Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Tre nye reformer – samspillet mellem kontanthjælps-, erhvervsuddannelses- og beskæftigelsesreformen

01. juni 2015

Udarbejdet af Undervisningsministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Kontanthjælpsreformen, erhvervsuddannelsesreformen og beskæftigelsesreformen stiller øgede krav til samarbejdet på tværs af uddannelses- og beskæftigelsessystemet. En ny pjece skal give jobcentre, a-kasser, erhvervsskoler og vejledere mere viden om, hvordan reformerne spiller sammen.

Når jobcentrene, a-kasserne, Ungdommens Uddannelsesvejledning og erhvervsskolerne skal omsætte kontanthjælpsreformen, beskæftigelsesreformen og erhvervsuddannelsesreformens initiativer til praksis, kræver det, at medarbejderne i langt højere grad arbejder sammen på tværs af institutionerne.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har i samarbejde med Undervisningsministeriet (UVM) udarbejdet en pjece, som skal øge kendskabet til de enkelte reformer blandt sagsbehandlere, vejledere, ungeenheder i kommunerne og medarbejdere på erhvervsskolerne. Pjecen viser sammenhængen mellem reformerne og giver gode råd til, hvordan samarbejdet mellem aktørerne i beskæftigelses- og uddannelsessystemet kan foregå.

I pjecen præsenteres en række tænkte eksempler på unge og voksne, som skal i gang med en uddannelse, og hvordan forskellige baggrunde, joberfaringer, udfordringer og potentialer har betydning for, hvilket uddannelsestilbud der er det rette for den enkelte.

Tre nye reformer – samspillet mellem kontanthjælps-, erhvervsuddannelses- og beskæftigelsesreformen 2015 (pdf) (nyt vindue)

Sidst opdateret: 09-10-2018