Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Anbefaling EU-REG. nr. 30 fra Implementeringsrådet: Ændring af direktiv 2008/98/EF om affald (Affaldsdirektivet)

Mødedato 26. september 2018

Implementeringsrådet vedtog på mødet den 26.09.18 anbefaling om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald (Affaldsdirektivet), Implementering af ny EU-regulering.

Ministerium Miljø- og Fødevareministeriet

Titel

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/851 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald

EU nummerering

(EU) 2018/851

Vurderes retsakten at få væsentlige konsekvenser for dansk erhvervsliv

Ja. Først og fremmest fordi, der efter det parallelt reviderede emballagedirektiv (direktiv (EU) 2018/852) senest den 31. december 2024 skal være oprettet ordninger for obligatorisk udvidet producentansvar for emballageaffald. Nærværende direktiv beskriver de detaljerede minimumskrav for producentansvarsordninger, som producenterne skal efterleve i fremtiden. Kravene gælder for de tre eksisterende obligatoriske producentansvarsordninger samt for det kommende producentansvar for emballageaffald. For de tre eksisterende obligatoriske producentansvarsordninger, vurderes ændringerne umiddelbart at have mindre konsekvenser for dansk erhvervsliv. Dette er dog endnu ikke færdiganalyseret. Den væsentligste konsekvens af nærværende direktiv er de finansielle forpligtelser, der opstilles for det kommende producentansvar for emballageaffald. Forpligtelserne betyder, at producenter skal finansiere eller både finansiere og forestå håndtering af emballageaffald i overensstemmelse med emballagedirektivets skærpede genanvendelsesmålsætninger for 2025 og 2030.

Direktivets bestemmelse om producentansvar blev først introduceret i slutningen af forhandlingerne, og der har derfor endnu ikke været drøftet konkrete modeller for implementering af bestemmelsen. De erhvervsøkonomiske konsekvenser af forpligtelsen vil afhænge af den valgte implementeringsmodel og kan derfor ikke beregnes på nuværende tidspunkt.

Herudover kan indberetningspligten i artikel 9(1)(i) for leverandører af artikler indeholdende kandidatlistestoffer få væsentlige konsekvenser for erhvervslivet. Leverandører af artikler indeholdende kandidatlistestoffer er i forvejen forpligtet til at informere deres kunder om indholdet (jf. REACH Forordningens artikel 33(1)), og de må således forventes at være i besiddelse af disse oplysninger, men opgaven med at bringe oplysninger på en standardiseret form og fremsende disse til Kemikalieagenturet vil kunne medføre væsentlige erhvervsøkonomiske omkostninger. Det er ikke muligt pt. at foretage en beregning af omkostningerne.

Typen af retsakt

Da der er tale om et minimumsdirektiv, er det i vidt omfang overladt til medlemsstaterne at fastsætte konkrete krav med henblik på at leve op til retsaktens formål om at beskytte miljøet og menneskers sundhed ved at forebygge eller mindske produktionen af affald og de negative følger af affaldsproduktion og -håndtering og støtte omstillingen til en cirkulær økonomi.   

Dato for vedtagelse af retsakt i EU

Direktivet blev offentliggjort i EU-Tidende den 15. juni 2018 med ikrafttrædelse 20 dage senere.

Metode til implementering

Det forventes, at direktivet implementeres via relevante bekendtgørelser på affalds- og kemikalieområdet samt via den kommende nationale affaldsplan.

Som følge af kravet om faste ikrafttrædelsesdatoer forventes de gennemførende bekendtgørelser at træde i kraft den 1. juli 2020, hvilket er 4 dage før EU’s implementeringsfrist. Det forventes, at udkast til disse bekendtgørelser vil blive sendt i offentlig høring primo 2020. Producentansvarsbestemmelserne for de eksisterende producentansvarsordninger skal dog først træde i kraft 5. januar 2023.

Kravet om producentansvar for emballageaffald skal først træde i kraft 31. december 2024, og det undersøges på nuværende tidspunkt, om den detaljerede regelfastsættelse kan udskydes til efter juli 2020 med henblik på at sikre en god implementeringsproces.

Plan for at undersøge implementeringen i andre lande

Især hvad angår udmøntningen af producentansvaret på emballageområdet er det planen at gennemføre et nabotjek hos relevante EU-lande, der i dag har en producentansvarsordning for emballageaffald. Nabotjek forventes udført i 4. kvartal af 2018.

Særlige hensyn i dansk kontekst

Danmark er et af de eneste lande i EU, der i dag ikke har en producentansvarsordning for emballageaffald. Derfor forventes det nye krav herom at få større erhvervsmæssige konsekvenser for og følgende interesse fra erhvervslivet i Danmark sammenlignet med det øvrige EU. Derudover er der i dansk kontekst tradition for at kommunerne har en høj grad af selvbestemmelse på affaldsområdet, og de forventes derfor også at have en særlig interesse i implementeringen.

EU’s implementeringsfrist

5. juli 2020

Anbefaling fra Implementeringsrådet

Rådet foreslår, at der i forbindelse med et nabotjek sammenlignes med reelle nabolande. Det vil sige lande, der har samme administrative kapacitet og samfundsorden som Danmark. I denne sammenhæng anbefaler Rådet, at der sammenlignes med nabolande som Sverige, Tyskland og Holland.

Rådet foreslår også, at Plastindustrien bliver hørt og inddraget i forbindelse med implementeringen af direktivet og herunder i implementeringen af producentansvaret.

Rådet er stærkt skeptisk over for den nye indberetningspligt, som følger af artikel 9 i affaldsdirektivet, da det ikke er dokumenteret, hvordan de påkrævede indberetninger vil bidrage til at fremme omstillingen til en mere cirkulær økonomi. Tværtimod vil sådanne indberetninger være yderst ressourcekrævende for danske og europæiske virksomheder.  

Rådet forholder sig desuden skeptisk til, at den nye indberetningspligt rækker ud over det, virksomhederne er forpligtet til i dag, jf. EU’s kemikalielovgivning REACH, idet det formodes, at der vil være krav til de indberettede oplysningers form. 

Rådet hilser det velkomment, at regeringen er opmærksom på, at direktivet vil medføre byrder for erhvervslivet, og støtter kraftigt op om det forslåede nabotjek.

Rådet anbefaler, at arbejdet med den detaljerede regelfastsættelse påbegyndes og forløber grundigt for at sikre en bedre implementeringsproces, og kun udskydes hvis Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at det er nødvendigt.

Rådet opfordrer desuden til, at implementeringen sker i overensstemmelse med retningslinjerne fra Kommissionen, og at der for så vidt muligt arbejdes for ensartet implementering i medlemslandene. Vi henviser desuden til synergierne med Implementeringsrådets forslag om tidlig interessevaretagelse ift. retningslinjerne om modulerede afgifter i producentansvarsordninger fra maj 2018 (link til forslag).

Det er positivt, at regeringen er opmærksom på, at den nye indberetningspligt vil medføre betydelige konsekvenser for erhvervslivet. Da denne pligt blev indført meget sent i lovgivningsprocessen, er der ikke blevet udført en konsekvensanalyse på EU niveau. Rådet anbefaler, at regeringen udarbejder en sådan for det danske marked i forbindelse med implementeringen.  Hvis denne database skal skabe værdi for genvendingsindustrien og forbrugerne, er det særdeles vigtigt, at kvaliteten af data er god. ECHA har på nuværende tidspunkt ikke lagt en plan for,

hvordan dette kan sikres. Danmark bør arbejde tæt sammen med de andre medlemslande og ECHA for at sikre høj datakvalitet. Hvis datakvaliteten halter, vil hele øvelsen være en administrativ byrde af dimensioner uden nogen positiv effekt.

Rådet anbefaler, at der nedsættes en følgegruppe til at følge implementeringen af dette direktiv, eventuelt vil den samme gruppe kunne følge implementeringen af emballageaffaldsdirektivet.

Rådet ønsker desuden at påpege yderligere ændringer i direktivet, som udover de to udpeget i implementeringsplanen også vil kunne medføre betydelige erhvervsøkonomiske byrder:

  1. Definitionen på kommunalt affald ændres. Det gøres klart, at denne definition er uafhængig af, om den ansvarlige for affaldshåndteringen er offentlig eller privat. Affald fra erhverv, der ligner det, der kommer fra husholdninger, defineres også som husholdningsaffald, og det ændrer det danske datasæt, ift. beregning af genanvendelsesprocenten, men dette bør ikke få indflydelse på den danske placering af ansvaret for affaldet, dvs. om det er kommunerne, der skal håndtere den genanvendelige del af affaldet, eller om det er konkurrenceudsat. Det er vigtigt, at denne ændring ikke bruges til at tilbagerulle konkurrenceudsættelsen af erhvervsaffald i Danmark.
  2. Kriterierne for ”End-of-Waste” er blevet uddybet, og Kommissionen får kompetence til at udarbejde en affaldsliste. Det sker, hvis Kommissionen vurderer, at medlemsstaterne ikke i tilstrækkelig grad harmoniserer. Tidsfrist for denne vurdering er ikke fastsat. Denne ændring kan have store positive konsekvenser for erhvervslivet, hvis medlemslandene får en mere ensartet fortolkning af ”End-of Waste”. Dette er især aktuelt ved transport over landegrænser, og derved er et nabotjek eller løbende dialog til sikring af ensartethed og smidige regler i forbindelse med implementeringen af disse kriterier oplagt. 

Virksomheder skal udpege en bemyndiget repræsentant, der er ansvarlig for overholdelse af producentansvar i alle EU-lande, hvor de sælger deres produkter. Dette gælder også e-handelsvirksomheder. Kommissionen skal i den forbindelse udarbejde guidelines for grænseoverskridende samarbejde om overholdelse af producentansvarsordningerne, særligt ifm. e-handel. Det er vigtigt, at Danmark holder sig disse retningslinjer for øje, og at der er fokus på at undgå free-riding på det danske system, uden at de administrative byrder bliver uoverskuelige for SMVer.

Medlemslandene skal sikre separat indsamling af bio-affald, tekstiler og farligt affald fra husholdningerne. Dette kan, hvis man vælger den rette model, der giver erhvervet adgang til rene og store fraktioner, hvormed de kan teknologiudvikle på genanvendelsen eller skabe genbrugsmarked, til gavn for både forretning og miljø. Medlemslandene skal sikre, at reparatører har adgang til tekniske vejledninger, reservedele og alle andre instrumenter, der er nødvendige for, at et produkt kan genbruges – medmindre dette kompromitterer sikkerhed eller ophavsret. Her bør findes paradigmer, der kan bruges på tværs af landene. Dette kan blive både en hjælp for de virksomheder, der istandsætter produkter og øge genanvendelsen, men den kan også blive et administrativt uhyre med for mange eller forkerte data. Det er derfor vigtigt, at erhvervslivet inddrages løbende i implementeringsprocessen.  3F bør inddrages i dette. 

Sidst opdateret: 07-05-2019