Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Evaluering giver status på kommunernes implementering af kontanthjælpsreformen

05. februar 2016

Der er gennemført en evaluering af, hvordan kontanthjælpsreformen er implementeret i kommunerne, og hvor langt de er nået.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har fået foretaget en ekstern evaluering af, hvor langt kommunerne er nået med implementering af kontanthjælpsreformen.

Kontanthjælpsreformen sigter på at styrke beskæftigelsesindsatsen for målgrupperne på kontanthjælpsområdet. De forskellige elementer i reformen giver nye muligheder og rammer for kommunernes beskæftigelsesindsats, som skal understøtte, at flere i kontanthjælpssystemet kommer i arbejde eller uddannelse.
 
 Reformen trådte i kraft 1. januar 2014 og har på evalueringstidspunktet fungeret i godt ét år. Med evalueringen gives en status på, hvor langt kommunerne er med at implementere de nye muligheder og rammer for indsatsen.

Evaluering af kommunernes implementering af kontanthjælpsreformen i 2014 - Status 1 år efter reformens ikrafttrædelse (pdf) (nyt vindue)