Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Udmelding af de beskæftigelsespolitiske mål for 2019

09-05-2018

De beskæftigelsespolitiske mål for 2019 skal bringe flere i beskæftigelse eller uddannelse og skærpe fokus på forebyggelse af flaskehalse.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har den 3. maj 2018 udmeldt seks beskæftigelsespolitiske mål for 2019:

  1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse
  2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft
  3. Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende
  4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund.
  5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes
  6. Udsatte ledige skal have en indsats.

Mange ledige med handicap kan og vil arbejde. Ministeren vil derfor skærpe kommunernes fokus på at hjælpe disse borgere i arbejde og vil i forbindelse med et samlet handicappolitisk udspil tilføje et 7. beskæftigelsespolitisk mål om, at flere personer med handicap skal i beskæftigelse.

Læs ministerens udmeldingsbrev til kommuner mv. (pdf) (nyt vindue)

Læs oversigt over de beskæftigelsespolitiske mål for 2019 (pdf) (nyt vindue)