Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Seniorer reagerer på indsatser ligesom andre arbejdsmarkedsparate ledige

28-04-2016

En gennemgang af dansk og international litteratur viser, at indsatserne, der indvirker på beskæftigelsen for ledige seniorer over 50 år, er de samme som for andre

Det er i hovedtræk de samme indsatser, der virker for seniorer, som virker for arbejdsmarkedsparate ledige generelt. Det viser en gennemgang af dansk og international litteratur på beskæftigelsesområdet. Gennemgangen er foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Formålet med undersøgelsen er at få mere viden om, hvilke indsatser der virker på ledige seniorers beskæftigelse.

Der findes meget viden om arbejdsmarkedsparate ledige generelt, men når man bryder evidensen ned på undergruppen seniorer, er der relativt få studier. 

Forskerne har undersøgt flere typer af indsatser:

  • Tidlige indsatser og samtaler
  • Kurser, projekter og opkvalificering
  • Virksomhedsrettede indsatser, herunder offentlig og privat løntilskud
  • Virksomhedspraktik.

Derudover har de undersøgt effekter af generel indsats og motivation, ydelsesafkortning samt sanktionering.

Positiv effekt af tidlig indsats og samtaler

Generelt følger undersøgelsens konklusioner de trends, vi kender for arbejdsmarkedsparate ledige. Tidlig indsats og samtaler øger beskæftigelsen, mens kurser, projekter og opkvalificering viser modstridende beskæftigelseseffekter.

For alle arbejdsmarkedsparate ledige generelt er der både studier, der peger på positive og negative effekter af opkvalificerende kurser. Årsagen til de negative effekter ligger i væsentlige fastholdelseseffekter. Dvs. den ledige fastholdes i høj grad i ledighed fremfor at gå i arbejde, så længe kurset varer. Den efterfølgende effekt af indsatsen er typisk ikke stor nok til at opveje denne fastholdelseseffekt.

Effekter af virksomhedsrettede indsatser

Virksomhedsrettede indsatser overordnet set øger beskæftigelsen. I undersøgelsen har forskerne fundet to studier, der beskriver offentligt løntilskud, og to, der undersøger privat løntilskud. Offentligt løntilskud sænker beskæftigelsen, hvilket også er konklusionen for ledige dagpengemodtagere generelt.

Litteraturgennemgangen bygger imidlertid på tidligere undersøgelser, hvor der var mulighed for lange forløb i offentligt løntilskud. I dag er indsatserne ændret til kortere forløb, og derfor må der forventes en mindre fastholdelseseffekt af offentligt løntilskud i dag.

Privat løntilskud viser normalt positive effekter på beskæftigelsen. Men for seniorer har forskerne fundet modstridende viden. Det skyldes sandsynligvis blot, at der kun er fundet to studier, der omhandler privat løntilskud: et, hvor privat løntilskud øger beskæftigelsen, og et, hvor det forlænger ledighedsperioden. Dermed mangler der mere solid viden om effekten af privat løntilskud for seniorer. Endelig findes der også positive effekter af virksomhedspraktik for ledige seniorer.

Aktivering generelt har ligesom for alle ledige dagpengemodtagere effekter på motivationen forud for deltagelse i aktive tiltag. Ydelsesændringer og sanktionering virker, som man ville forvente, og som man finder for andre ledige.

Evidens om effekten af indsatser for ledige seniorer (pdf) (nyt vindue)