingen af dagpenge ikke forbruger af dagpengeperioden i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020.

Det er en betingelse, at vedkommende har været ledig forud for opholdet i udlandet.

Det er en betingelse, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge, herunder indkomst- og beskæftigelseskravet. Det bemærkes dog, at der ikke stilles krav om, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, da beskæftigelsesindsatsen midlertidigt er suspenderet.

Det er en betingelse, at tilmelding som jobsøgende hos jobcenteret sker senest dagen efter, at vedkommende er vendt tilbage til Danmark.

Det er desuden en betingelse, at der foreligger dokumentation, der viser, at det ikke har været muligt, at vende tilbage til Danmark til den dato, som vedkommende ønsker at modtage dagpenge fra.

Det er ligeledes en betingelse, at vedkommende ikke er rejst ud af landet efter, at Udenrigsministeriet den 13. marts 2020 frarådede rejser til udlandet på grund af COVID-19-situationen.

Svar 27-03-20 - ikke længere gældende:

Der kan som følge af udbredelsen af COVID-19 forekomme situationer, hvor ledige medlemmer af en a-kasse på grund af udenlandske myndigheders rejserestriktioner ikke kan rejse ud af eller ind i de berørte lande. Det kan betyde, at ledige, der har holdt ferie med enten feriedagpenge eller feriegodtgørelse, ikke har mulighed for at vende tilbage til Danmark til den dato, som fx fremgår af vedkommendes ansøgning om feriedagpenge eller ansøgning om feriegodtgørelse.

Rejserestriktioner i andre lande som følge af COVID-19, der forhindrer ledige i at rejse tilbage til Danmark, må anses for force majeure. Det betyder, at udbetalingen af dagpenge kan fortsætte, selvom vedkommende ikke kan vende tilbage til Danmark til den dato, som det oprindelig var forudsat, at vedkommende skulle vende tilbage. Det bemærkes, at udbetalingen af dagpenge ikke forbruger af dagpengeperioden i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 30. juni 2020.

Det er en betingelse, at vedkommende har været ledig forud for opholdet i udlandet.

Det er en betingelse, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge, herunder indkomst- og beskæftigelseskravet. Det bemærkes dog, at der ikke stilles krav om, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, da beskæftigelsesindsatsen midlertidigt er suspenderet.

Det er en betingelse, at tilmelding som jobsøgende hos jobcenteret sker senest dagen efter, at vedkommende er vendt tilbage til Danmark.

Det er desuden en betingelse, at der foreligger dokumentation, der viser, at det ikke har været muligt, at vende tilbage til Danmark til den dato, som vedkommende ønsker at modtage dagpenge fra.

Det er ligeledes en betingelse, at vedkommende ikke er rejst ud af landet efter, at Udenrigsministeriet den 13. marts 2020 frarådede rejser til udlandet på grund af COVID-19-situationen.

Svar 06-07-20:

En dagpengemodtager, der holder sig hjemme i de første 14 dage efter hjemkomst fra et land, som Udenrigsministeriet (UM) fraråder at rejse til, står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet i denne periode, og har derfor ikke ret til dagpenge i denne periode.

Hvis en dagpengemodtager rejser til et af de lande, som Udenrigsministeriet (UM) fraråder at rejse til, er der begrundet tvivl om rådigheden, fordi dagpengemodtageren bør følge sundhedsmyndighedernes opfordring om at holde sig hjemme i 14 dage efter hjemkomst.

Hvis dagpengemodtageren ikke holder sig hjemme i de første 14 dage, skal der derfor foretages en rådighedsvurdering af dagpengemodtageren, hvori det indgår, om der er et tilstrækkeligt stort arbejdsmarked, hvor pågældende vil kunne opnå ansættelse, henset til den potentielle smittefare, medlemmet udgør. Hvis a-kassen ved en konkret vurdering kommer frem til, at dagpengemodtageren ikke står til rådighed for et tilstrækkeligt stort arbejdsmarked, har vedkommende ikke ret til dagpenge i de første 14 dage efter hjemkomsten.

Svar 19-05-21 - ikke længere gældende

Forbruget af tidsbegrænsningen for ret til supplerende dagpenge, herunder en eventuelt forlænget periode med supplerende dagpenge, vil være sat i bero i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021. Det betyder, at der kan modtages supplerende dagpenge i 6 måneder længere.

Det betyder også, at personer, der inden den 1. januar 2021 har opbrugt retten til supplerende dagpenge, ikke vil være berettiget til at få udbetalt supplerende dagpenge i perioden 1. januar 2021 – 30. juni 2021, medmindre personen genoptjener retten til supplerende dagpenge i perioden.

Efter gældende regler kan et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge – ud over den måned, hvor retten til supplerende dagpenge er udløbet – fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under arbejdsfordeling eller hjemsendelse i en måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat tid. Dette gælder også i perioden 1. januar 2021 – 30. juni 2021.

Svar 22-03-21 - ikke længere gældende

Forbruget af tidsbegrænsningen for ret til supplerende dagpenge, herunder en eventuelt forlænget periode med supplerende dagpenge, vil være sat i bero i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. april 2021. Det betyder, at der kan modtages supplerende dagpenge i 4 måneder længere.

Det betyder også, at personer, der inden den 1. januar 2021 har opbrugt retten til supplerende dagpenge, ikke vil være berettiget til at få udbetalt supplerende dagpenge i perioden 1. januar 2021 – 30. april 2021, medmindre personen genoptjener retten til supplerende dagpenge i perioden.

Efter gældende regler kan et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge – ud over den måned, hvor retten til supplerende dagpenge er udløbet – fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under arbejdsfordeling eller hjemsendelse i en måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat tid. Dette gælder også i perioden 1. januar 2021 – 30. april 2021.

Svar 26-06-20 - ikke længere gældende:

Forbruget af tidsbegrænsningen for ret til supplerende dagpenge, herunder en eventuelt forlænget periode med supplerende dagpenge, vil være sat i bero i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020. Det betyder, at der kan modtages supplerende dagpenge i 6 måneder længere.

Det betyder også, at personer, der inden den 1. marts 2020 har opbrugt retten til supplerende dagpenge, ikke vil være berettiget til at få udbetalt supplerende dagpenge i perioden 1.marts 2020 – 31. august 2020, medmindre personen genoptjener retten til supplerende dagpenge i perioden.

Efter gældende regler kan et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge – ud over den måned, hvor retten til supplerende dagpenge er udløbet – fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under arbejdsfordeling eller hjemsendelse i en måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat tid. Dette gælder også i perioden 1. marts 2020 – 31. august 2020.

Svar 07-05-20 - ikke længere gældende:

Forbruget af tidsbegrænsningen for ret til supplerende dagpenge, herunder en eventuelt forlænget periode med supplerende dagpenge, vil være sat i bero i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 30. juni 2020. Det betyder, at der kan modtages supplerende dagpenge i 4 måneder længere.

Det betyder også, at personer, der inden den 1. marts 2020 har opbrugt retten til supplerende dagpenge, ikke vil være berettiget til at få udbetalt supplerende dagpenge i perioden 1.marts 2020 – 30. juni 2020, medmindre personen genoptjener retten til supplerende dagpenge i perioden.

Efter gældende regler kan et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge – ud over den måned, hvor retten til supplerende dagpenge er udløbet – fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under arbejdsfordeling eller hjemsendelse i en måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat tid. Dette gælder også i perioden 1. marts 2020 – 30. juni 2020.

Tidligere gældende svar

Svar 09-07-20:

Hvis de første 3 måneders forlængelse udløber inden den 1. oktober, så skal udbetalingen forlænges yderligere 3 måneder.

Hvis udløbet er efter den 1. oktober 2020 eller senere, skal kommunen, ligesom inden udløbet af den almindelige sygedagpengeperiode på 22 uger inden for 9 kalendermåneder foretage en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation og herunder tage stilling til, om sygedagpengene kan forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1.

Hvis sygedagpengene ikke kan forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, og personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24, stk. 2.

Svar 27-03-20:

Ligesom inden udløbet af den almindelige sygedagpengeperiode på 22 uger inden for 9 kalendermåneder skal kommunen foretage en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation og herunder tage stilling til, om sygedagpengene kan forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1.

Hvis sygedagpengene ikke kan forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, og personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24, stk. 2.

Svar 30-03-21 - ikke længere gældende:

Efter sygedagpengelovens § 53 b, stk. 1, har en arbejdsgiver ret til refusion i arbejdsgiverperioden, hvis lønmodtagerens uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7 skyldes covid-19, og lønmodtageren i øvrigt opfylder lovens betingelser.

En person, der er konstateret smittet med covid-19 anses for uarbejdsdygtig efter sygedagpengelovens § 7. Det er uden betydning om personen oplever symptomer på smitte med covid-19. Det er en forudsætning at personen ikke kan varetage sit arbejde hjemmefra.

Hvis en sygemeldt person, der ikke er konstateret smittet med covid-19, oplever symptomer på smitte med covid-19, vil der være en realistisk formodning om, at personens sygefravær skyldes smitte med covid-19. Den sygmeldte vil i den situation regnes for at være uarbejdsdygtig efter sygedagpengelovens § 7, uanset om der er tale om milde eller svære symptomer.

En person der er i selvisolation fordi vedkommende efter sundhedsmyndighedernes retningslinjer er identificeret som nær kontakt til en person, anses også for at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom efter § 7, hvis personen ikke kan arbejde hjemmefra.

For personer, der ikke er konstateret smittet med covid-19, vil sundhedsmyndighedernes retningslinjer for håndtering af covid-19 i sundhedsvæsenet, herunder den til enhver tid værende teststrategi, kunne indgå i den løbende vurdering af, om der fortsat er en realistisk formodning om, at sygefraværet skyldes smitte med covid-19.

Sundhedsstyrelsen har pr. den 19. marts 2021 følgende anbefaling til vaccinerede personer, som er nære kontakter.

Nær kontakt og 'Anden kontakt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (nyt vindue)

"6. Hvad du skal gøre, hvis du er vaccineret og får at vide, at du er nær kontakt?

Hvis du er færdigvaccineret

Du betragtes som færdigvaccineret 14 dage efter din 2. vaccination. Hvis du efterfølgende får besked om, at du er nær kontakt og du ikke har symptomer på COVID-19, behøver du ikke gå i selvisolation. Vi anbefaler dog stadig, at du bliver testet to gange som nær kontakt. Hvis du får symptomer på COVID-19 bør du også gå i selvisolation.

Hvis du ikke er færdigvaccineret

Hvis du ikke er færdigvaccineret, skal du følge de samme anbefalinger, som hvis du ikke var. Du skal altså sørge for at blive testet to gange og gå i selvisolation frem til andet negative testsvar, hvis du får at vide, at du er nær kontakt.”

Sundhedsstyrelsen har pr. den 3. februar 2021 følgende anbefaling til vaccinerede personer, der oplever symptomer på smitte med covid-19.

Hvis du får symptomer på COVID-19 på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (nyt vindue)

"5. Hvad du skal gøre, hvis du er vaccineret og får symptomer på COVID-19?

Selvom du er vaccineret, skal du følge de samme smitteforebyggende anbefalinger, som hvis du ikke var. Du skal altså fortsat gå i selvisolation, være særligt opmærksom på hygiejne og rengøring og sørge for at blive testet, hvis du får syptomer på COVID-19.

Det skyldes, at vaccinerne ikke er 100 procent effektive, og der er derfor en lille risiko for, at man kan blive smittet og syg med COVID-19, selvom man er fuldt vaccineret. Desuden er det endnu ikke dokumenteret, om vaccination forebygger, at den vaccinerede kan bære virus og dermed smitte andre, uden selv at få symptomer.”

I forhold til bivirkninger som følge af vaccination har Sundhedsstyrelsen den 9. marts 2021 oplyst at der ikke er behov for test ved moderate symptomer de første døgn efter vaccination mod COVID-19:

”Hvis du får milde til moderate influenzalignende symptomer inden for 48 timer, efter du er blevet vaccineret mod COVID-19, er det ikke nødvendigt at blive testet, inden du kan komme tilbage på arbejde.

Det er nemlig almindeligt, at der kan opstå symptomer, der minder om influenzasymptomer, som for eksempel feber, hovedpine, kulderystelser, almen utilpashed, muskelsmerter eller ledsmerter inden for de første døgn efter, at man bliver vaccineret. Reaktionen er helt almindelig og et tegn på, at kroppens immunsystem reagerer på vaccinen.

”Hvis der opstår velkendte, milde symptomer, som spontant forsvinder igen inden for 48 timer efter vaccination, er de mest sandsynligt en reaktion på vaccinationen. Og i den situation behøver du ikke at blive testet for COVID-19, før du vender tilbage til arbejde", siger Bolette Søborg, enhedschef i Sundhedsstyrelsen”

Hvis symptomerne ikke spontant forsvinder igen inden for 48 timer, eller hvis der opstår andre symptomer på sygdom, for eksempel hoste eller andre øvre luftvejssymptomer, så bør du sygemelde dig og få en PCR-test, for at udelukke COVID-19, før du vender tilbage til arbejde.”

Sundhedsstyrelsens nyhed: Ikke behov for test ved moderate symptomer de første døgn efter vaccination mod COVID-19 (nyt vindue)

På baggrund af ovenstående anbefalinger fra sundhedsstyrelsen, er det STARs vurdering, at for en person der er vaccineret mod covid-19 og som efterfølgende oplever covid-19 lignende symptomer og går i selvisolation, vil der fortsat være en realistisk formodning om at personens fravær skyldes smitte med covid-19. Fraværet vil i denne situation være omfattet af sygedagpengelovens § 53 b, stk. 1, jf. dog nedenfor.

Det bemærkes, at når det ved test er konstateret, at den ansatte, som er vaccineret mod covid-19, ikke er syg pga. smitte med covid-19, vil der fra testresultatet foreligger ikke længere være en realistisk formodning om, at sygefraværet skyldes covid-19. Dermed vil der fra dette tidspunkt ikke længere være ret til refusion efter sygedagpengelovens § 53 b, stk. 1.

For så vidt angår fravær der skyldes bivirkninger af vaccinen mod covid-19 i de første 48 timer, jf. sundhedsstyrelsens udtalelse, eller andre bivirkninger, som ikke er covid-19 lignende symptomer, vil der ikke være en realistisk formodning for at personen kan være smittet med covid-19, og fraværet vil derfor ikke være omfattet af bestemmelsen.

Svar 15-03-21 - ikke længere gældende:

Efter sygedagpengelovens § 53 b, stk. 1, har en arbejdsgiver ret til refusion i arbejdsgiverperioden, hvis lønmodtagerens uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7 skyldes covid-19, og lønmodtageren i øvrigt opfylder lovens betingelser.

En person, der er konstateret smittet med covid-19 anses for uarbejdsdygtig efter sygedagpengelovens § 7. Det er uden betydning om personen oplever symptomer på smitte med covid-19. Det er en forudsætning at personen ikke kan varetage sit arbejde hjemmefra.

Hvis en sygemeldt person, der ikke er konstateret smittet med covid-19, oplever symptomer på smitte med covid-19, vil der være en realistisk formodning om, at personens sygefravær skyldes smitte med covid-19. Den sygmeldte vil i den situation regnes for at være uarbejdsdygtig efter sygedagpengelovens § 7, uanset om der er tale om milde eller svære symptomer.

En person der er i selvisolation fordi vedkommende efter sundhedsmyndighedernes retningslinjer er identificeret som nær kontakt til en person, anses også for at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom efter § 7, hvis personen ikke kan arbejde hjemmefra.

For personer, der ikke er konstateret smittet med covid-19, vil sundhedsmyndighedernes retningslinjer for håndtering af covid-19 i sundhedsvæsenet, herunder den til enhver tid værende teststrategi, kunne indgå i den løbende vurdering af, om der fortsat er en realistisk formodning om, at sygefraværet skyldes smitte med covid-19.

Sundhedsstyrelsen har pr. den 3. februar 2021 følgende anbefaling til vaccinerede personer, som er nære kontakter.

Nær kontakt og 'Anden kontakt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (nyt vindue)

"6. Hvad du skal gøre, hvis du er vaccineret og får at vide, at du er nær kontakt?

Selvom du er vaccineret, skal du følge de samme smitteforebyggende anbefalinger, som hvis du ikke var. Du skal altså fortsat gå i selvisolation, være særligt opmærksom på hygiejne og rengøring og sørge for at blive testet, hvis du får at vide, at du er nær kontakt.

Det skyldes, at vaccinerne ikke er 100 procent effektive, og der er derfor en lille risiko for, at man kan blive smittet og syg med COVID-19, selvom man er fuldt vaccineret. Desuden er det endnu ikke dokumenteret, om vaccination forebygger, at den vaccinerede kan bære virus og dermed smitte andre uden selv at få symptomer.”

Sundhedsstyrelsen har pr. den 3. februar 2021 følgende anbefaling til vaccinerede personer, der oplever symptomer på smitte med covid-19.

Hvis du får symptomer på COVID-19 på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (nyt vindue)

"5. Hvad du skal gøre, hvis du er vaccineret og får symptomer på COVID-19?

Selvom du er vaccineret, skal du følge de samme smitteforebyggende anbefalinger, som hvis du ikke var. Du skal altså fortsat gå i selvisolation, være særligt opmærksom på hygiejne og rengøring og sørge for at blive testet, hvis du får syptomer på COVID-19.

Det skyldes, at vaccinerne ikke er 100 procent effektive, og der er derfor en lille risiko for, at man kan blive smittet og syg med COVID-19, selvom man er fuldt vaccineret. Desuden er det endnu ikke dokumenteret, om vaccination forebygger, at den vaccinerede kan bære virus og dermed smitte andre, uden selv at få symptomer.”

I forhold til bivirkninger som følge af vaccination har Sundhedsstyrelsen den 9. marts 2021 oplyst at der ikke er behov for test ved moderate symptomer de første døgn efter vaccination mod COVID-19:

”Hvis du får milde til moderate influenzalignende symptomer inden for 48 timer, efter du er blevet vaccineret mod COVID-19, er det ikke nødvendigt at blive testet, inden du kan komme tilbage på arbejde.

Det er nemlig almindeligt, at der kan opstå symptomer, der minder om influenzasymptomer, som for eksempel feber, hovedpine, kulderystelser, almen utilpashed, muskelsmerter eller ledsmerter inden for de første døgn efter, at man bliver vaccineret. Reaktionen er helt almindelig og et tegn på, at kroppens immunsystem reagerer på vaccinen.

”Hvis der opstår velkendte, milde symptomer, som spontant forsvinder igen inden for 48 timer efter vaccination, er de mest sandsynligt en reaktion på vaccinationen. Og i den situation behøver du ikke at blive testet for COVID-19, før du vender tilbage til arbejde", siger Bolette Søborg, enhedschef i Sundhedsstyrelsen”

Hvis symptomerne ikke spontant forsvinder igen inden for 48 timer, eller hvis der opstår andre symptomer på sygdom, for eksempel hoste eller andre øvre luftvejssymptomer, så bør du sygemelde dig og få en PCR-test, for at udelukke COVID-19, før du vender tilbage til arbejde.”

Sundhedsstyrelsens nyhed: Ikke behov for test ved moderate symptomer de første døgn efter vaccination mod COVID-19 (nyt vindue)

På baggrund af ovenstående anbefalinger fra sundhedsstyrelsen, er det STARs vurdering, at for en person der er vaccineret mod covid-19 og som efterfølgende oplever covid-19 lignende symptomer og går i selvisolation, vil der fortsat være en realistisk formodning om at personens fravær skyldes smitte med covid-19. Fraværet vil i denne situation være omfattet af sygedagpengelovens § 53 b, stk. 1, jf. dog nedenfor.

Det bemærkes, at når det ved test er konstateret, at den ansatte, som er vaccineret mod covid-19, ikke er syg pga. smitte med covid-19, vil der fra testresultatet foreligger ikke længere være en realistisk formodning om, at sygefraværet skyldes covid-19. Dermed vil der fra dette tidspunkt ikke længere være ret til refusion efter sygedagpengelovens § 53 b, stk. 1.

For så vidt angår fravær der skyldes bivirkninger af vaccinen mod covid-19 i de første 48 timer, jf. sundhedsstyrelsens udtalelse, eller andre bivirkninger, som ikke er covid-19 lignende symptomer, vil der ikke være en realistisk formodning for at personen kan være smittet med covid-19, og fraværet vil derfor ikke være omfattet af bestemmelsen.

Svar 12-02-21 - ikke længere gældende:

Efter sygedagpengelovens § 53 b, stk. 1, har en arbejdsgiver ret til refusion i arbejdsgiverperioden, hvis lønmodtagerens uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7 skyldes covid-19, og lønmodtageren i øvrigt opfylder lovens betingelser.

En person, der er konstateret smittet med covid-19 anses for uarbejdsdygtig efter sygedagpengelovens § 7. Det er uden betydning om personen oplever symptomer på smitte med covid-19. Det er en forudsætning at personen ikke kan varetage sit arbejde hjemmefra.

Hvis en sygemeldt person, der ikke er konstateret smittet med covid-19, oplever symptomer på smitte med covid-19, vil der være en realistisk formodning om, at personens sygefravær skyldes smitte med covid-19. Den sygmeldte vil i den situation regnes for at være uarbejdsdygtig efter sygedagpengelovens § 7, uanset om der er tale om milde eller svære symptomer.

En person der er i selvisolation fordi vedkommende efter sundhedsmyndighedernes retningslinjer er identificeret som nær kontakt til en person, anses også for at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom efter § 7, hvis personen ikke kan arbejde hjemmefra.

For personer, der ikke er konstateret smittet med covid-19, vil sundhedsmyndighedernes retningslinjer for håndtering af covid-19 i sundhedsvæsenet, herunder den til enhver tid værende teststrategi, kunne indgå i den løbende vurdering af, om der fortsat er en realistisk formodning om, at sygefraværet skyldes smitte med covid-19.

Sundhedsstyrelsen har pr. den 3. februar 2021 følgende anbefaling til vaccinerede personer, som er nære kontakter.

Nær kontakt og 'Anden kontakt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (nyt vindue)

"6. Hvad du skal gøre, hvis du er vaccineret og får at vide, at du er nær kontakt?

Selvom du er vaccineret, skal du følge de samme smitteforebyggende anbefalinger, som hvis du ikke var. Du skal altså fortsat gå i selvisolation, være særligt opmærksom på hygiejne og rengøring og sørge for at blive testet, hvis du får at vide, at du er nær kontakt.

Det skyldes, at vaccinerne ikke er 100 procent effektive, og der er derfor en lille risiko for, at man kan blive smittet og syg med COVID-19, selvom man er fuldt vaccineret. Desuden er det endnu ikke dokumenteret, om vaccination forebygger, at den vaccinerede kan bære virus og dermed smitte andre uden selv at få symptomer.”

Sundhedsstyrelsen har pr. den 3. februar 2021 følgende anbefaling til vaccinerede personer, der oplever symptomer på smitte med covid-19.

Hvis du får symptomer på COVID-19 på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (nyt vindue)

"5. Hvad du skal gøre, hvis du er vaccineret og får symptomer på COVID-19

Selvom du er vaccineret, skal du følge de samme smitteforebyggende anbefalinger, som hvis du ikke var. Du skal altså fortsat gå i selvisolation, være særligt opmærksom på hygiejne og rengøring og sørge for at blive testet, hvis du får syptomer på COVID-19.

Det skyldes, at vaccinerne ikke er 100 procent effektive, og der er derfor en lille risiko for, at man kan blive smittet og syg med COVID-19, selvom man er fuldt vaccineret. Desuden er det endnu ikke dokumenteret, om vaccination forebygger, at den vaccinerede kan bære virus og dermed smitte andre, uden selv at få symptomer.”

På baggrund af ovenstående anbefalinger fra sundhedsstyrelsen, er det STARs vurdering, at for en person der er vaccineret mod covid-19 og som efterfølgende oplever covid-19 lignende symptomer og går i selvisolation, vil der fortsat være en realistisk formodning om at personens fravær skyldes smitte med covid-19. Fraværet vil i denne situation være omfattet af sygedagpengelovens § 53 b, stk. 1.

Det bemærkes, at når det ved test er konstateret, at den ansatte, som er vaccineret mod covid-19, ikke er syg pga. smitte med covid-19, vil der fra testresultatet foreligger ikke længere være en realistisk formodning om, at sygefraværet skyldes covid-19. Dermed vil der fra dette tidspunkt ikke længere være ret til refusion efter sygedagpengelovens § 53 b, stk. 1.

Bestemmelsen omfatter således ikke lønmodtagere, der oplever covid-19 lignende symptomer efter det ved test er konstateret at personen ikke er syg pga. smitte med covid-19, men hvor sygefraværet skyldes andre forhold, f.eks. bivirkninger af vaccinen mod covid-19.

Endvidere vil der ved fravær der skyldes bivirkninger af vaccinen mod covid-19, som ikke er covid-19 lignende symptomer, ikke være en realistisk formodning for at personen kan være smittet med covid-19, og fraværet vil derfor ikke være omfattet af bestemmelsen.

Svar 03-03-21 - ikke længere gældende:

Efter sygedagpengelovens § 53 b, stk. 1, har en arbejdsgiver ret til refusion i arbejdsgiverperioden, hvis lønmodtagerens uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7 skyldes covid-19, eller hvis der er en realistisk formodning om at fraværet skyldes smitte med covid-19. Det er en forudsætning at lønmodtageren i øvrigt opfylder lovens betingelser.

Bestemmelsen i sygedagpengelovens § 53 b, stk. 1, omfatter ikke sygefravær som følge af senfølger/eftervirkninger efter covid-19.

Bestemmelsen i § 53 b, stk. 1, omfatter således ikke lønmodtagere, der tidligere har været sygemeldt på grund af covid-19 og som sygemeldes på ny på grund af senfølger/eftervirkninger efter covid-19.

Endvidere omfatter bestemmelsen ikke lønmodtagere, der er sygemeldt på grund af covid-19 og som i forlængelse heraf bliver uarbejdsdygtige på grund af senfølger efter covid-19. Det betyder, at i perioden hvor lønmodtagerens fravær skyldes senfølger efter covid-19, har arbejdsgiver pligt til at udbetale sygedagpenge i en evt. resterende del af arbejdsgiverperioden.

Svar 12-11-20 - ikke længere gældende:

Vurderingen af uarbejdsdygtighed efter § 7 sker i lyset af sundhedsmyndighedernes retningslinjer, der opdateres løbende.

En person, der er konstateret smittet med covid-19 anses for uarbejdsdygtig efter sygedagpengelovens § 7. Det er uden betydning om personen oplever symptomer på smitte med covid-19. Det er en forudsætning at personen ikke kan varetage sit arbejde hjemmefra. Personen må regnes for uarbejdsdygtig efter sygedagpengelovens § 7, indtil personen ifølge sundhedsmyndighedernes retningslinjer anses for smittefri.

Det fremgår aktuelt af Sundhedsstyrelsens retningslinjer, at man anses for smittefri 48 timer efter at man ikke længere har symptomer.

Hvis en sygemeldt person, der ikke er konstateret smittet med covid-19, oplever symptomer på smitte med covid-19, vil der være en realistisk formodning om, at personens sygefravær skyldes smitte med covid-19. Den sygmeldte vil i den situation regnes for at være uarbejdsdygtig efter sygedagpengelovens § 7, uanset om der er tale om milde eller svære symptomer.

For personer, der ikke er konstateret smittet med covid-19, vil sundhedsmyndighedernes retningslinjer for håndtering af covid-19, herunder den til enhver tid værende teststrategi, kunne indgå i den løbende vurdering af, om der fortsat er en realistisk formodning om, at sygefraværet skyldes smitte med covid-19. Det bemærkes, at når det ved test er konstateret, at den ansatte ikke er syg pga. smitte med covid-19, vil der fra testresultatet foreligger ikke længere være en realistisk formodning for, at sygefraværet skyldes covid-19. Dermed vil der fra dette tidspunkt ikke længere være ret til refusion efter § 53 b, stk. 1.

Svar 24-04-20: - ikke længere gældende

Da der er tale om en helt særlig situation, hvor erfaringer med håndteringen af den nye sygdom covid-19 sker løbende, bør vurderingen af uarbejdsdygtighed efter § 7 ske i lyset af sundhedsmyndighedernes retningslinjer, der opdateres løbende.

En person, der er konstateret smittet med covid-19 anses for uarbejdsdygtig efter sygedagpengelovens § 7. Det er uden betydning om personen oplever symptomer på smitte med covid-19. Det er en forudsætning at personen ikke kan varetage sit arbejde hjemmefra. Personen må regnes for uarbejdsdygtig efter sygedagpengelovens § 7, indtil personen ifølge sundhedsmyndighedernes retningslinjer anses for smittefri.

Det fremgår aktuelt af Sundhedsstyrelsen retningslinjer, at en person anses for smittefri 48 timer efter at man ikke længere har symptomer.

Hvis en sygemeldt person, der ikke er konstateret smittet med covid-19, oplever symptomer på smitte med covid-19, vil der være en realistisk formodning om, at personens sygefravær skyldes smitte med covid-19. Den sygmeldte vil i den situation regnes for at være uarbejdsdygtig efter sygedagpengelovens § 7, uanset om der er tale om milde eller svære symptomer.

For personer, der ikke er konstateret smittet med covid-19, vil sundhedsmyndighedernes retningslinjer for håndtering af covid-19 i sundhedsvæsenet, herunder den til enhver tid værende teststrategi, kunne indgå i den løbende vurdering af, om der fortsat er en realistisk formodning om, at sygefraværet skyldes smitte med covid-19. Det fremgår f.eks. af sundhedsstyrelsens retningslinjer udsendt den 21. april, at gruppen, der tilbydes test for covid-19 er udvidet, således at også personer med milde symptomer kan henvises til test.

Svar 12-11-20 -ikke gældende svar:

Det er efter sygedagpengelovens § 53 b, stk. 1, et krav, at sygefraværet skyldes covid-19. Hvis der er en realistisk formodning om, at der er tale om covid-19, anses betingelsen for at være opfyldt.

Der kan således efter § 53 b, stk. 1, udbetales refusion for en periode, hvor der er/var en realistisk formodning om, at den ansattes sygefravær skyldes covid-19.

Da det ved test er konstateret, at den ansatte ikke er syg pga. smitte med covid-19, vil der fra testresultatet foreligger ikke længere være en realistisk formodning for, at sygefraværet skyldes covid-19. Dermed vil der fra dette tidspunkt ikke længere være ret til refusion efter § 53 b, stk. 1.

Svar 13-05-20 - ikke gældende svar:

Det er efter sygedagpengelovens § 53 b, stk. 1, et krav, at sygefraværet skyldes covid-19. Hvis der er en realistisk formodning om, at der er tale om covid-19, anses betingelsen for at være opfyldt.

Der kan således efter § 53 b, stk. 1, udbetales refusion for en periode, hvor der er/var en realistisk formodning om, at den ansattes sygefravær skyldes covid-19.

Da det ved test er konstateret, at den ansatte ikke er syg pga. smitte med covid-19, vil der fra testresultatet foreligger ikke længere være en realistisk formodning for, at sygefraværet skyldes covid-19. Dermed vil der fra dette tidspunkt ikke længere være ret til refusion.

Svar 27-05-20 - ikke længere gældende:

For refusion efter § 53 b skal der som udgangspunkt ikke indhentes lægeerklæring for en lønmodtager, hvor arbejdsgiveren søger tidlig refusion for fravær på grund af COVID-19. Krav om udstedelse af lægelig dokumentation vil kunne medføre en øget belastning af sundhedsvæsenet.

Arbejdsgiveren skal anvende Nemrefusion i forbindelse med anmeldelsen af fraværet og anmodning om refusion for fravær som følge af COVID-19. Arbejdsgiveren skal ved anmodningen om refusion fra første dag angive ”anden årsag” og med fritekst angive, at årsagen er COVID-19. Lønmodtageren vil derefter modtage et underretningsbrev, hvoraf de oplysninger, arbejdsgiveren har givet, vil fremgå. Lønmodtageren har pligt til i Mit Sygefravær at give besked til kommunen, hvis lønmodtageren ikke er enig i de oplysninger, som arbejdsgiveren har angivet, herunder årsagen til anmodning om tidlig refusion.

Er der tale om en start/stop-sag, skal lønmodtageren i de fleste sager ikke selv afgive yderligere dokumentation for fraværet, da det som udgangspunkt vil være tilstrækkeligt, at lønmodtager ikke har protesteret imod de oplysninger, arbejdsgiver har afgivet. Der er ikke fastsat særlige regler om mere intensiv prøvelse af disse sager.

Er der ikke tale om en start/stop-sag, vil lønmodtageren på oplysningsskemaet udfylde oplysninger om sygdommens art.

For refusion efter § 58 b og § 58 c skal kommunen, inden der kan udbetales sygedagpenge/refusion, indhente lægelig dokumentation fra lønmodtageren for at lønmodtageren (eller lønmodtagerens pårørende) efter en lægelig vurdering er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.

Lønmodtager eller arbejdsgiver betaler lægeerklæringen. Hvis lønmodtageren opfylder betingelserne for ret til sygedagpenge efter kapitel 21 a, refunderer kommunen udgiften.

Der skal også foreligge en erklæring fra arbejdsgiveren om, at arbejdspladsen ikke kan indrettes betryggende, herunder ved at tilbyde omplacering eller hjemmearbejde. Arbejdsgiveren skal desuden erklære, at lønmodtageren fritages helt fra sin arbejdsforpligtelse.

Hvis der er tale om sygedagpenge til en pårørende, skal der også være erklæring fra lønmodtageren om familieskabet, hvis dette ikke fremgår af folkeregisteret.

Svar 27-03-20 - ikke længere gældende:

Der skal som udgangspunkt ikke indhentes lægeerklæring for en lønmodtager, hvor arbejdsgiveren søger tidlig refusion for fravær på grund af COVID-19. Krav om udstedelse af lægelig dokumentation vil kunne medføre en øget belastning af sundhedsmyndighederne.

Arbejdsgiveren skal anvende Nemrefusion i forbindelse med anmeldelsen af fraværet og anmodning om refusion for fravær som følge af COVID-19. Arbejdsgiveren skal ved anmodningen om refusion fra første dag angive ”anden årsag” og med fritekst angive, at årsagen er COVID-19. Lønmodtageren vil derefter modtage et underretningsbrev, hvoraf de oplysninger arbejdsgiveren har givet, vil fremgå. Lønmodtageren har pligt til i Mit Sygefravær at give besked til kommunen, hvis lønmodtageren ikke er enig i de oplysninger, som arbejdsgiveren har angivet, herunder som årsag til anmodning om tidlig refusion.

Er der tale om en start/stop-sag, skal lønmodtageren i de fleste sager ikke selv afgive yderligere dokumentation for fraværet, da det som udgangspunkt vil være tilstrækkeligt, at lønmodtager ikke har protesteret imod de oplysninger, arbejdsgiver har afgivet. Der er ikke fastsat særlige regler om mere intensiv prøvelse af disse sager.

Er der ikke tale om en start/stop-sag, vil lønmodtageren på oplysningsskemaet udfylde oplysninger om sygdommens art.

Svar 27-03-20 ikke længere gældende:

Der skal som udgangspunkt ikke indhentes lægeerklæring for selvstændige, som søger om sygedagpenge for fravær på grund af COVID-19. Krav om udstedelse af lægelig dokumentation vil kunne medføre en øget belastning af sundhedsvæsenet.

Selvstændige skal ansøge om de særlige COVID-19-sygedagpenge via blanket NR 104C. I forbindelse med ansøgningen skal den selvstændige på tro og love skrive under på, at pågældende har en realistisk formodning om, at der er/var tale om fravær, der skyldes COVID-19. Den selvstændige skal som udgangspunkt ikke afgive yderligere dokumentation for fraværet.

Svar 17-02-21 - ikke længere gældende:

Nej, der skal træffes afgørelse om f.eks. førtidspension, hvis sagen er tilstrækkeligt oplyst og betingelserne er opfyldte. Hvis personen får tilkendt ret til førtidspension, skal sygedagpengene ophøre efter de almindelige regler. Hvis personen ikke får tilkendt ret til førtidspension, skal kommunen tage stilling til retten til sygedagpenge efter de almindelige regler og efter kapitel 8 a.

Svar 12-11-20: - ikke længere gældende

Nej, der skal træffes afgørelse om f.eks. førtidspension, hvis sagen er tilstrækkeligt oplyst. Hvis personen får tilkendt ret til førtidspension, skal sygedagpengene ophøre efter de almindelige regler.

Men hvis kommunen i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. september 2020 træffer afgørelse om, at personen ikke har ret til førtidspension, skal kommunen ikke undersøge, om personen evt. opfylder betingelserne i en af de andre forlængelsesregler. Kommunen skal i den situation træffe afgørelse om at forlænge personens sygedagpenge i 3 måneder, jf. § 26 a, stk. 1. Derudover, så skal kommunen forlænge udbetalingen af sygedagpenge i 1 måned (§ 26 d, stk. 3), hvis kommunen træffer afgørelse, i oktober måned, om at personen ikke har ret til førtidspension.

Svar 09-07-20: - ikke længere gældende

Nej, der skal træffes afgørelse om f.eks. førtidspension, hvis sagen er tilstrækkeligt oplyst. Hvis personen får tilkendt ret til førtidspension, skal sygedagpengene ophøre efter de almindelige regler.

Men hvis kommunen i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. september 2020 træffer afgørelse om, at personen ikke har ret til førtidspension, skal kommunen ikke undersøge, om personen evt. opfylder betingelserne i en af de andre forlængelsesregler. Kommunen skal i den situation træffe afgørelse om at forlænge personens sygedagpenge i 3 måneder, jf. § 26 a, stk. 1.

Svar 27-03-20 - ikke længere gældende:

Nej, der skal træffes afgørelse om f.eks. førtidspension, hvis sagen er tilstrækkeligt oplyst. Hvis personen får tilkendt ret til førtidspension, skal sygedagpengene ophøre efter de almindelige regler.

Men hvis kommunen i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 9. juni 2020 træffer afgørelse om, at personen ikke har ret til førtidspension, skal kommunen ikke undersøge, om personen evt. opfylder betingelserne i en af de andre forlængelsesregler. Kommunen skal i den situation træffe afgørelse om at forlænge personens sygedagpenge i 3 måneder, jf. § 26 a, stk. 1.

Svar 12-11-20 - ikke længere gældende:

Nej, der er ikke tale om en ”automatisk” forlængelse af alle sygedagpengesager.

Det er kun de sygedagpengemodtagere, som er omfattet af §§ 26 – 26 g der skal have få en midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge.

Svar 12-11-20 - ikke længere gældende:

Hvis personen genoptager arbejdet delvist, skal sygedagpengene nedsættes efter de almindelige regler.

Svar 27-03-20: - ikke længere gældende

Hvis personen genoptager arbejdet delvist, skal sygedagpengene nedsættes efter de helt efter almindelige regler.

Svar 12-11-20 - ikke længere gældende:

Nej, det er kun nogle bestemte grupper, hvor man forlænger sygedagpengene. En borger skal være omfattet af §§ 26 - 26 g for at kunne få forlænget udbetalingen af sygedagpenge efter de midlertidige forlængelsesregler.

Den midlertidige ordningen startede med 3 måneders forlængelse af retten til sygedagpenge. Derefter har Folketinget løbende besluttet at forlænge ordningen.

Vejledning om midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge (nyt vindue)

Svar 09-07-20: - ikke længere gældende

Nej, det er nogle bestemte grupper, hvor man forlænger sygedagpengene i 3 måneder. Det gør man, for at der ikke er sygemeldte, som skal overgå til jobafklaringsforløb i perioden 9. marts 2020 – 30. september 2020.

For det første er det dem, hvor den almindelige sygedagpengeperiode på 22 uger udløber i løbet af perioden (§ 26).

For det andet er det dem, der har fået forlænget sygedagpengene, f.eks. fordi arbejdsevnen skulle afklares – men hvor forlængelsen ”udløber” i perioden (§ 26 a).

For det tredje er det personer, der får udbetalt sygedagpenge i stedet for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb på grund af en livstruende, alvorlig sygdom – men hvor sygedagpengene skulle ophøre i perioden (§ 26 b).

Og til sidst er det personer, der har allerede har fået forlænget sygedagpenge én gang, men som når udgangen af de 3 måneders forlængelse inden den 1. oktober.

Det er kommunen, der skal træffe afgørelse om den midlertidige forlængelse. Kommunen har også pligt til at vejlede om bestemmelserne, hvis du har spørgsmål.

Svar 27-03-20 - ikke længere gældende:

Nej, det er nogle bestemte grupper, hvor man forlænger sygedagpengene i 3 måneder. Det gør man, for at der ikke er sygemeldte, som skal overgå til jobafklaringsforløb i perioden 9. marts 2020 - 9. juni 2020.

For det første er det dem, hvor den almindelige sygedagpengeperiode på 22 uger udløber i løbet af perioden (§ 26).

For det andet er det dem, der har fået forlænget sygedagpengene, f.eks. fordi arbejdsevnen skulle afklares – men hvor forlængelsen ”udløber” i perioden (§ 26 a).

Og for det tredje er det personer, der får udbetalt sygedagpenge i stedet for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb på grund af en livstruende, alvorlig sygdom – men hvor sygedagpengene skulle ophøre i perioden (§ 26 b).

Det er kommunen, der skal træffe afgørelse om den midlertidige forlængelse. Kommunen har også pligt til at vejlede om bestemmelserne, hvis du har spørgsmål.

Svar 12-11-20 - ikke længere gældende:

Nej, pensionister er ikke omfattet. Pensionisters revurderingstidspunkt og evt. forlængelse af sygedagpenge afgøres efter §§ 25 og 29.

De midlertidige bestemmelser i kapitel 8 a henviser til §§ 24 og 27.

Svar 27-03-20:

Nej, pensionister er ikke omfattede. Pensionisters revurderingstidspunkt og evt. forlængelse af sygedagpenge afgøres efter §§ 25 og 29.

De midlertidige bestemmelser i §§ 26, 26 a og 26 b henviser til §§ 24 og 27.

Svar 20-04-20 - ikke længere gældende:

En lønmodtager, der er delvis uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og er berettiget til nedsatte sygedagpenge, og som hjemsendes af arbejdsgiveren, f.eks. på grund af virksomhedens midlertidige lukning, kan få beregnet sygedagpenge på samme måde som ved fuldt fravær, hvis arbejdsgiveren i denne situation ikke kan tilbyde deltidsbeskæftigelse, herunder ved at medarbejderen arbejder hjemmefra. Der henvises til sygedagpengelovens § 53, stk. 2, nr. 3.

En arbejdsgiver, der udbetaler løn under lønmodtagerens sygefravær, vil tilsvarende have ret til fuld refusion, jf. sygedagpengelovens § 54, stk. 1.

En selvstændig, som er delvis uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, kan få udbetalt nedsatte sygedagpenge med tre fjerdedele af sygedagpengebeløbet i de tilfælde, hvor den selvstændige højst kan udføre en fjerdedel af sit normale arbejde, eller halvdelen af sygedagpengebeløbet i de tilfælde, hvor den selvstændige højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde. Der henvises til sygedagpengelovens § 53, stk. 3.

Der er således ikke samme mulighed for selvstændige som for lønmodtagere for kommunen til at udbetale fulde sygedagpenge, hvis den selvstændige pga. f.eks. ordrenedgang eller lukning af virksomheden ikke kan genoptage arbejdet delvist.

Svar 17-02-21 - ikke længere gældende:

Nej, der er ikke tale om en ”automatisk” forlængelse af alle sygedagpengesager.

Det er kun de borgere, som er omfattet af kapitel 8 a, der kan få en midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge. Det er endvidere en betingelse, at den pågældende opfylder lovens almindelige krav, f.eks. om at være uarbejdsdygtig.

Svar 27-03-20: - ikke længere gældende

Nej, der er ikke tale om en ”automatisk” forlængelse af alle sygedagpengesager.

Det er kun de borgere, som er omfattet af §§ 26, 26 a og 26 b, der kan få en midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge.

Svar 12-11-20 - ikke længere gældende:

Hvis en person, der får udbetalt sygedagpenge efter kapitel 21 a, bliver uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, har personen ret til udbetaling af sygedagpenge efter de almindelige regler til og med den 31. marts 2021. Det gælder, uanset om personen inden den 31. marts 2021 når revurderingstidspunktet. Det fremgår af § 58 f.

Hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, når den midlertidige ordning er ved at udløbe, skal kommune tage stilling til, om personens udbetaling af sygedagpenge kan forlænges efter lovens almindelige forlængelsesregler

Svar 09-09-21 - ikke længere gældende:

De midlertidige regler i sygedagpengelovens om personer eller pårørende til personer i øget risiko ved smitte med covid-19, er blevet ophævet den 1. september 2021.

Det betyder, at kommunen kun kan udbetale refusion efter sygedagpengelovens kapitel 21 a til og med den 31. august 2021.

Svar 12-11-20 - ikke længere gældende:

Efter § 58 b har arbejdsgiver ret til refusion for en medarbejder fra første fraværsdag, hvis lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren efter en lægelig vurdering er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Refusionen kan dog tidligst udbetales for fraværsdage fra den 20. maj 2020, hvor § 58 b trådte i kraft. Denne lægelige vurdering foretages med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens gældende anbefalinger. Desuden skal arbejdsgiveren underskrive en erklæring om, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen betryggende, herunder ved at tilbyde omplacering eller hjemmearbejde. Arbejdsgiveren skal desuden erklære, at lønmodtageren fritages helt fra sin arbejdsforpligtelse.

Svar 27-05-20: - ikke længere gældende

Efter § 58 b har arbejdsgiver ret til refusion for en medarbejder fra første fraværsdag, hvis lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren efter en lægelig vurdering er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Refusionen kan dog tidligst udbetales for fraværsdage fra den 20. maj 2020, hvor § 58 b trådte i kraft. Denne lægelige vurdering foretages med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens gældende anbefalinger. Desuden skal arbejdsgiveren underskrive en erklæring om, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen betryggende, herunder ved at tilbyde omplacering eller hjemmearbejde.

Svar 27-03-20 - ikke længere gældende:

Der er ikke ret til refusion for en ansat, der selv har valgt at gå i karantæne, fx for ikke at blive smittet.

For at opfylde betingelserne i § 53 b, stk. 1, skal der være tale om, at lønmodtageren er:

• sat i karantæne på grund af smitterisiko for COVID-19 uden selv at være konstateret syg, og
• efter en konkret lægelig vurdering antages sandsynligvis at (kunne) være smittebærer, og
• det efter Sundhedsstyrelsens vurdering er afgørende, at personen er i karantæne af hensyn til bl.a. at modvirke spredning af smitte.

Det er desuden en forudsætning, at der er tale om en løbende og aktiv, individuel opfølgning fra sundhedsmyndighederne af den karantænesatte person.

Der er heller ikke ret til refusion efter § 53 b, stk. 2. Hensigten med bestemmelsen er at kompensere for fraværet, når der er tale om lønmodtagere, hvor sundhedsmyndighederne anbefaler hjemmeophold på grund af COVID-19, fordi de pågældende personer udgør en konkret smitterisiko.

Se endvidere spørgsmål/svar til virksomheder:

Sygedagpenge/sygedagpengerefusion: Spørgsmål og svar om midlertidige ændringer som følge af corona-virus

Svar 01-07-21- ikke længere gældende:

De midlertidige regler i sygedagpengelovens §§ 43 a og 53 b om udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19 er blevet ophævet den 1. juli 2021.

Det betyder, at der alene vil kunne udbetales sygedagpenge efter sygedagpengelovens § 43 a til en selvstændig erhvervsdrivende for fravær til og med den 30. juni 2021. Hvis en selvstændig erhvervsdrivende f.eks. fra den 20. juni 2021 har fravær efter sygedagpengelovens § 43 a som følge af covid-19, vil der alene kunne udbetales sygedagpenge frem til og med den 30. juni 2021, selv om den selvstændiges sygefraværsperiode går ud over denne dato.

Tilsvarende kan en arbejdsgiver alene opnå ret til refusion efter sygedagpengelovens § 53 b på grund af covid-19 for fravær til og med den 30. juni 2021. Det betyder, at hvis en lønmodtager f.eks. fra den 20. juni 2021 har fravær efter sygedagpengelovens § 53 b som følge af covid-19, vil der alene kunne udbetales refusion frem til og med den 30. juni 2021, selv om lønmodtagerens fraværsperiode går ud over denne dato.

Tidligere gældende spørgsmål/svar kan læses her:

Ydelser: Spørgsmål og svar om midlertidige ændringer på beskæftigelsesområdet som følge af corona-virus

Svar 09-09-21- ikke længere gældende

De midlertidige regler i sygedagpengelovens om personer eller pårørende til personer i øget risiko ved smitte med covid-19, er blevet ophævet den 1. september 2021.

Det betyder, at kommunen kun kan udbetale refusion efter sygedagpengelovens kapitel 21 a til og med den 31. august 2021.

Svar 27-05-20 - ikke længere gældende:

Ja, hvis ikke arbejdsgiveren kan indrette arbejdspladsen betryggende i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, eller tilbyde omplacering eller hjemmearbejde, kan arbejdsgiver få refusion efter § 58 c. Det er en betingelse, at ægtefællen efter en lægelig vurdering er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Refusionen kan tidligst udbetales for fraværsdage fra den 20. maj 2020, hvor § 58 c trådte i kraft. Den lægelige vurdering foretages med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens gældende anbefalinger.

Svar 06-05-20 - ikke længere gældende:

Nej, en anbefaling fra lægen om, at blive hjemme af hensyn til ægtefællen lever ikke op til kravene, hvis den ansatte ikke selv er syg. Det samme gælder, hvis det er den ansatte selv der er blevet anbefalet af lægen at blive hjemme for ikke at blive smittet, fordi personen er i risikogruppen. Hvis den ansatte selv er syg som følge af covid-19 eller er blevet sat i karantæne af sundhedsmyndighederne kan der søges om refusion efter § 53 b, stk. 1. Formålet med karantænen er at hindre smittespredning, idet der er en risiko for, at den ansatte er blevet smittet.

Der er heller ikke ret til refusion efter § 53 b, stk. 2. Hensigten med bestemmelsen er at kompensere for fraværet, når der er tale om lønmodtagere, hvor sundhedsmyndighederne anbefaler hjemmeophold på grund af COVID-19, fordi de pågældende personer udgør en konkret smitterisiko.

Svar 16-12-21 - ikke længere gældende:

Retten til sygedagpenge er betinget af, at den sygemeldte er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, hvorvidt personen kan anses for uarbejdsdygtig, skal ske på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på personens arbejdsevne, jf. sygedagpengelovens § 7, stk. 1.

Personer, der er smittet med covid-19, anses for uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom efter sygedagpengelovens § 7.

Hvis en person, der efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer betegnes som nær kontakt (til en person, der er konstateret smittet med covid-19), og som er i selvisolation som følge af smitteopsporing, sidestilles det med, at personen er (helt eller delvist) uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom efter § 7, hvis vedkommende ikke kan arbejde (fuldt ud) hjemmefra. Som udgangspunkt anbefales vaccinerede/tidligere smittede samt nære kontakter til nære kontakter ikke efter gældende retningslinjer at gå i selvisolation, og anses dermed heller ikke som uarbejdsdygtige.

Bemærk at der i perioder kan gælde særlige retningslinjer. F.eks. bliver alle nære kontakter (også færdigvaccinerede eller tidligere smittede inden for de seneste 12 måneder) medio december 2021 anbefalet selvisolation, hvis der er tale om Omicron. Ligeledes blev personer, der var nær kontakt til en nær kontakt til en person smittet med Omicron frem til den 7. december 2021 anbefalet at gå i selvisolation.

Hvis der derimod er tale om en person, der er symptomfri og selv har valgt at gå i karantæne eller selvisolation i en situation, hvor Sundhedsstyrelsens retningslinjer ikke anbefaler det, fordi personen f.eks. mener måske at have været udsat for smitte, vil betingelsen om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom ikke være opfyldt.

Tidligere gældende svar

Bemærk, at et tidligere svar ikke nødvendigvis direkte er blevet afløst af et næste. Der kan have været mellemliggende perioder, hvor svarene ikke har været aktuelle.

Svar 12-11-20 - ikke længere gældende:

Retten til sygedagpenge er betinget af, at den sygemeldte er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, hvorvidt personen kan anses for uarbejdsdygtig, skal ske på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på personens arbejdsevne, jf. sygedagpengelovens § 7, stk. 1.

Personer, der er smittet med covid-19, anses for uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom efter sygedagpengelovens § 7.

Hvis en person, der efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer betegnes som "nær kontakt” (til personer, der er konstateret smittet med covid-19), og som er i selvisolation som følge af smitteopsporing, sidestilles det med, at personen er (helt eller delvist) uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom efter § 7, hvis vedkommende ikke kan arbejde (fuldt ud) hjemmefra.

Hvis der derimod er tale om en person, der er symptomfri og selv har valgt at gå i karantæne eller selvisolation i en situation, hvor Sundhedsstyrelsens retningslinjer ikke anbefaler det, fordi personen f.eks. mener måske at have været udsat for smitte, vil betingelsen om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom ikke være opfyldt.

Svar 14-03-20 - ikke længere gældende:

Retten til sygedagpenge er betinget af, at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, hvorvidt personen kan anses for uarbejdsdygtig, skal ske på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på personens arbejdsevne, jf. sygedagpengelovens § 7, stk. 1.

Personer, der er smittet med covid-19, anses for uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom efter sygedagpengelovens § 7.

For personer, der er sat i karantæne på grund af smitterisiko for covid-19 uden selv at være konstateret syg, men efter en konkret lægelig vurdering antages sandsynligvis at (kunne) være smittebærer, og det efter Sundhedsstyrelsens vurdering er afgørende, at personen er i karantæne og dermed evt. ikke kan arbejde af hensyn til bl.a. at modvirke spredning af smitte, kan karantænen sidestilles med, at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det forudsættes, at, at der er tale om en løbende og aktiv, individuel opfølgning fra sundhedsmyndighederne af den karantænesatte person.

Hvis der derimod er tale om personer, der er symptomfri og selv har valgt at gå i karantæne, fordi personen mener måske at have været udsat for smitte, vil betingelsen om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom ikke være opfyldt.

Svar 03-07-20 - ikke længere gældende:

Efter STAR’s opfattelse kan det forhold, at en person, der er i arbejde, og som rejser ud til trods for myndighedernes anbefalinger og dermed får selvforskyldt løntræk for hjemmeopholdsperioden ved hjemkomst, ikke i sig selv anses som en social begivenhed.

Allerede derfor er der efter STAR’s opfattelse ikke hjemmel til, at kommunen kan kompensere vedkommende med kontanthjælp for perioden med løntræk.

For så vidt angår spørgsmålet om opfyldelse af de almindelige betingelser for at modtage kontanthjælp (herunder spørgsmålet om rådighed) i perioden med 14 dages hjemmeophold henvises i øvrigt til spørgsmål/svar: ”Kan modtagere af hjælp i kontanthjælpssystemet, der rejser ud på en ikke-nødvendig rejse til et land, der er på Udenrigsministeriets liste over lande, der frarådes udrejse til, anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet under ved hjemkomst, når sundhedsmyndighederne anbefaler 14 dages hjemmeophold efter hjemkomst? Hvad betyder det i givet fald for ægtefællen?” via dette link:

Rådighed, formidling og sanktioner: Spørgsmål og svar om midlertidige ændringer på beskæftigelsesområdet som følge af corona-virus

Der henvises desuden til spørgsmål/svar: ”Er der tale om en ny definition af begrebet ”social begivenhed” på baggrund af udmeldingen på STARs hjemmeside om berettigelse til kontanthjælp ved hjemsendelse?” via dette link:

Ydelser: Spørgsmål og svar om midlertidige ændringer på beskæftigelsesområdet som følge af corona-virus

Svar 03-04-20 - ikke længere gældende:

Uanset det forhold, at beskæftigelsesindsatsen er blevet suspenderet i en periode, gælder de almindelige betingelser for at modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik fortsat. Hvis en person har undladt at give kommunen oplysninger om f.eks. indtægter eller formue og på denne baggrund har fået udbetalt en ydelse uberettiget og mod bedre vidende, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling af ydelsen.

Dette gælder både i forhold til perioden forud for suspensionsperioden og under suspensionsperioden.

I denne situation skal kommunen indlede en sag om tilbagebetaling, herunder sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, jf. § 91, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Partshøringen er en del af sagens oplysning, og kommunen skal derfor foretage en partshøring af personen.

Dette kan ske i suspensionsperioden – dog under forudsætning af, at kommunen sørger for, at personen kan komme i kontakt med kommunen mundtligt pr. telefon og skriftligt f.eks. digitalt.

Svar 03-04-20 - ikke længere gældende:

Uanset beskæftigelsesindsatsen er blevet suspenderet i en periode, gælder de almindelige betingelser for at modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik fortsat. Hvis en person har undladt at give kommunen oplysninger om udlandsophold og arbejde, og personen på den baggrund har fået udbetalt en ydelse mod bedre vidende og uberettiget, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling af ydelsen, jf. § 91, stk. 1, i loven.

Samtidigt skal kommunen træffe afgørelse om en nedsættelse af hjælpen efter:

• § 42 (nedsættelse af hjælpen med 1/3 af hjælpen i 20 uger og tilbagebetaling af den nedsatte hjælp i 20 uger),
• § 43 (nedsættelse af hjælpen med 3 dagssatser om måneden i 3 måneder og tilbagebetaling af den resterende hjælp i 20 uger), eller
• §§ 69 f eller 69 q (hvor hjælpen nedsættes eller skal tilbagebetales med 1/3 i 3 uger ved første forseelse, med 1/3 i 20 uger ved anden forseelse og ved tredje eller flere forseelser nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger og den nedsatte hjælp skal tilbagebetales – for personer på satsen for hjemmeboende skal hele hjælpen tilbagebetales).

I disse situationer skal kommunen indlede en sag om nedsættelse og tilbagebetaling af hjælpen, herunder sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling. Partshøring er en del af sagens oplysning, og kommunen skal derfor foretage en partshøring af personen. Kommunen skal fortælle pågældende, hvilke oplysninger kommunen er i besiddelse af. Kommunen skal endvidere give personen en frist til at besvare partshøringen, hvis personen ikke er enig i oplysningerne eller har yderligere oplysninger.

Dette gælder både i forhold til perioden forud for suspensionsperioden og under suspensionsperioden. Afgørelsen kan træffes i suspensionsperioden under forudsætning af, at kommunen sørger for, at personen kan komme i kontakt med kommunen mundtligt pr. telefon og skriftligt fx digitalt.

Svar 03-04-20 - ikke længere gældende:

Uanset at beskæftigelsesindsatsen og rådighedsforpligtelsen er blevet suspenderet i en periode, gælder de almindelige betingelser for at modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik fortsat, herunder også tilbagebetalingsreglerne i §§ 93 og 94 i lov om aktiv socialpolitik.

§ 93

Kommunen kan træffe beslutning om tilbagebetaling af hjælpen, når der på det tidspunkt, hvor der søges om hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger forhold, der viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen, jf. § 93, stk. 1, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik.

For at reglen kan anvendes, skal det være afklaret, at personen vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen. Det skal således være afklaret, at personen kan tilbagebetale hjælpen, f.eks. når pågældende vender tilbage til sit arbejde igen.

Kommunen skal senest ved udbetaling af hjælpen oplyse personen om, at hjælpen skal betales tilbage og med hvilken begrundelse, jf. § 93, stk. 2, i loven.

§ 94

Kommunen vil også kunne træffe afgørelse om tilbagebetaling efter § 94, stk. 1, i loven, hvis der sker en genoptagelse af ansættelsesforholdet med tilbagevirkende kraft, som også omfatter en lønudbetaling for samme tidsrum, som der er blevet ydet kontanthjælp for.

Svar 27-03-20 - ikke længere gældende:

Der kan som følge af udbredelsen af COVID-19 forekomme situationer, hvor en efterlønsmodtager på grund af udenlandske myndigheders rejserestriktioner ikke kan rejse ud af eller ind i de berørte lande. Det kan betyde, at efterlønsmodtagere, der opholder sig uden for EU/EØS, ikke har mulighed for at vende hjem inden for tidsbegrænsningen for ophold uden for EU/EØS. Tidsbegrænsningen er på sammenlagt 3 måneders ophold uden for EU/EØS inden for kalenderåret.

Rejserestriktioner i andre lande som følge af COVID-19, der forhindrer efterlønsmodtagere i at rejse hjem, må anses for force majeure. Det betyder, at udbetalingen af efterløn kan fortsætte, selvom vedkommende ikke kan vende hjem inden udløbet af tidsbegrænsningen for ophold uden for EU/EØS.

Det er en betingelse, at der foreligger dokumentation, der viser, at det ikke har været muligt for efterlønsmodtageren at vende hjem inden udløbet af tidsbegrænsningen for ophold uden for EU/EØS.

Det er ligeledes en betingelse, at udrejsen ikke er sket efter, at Udenrigsministeriet den 13. marts 2020 frarådede rejser til udlandet på grund af COVID-19-situationen.