Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Inspirationsguide til ledere om implementering af den jobrettede samtale

19. august 2015

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har fået udarbejdet en metodehåndbog til ledere i jobcentre om forandringsledelse og best practice, når den jobrettede samtale skal implementeres.

I metodehåndbogen, som Rambøll Management Consulting og Cabi har udarbejdet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, kan ledere i jobcentre finde inspiration og konkrete metoder til at komme i gang med den ledelsesmæssige del af opgaven med at udvikle og gennemføre jobrettede samtaler.

Metodehåndbogen tager afsæt i tre perspektiver på ledelsesopgaven:

  • Selve implementeringen af de jobrettede samtaler kalder på ledelse på flere niveauer: strategisk, fagligt og praktisk-organisatorisk
  • Videndeling blandt jobcentrets medarbejdere om arbejdsmarkedet og om de ledige er en forudsætning for vellykkede jobrettede samtaler. Ledelsen kan sikre, at videndelingen finder sted
  • Der er udviklet en række nye, digitale værktøjer til beskæftigelsesindsatsen, og værktøjerne kan med ledelsens opbakning anvendes i de jobrettede samtaler

Metodehåndbogen rummer tips, fakta, tjeklister, spørgsmål til refleksion, eksempler fra kommuner samt henvisninger til hjemmesider og publikationer, hvor man kan hente yderligere viden.

Metodehåndbogen er ikke udtømmende og kan med fordel læses i sammenhæng med ’Håndbog i jobrettede samtaler. Inspiration til jobkonsulenter i jobcentre og a-kasser’ (maj 2015) samt Rambøll Management Consultings samlede undervisningsmateriale fra projektet ’Jobrettet Samtale’.

’Metodehåndbog om den jobrettede samtale. Guide til ledere om forandringsledelse og best practice, når den jobrettede samtale skal implementeres’ (pdf) (nyt vindue)

Hent undervisningsmaterialet fra projektet ’Jobrettet Samtale’:

Spørgsmål til kontrakt (pdf) (nyt vindue)
Undervisningsdag for ledere (pdf) (nyt vindue)
Modul 1 for sagsbehandlere og teamledere (pdf) (nyt vindue)
Modul 2 for sagsbehandlere og teamledere (pdf) (nyt vindue)
Modul 3 for sagsbehandlere og teamledere (pdf) (nyt vindue)

’Håndbog i jobrettede samtaler. Inspiration til jobkonsulenter i jobcentre og a-kasser’ (pdf) (nyt vindue)

Læs mere om jobrettede samtaler