Nyhedsbrev fra Specialfunktionen Job & Handicap maj 2021

Ny kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet

Som led i satspuljeaftalen for 2019 ”Flere mennesker med handicap skal i job” blev der igangsat en større kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet. Formålet med kortlægningen er, at få styrket vidensgrundlaget på området, så vi med denne viden i bagagen bedre kan målrette indsatsen og få flere mennesker med handicap inkluderet på arbejdsmarkedet. Kortlægningen er gennemført af Marselisborg Consulting i perioden 2019-2021.

Kommuner med et strategisk fokus får flere borgere med handicap ind på arbejdsmarkedet

Kortlægningen viser blandt andet, at der er stor variation i kommunernes ledelsesmæssige prioritering af handicapområdet, men at de kommuner, der har en proaktiv strategi i højere grad lykkes med at hjælpe personer med handicap i job.

Kommuner med en proaktiv strategi er kendetegnet ved følgende:

• Handicapområdet er både lokalpolitisk og ledelsesmæssigt et prioriteret område, der er genstand for investeringsstrategier
• At målgruppens omfang ikke kan opgøres, udgør ingen barriere for at udarbejde business cases på området, i modsætning til jobcentre med en mere reaktiv strategi
• Der er en gennemgående tro på, at det ’kan betale sig’ at investere i øget brug af de handicapkompenserende ordninger
• Der arbejdes med politisk prioriterede måltal eller investeringsmodeller, som løfter kollegernes viden og interesse for området. 

En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt landets jobcentre fra 2019 viser dog, at det kun er en tredjedel af kommunerne, der har formuleret en strategi på handicapområdet. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført af Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse som led i forskning til bogen ”Handicap og Beskæftigelse: Fra barrierer til broer” (2020).

Ifølge medforfatter til bogen, Finn Amby, er der behov for at flere kommuner har en tydelig ledelse på handicapområdet, og at det skinner mere igennem i deres beskæftigelsesplaner: ”Der bør være mere ledelsesmæssig opmærksomhed på handicapområdet i flere kommuner (…) Der kommer simpelthen til at være et gab til den nationale politiske målsætning om at flere mennesker med handicap skal i beskæftigelse hvis det ikke følges op i den lokale indsats. Mangel på ledelsesmæssig opmærksomhed kan med andre ord spænde ben for at vi lykkedes med den nationale politiske målsætning”, siger Finn Amby.

Højere vidensniveau om handicap blandt jobcentermedarbejdere skaber større tro på borgeren

Kortlægningen når ligeledes frem til, at jobcentermedarbejderes tro på borgere med handicap er markant lavere end troen på borgere uden handicap, og at troen på borgere med psykisk handicap er særlig lav. Jo højere viden om handicapområdet jobcentermedarbejdere har, jo højere er troen på borgeres jobchancer også. Her ser det ud til at vidensniveauet er vurderet højest i de kommuner der samtidig har en proaktiv strategi på området.

Når vi fra fx Beskæftigelsesindikatorprojektet ved, at sagsbehandlerens tro på borgeren har stor betydning for hvorvidt borgeren kommer i job, er der grund til at overveje, hvordan jobcentermedarbejdernes vidensniveau på dette område kan styrkes.

Ifølge Finn Amby betyder det rigtig meget for udfaldet af en sag om man som jobcentermedarbejder går til sagen med en indstilling om at det nok skal lykkedes eller om man går til den med skepsis. Han peger i denne sammenhæng på behovet for at handicapområdet generelt bliver italesat mere i jobcentrene, og at personer med handicap bør være en mere tydelig målgruppe på lige fod med øvrige målgrupper. Behovet for italesættelse af handicapområdet gælder både fra ledelsen og ud til medarbejderne, bl.a. via ovenfornævnte strategifokus, men også indbyrdes blandt medarbejderne samt i dialogen mellem borger og sagsbehandler. En af løsningerne er, at få implementeret en systematisk screeningspraksis:

”Der er brug for at man arbejder med at få synliggjort, når der kan være tale om en funktionsnedsættelse. At turde italesætte eller lægge op til borgeren at det er en fordel at være åben. Handicap kan findes i alle de her ydelsesmålgrupper og det vil ofte være rigtig godt at få gjort noget ved så tidligt som muligt, hvis funktionsnedsættelsen er en barriere”, siger Finn Amby.

Den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, som Finn Amby var med til at gennemføre tilbage i 2019 viser da også, at der er plads til forbedringer ift. at være opmærksom på målgruppen. Det er fx kun en tredjedel af jobcentrene, som foretager systematisk screening eller opsporing af handicap i beskæftigelsesindsatsen. Samtidig viser den, at det kun er 52 % af sagsbehandlerne, som tilkendegiver, at handicap indgår som fast opmærksomhedspunkt, når der holdes samtaler med ledige dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. 

For at få styrket jobcentermedarbejdernes vidensniveau peger Finn Amby desuden på et stort uudnyttet potentiale i at kommunerne trækker mere systematisk på specialviden fra forskellige kanaler, som fx det offentlige system, specialhospitalerne samt NGO`er og handicaporganisationer: ”Kommunerne kunne med fordel gøre mere aktivt og systematisk brug af viden fra NGO`er og handicaporganisationer (…) det gælder også specialviden fra det offentlige system og kvasioffentlige institutioner som specialhospitalerne ”, forklarer Finn Amby. Han tilføjer desuden, at Specialfunktionen Job og Handicaps understøttende rolle i denne sammenhæng kan være at hjælpe kommunerne med at få dannet sig et overblik over hvor de kan finde den rette hjælp.

Kommunernes organisering af nøglepersonsordningen har betydning for arbejdsmarkedstilknytningen blandt borgere med handicap

Med kortlægningens er der også blevet kigget på jobcentrenes organisering af nøglepersonsordningen.  Resultaterne viser, at der er stor variation i, hvordan jobcentrene har valgt at organisere denne ordning. Det gælder både i forhold til årsværk, faglig profil, bevillingskompetence og organisatorisk forankring.

Resultaterne af kortlægningen viser, at nøglepersonsordningen har betydning for arbejdsmarkedstilknytningen blandt borgere med handicap. Fx er vidensniveauet om handicap og de handicapkompenserende ordninger blandt jobcentermedarbejdere højest i de kommuner, hvor organiseringen af nøglepersonsordningen er kendetegnet ved et specialiseret team. Denne organiseringsform er karakteriseret ved at nøglepersonerne er samlet i ét team, der varetager opgaven med bevillinger af de handicapkompenserende ordninger samt videndeling i jobcentret. Samtidig svarer 62 % af jobcentermedarbejderne i kortlægningen, at de får deres viden om handicap og de handicapkompenserende ordninger fra en nøgleperson.

Resultaterne indikerer, at nøglepersonsordningen er et vigtigt redskab i kommunernes arbejde med indsatsen. Til spørgsmålet om hvordan Specialfunktionen kan understøtte kommunernes indsats på handicapområdet, foreslår Finn Amby, at Specialfunktionen bl.a. gør mere ud af at udbrede viden om best practice til kommunerne, fx i forbindelse med kommunernes organisering på området.

Læs mere om kortlægningen af kommunernes praksis (nyt vindue)

Læs mere om bogen ”Handicap og Beskæftigelse: Fra barrierer til broer” (nyt vindue)