Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Nyt værktøj til kompetenceafklaring

15. august 2018

Et nyt værktøj giver kommunerne bedre mulighed for at afklare kompetencer og erhvervserfaring hos flygtninge og kontanthjælpsmodtagere med begrænsede danskkundskaber.

Et nyudviklet kompetenceafklaringsværktøj har fokus på at udbrede best practice fra Skanderborg Kommune, som har gode erfaringer med jobrettet kompetenceafklaring. Værktøjet kan give inspiration til andre kommuner til, hvordan flygtninge såvel som kontanthjælpsmodtagere kommer hurtigt ud på arbejdsmarkedet.

Materialet er inspireret af Skanderborg Kommunes gode erfaringer. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udgivet materialet digitalt på jobportalen Jobnet.dk

Sådan bruges kompetenceafklaringsværktøjet

Det nye værktøj til kompetenceafklaring  er målrettet udvalgte ufaglærte og faglærte jobmuligheder, hvor der generelt er gode jobmuligheder.  Materialet er på otte forskellige sprog: arabisk, farsi, tigrinya, somali, kurmanji, spansk, engelsk og dansk. Det kan  bruges af både af flygtninge og kontanthjælpsmodtagere med begrænsede danskkundskaber og består af:

  • Pjece med 10 branchepakker med beskrivelse af de typiske arbejdsopgaver, krav og kompetencer
  • Sprog- og billedkort med de 30 mest anvendte ord inden for den enkelte branche.

Pjecen med branchepakker kan bruges af både jobcentre, flygtninge og kontankthjælpsmodtagere til at afklare, hvilke brancher der matcher den enkeltes kompetencer. Det er et hjælpeværktøj, der giver en forståelse for muligheder og krav på det danske arbejdsmarked.

Sprogkortene kan understøtte jobcentrenes kompetenceafklaring i kombination med branchepakkerne. Hvis der fx er sproglige barrierer, kan kortene bruges som et visuelt værktøj til at få en dialog i gang om arbejdsopgaver i branchen.

Sprogkortene kan også bruges af flygtninge og kontanthjælpsmodtagere på den enkelte virksomhed til at understøtte den daglige dialog om arbejdsopgaver og opbygge et ordforråd inden for branchen.

Kom i gang med at bruge kompetenceafklaringsværktøjet (nyt vindue)