Spring over hovedmenu

Udmelding af pulje til udvikling af jobrettede kurser på IT området - FL § 17.46.44.20

Ansøgningsfrist 29. maj 2017

Som led i udmøntning af trepartsaftale om ”tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser” fra 2016 udmeldes en ansøgningspulje på 1,0 mio. kr. til udvikling af jobrettede kurser på IT området. Ansøgningspuljen har til formål at afdække behovet for og udvikle jobrettede kurser på IT området.

Formålet med puljen er at afdække behovet for samt udviklingen af jobrettede kurser på IT området, som kan give ledige, både nyuddannede og erfarne, IT-uddannede relevante kompetencer f.eks. i form af konkrete IT-sprog og/eller værktøjer.

Der kan søges om tilskud til følgende aktiviteter:

  • Afdækning af behovet for jobrettede kurser på IT området.
  • Udvikling af jobrettede kurser på IT området.

Målgruppen

Målgruppen består af nyuddannede og erfarne IT-uddannede ledige.

Projektperiode

Ansøgere skal i ansøgningen selv angive projektperioden. Projekterne bør dog som udgangspunkt afsluttes inden for ét år.

Puljens ansøgerkreds

Puljen kan søges af organisationer, uddannelsesinstitutioner, private virksomheder m.fl.

Kriterier for tildeling af tilskud

Der vil i vurderingen af ansøgningerne blive lagt vægt på følgende:

  • At ansøger har kompetencer indenfor IT området og/eller uddannelsessektoren.
  • At der i ansøgningen demonstreres faglighed i tilgangen til behovsafdækningen.
  • Samarbejde mellem private og offentlige organisationer og uddannelsesinstitutioner. 
  • At udviklede kurser kan forankres for at sikre udbud af dem efterfølgende.

Forpligtelse ved deltagelse

Projekter, som opnår tilsagn om tilskud, forpligter sig til at deltage i evalueringsaktiviteter samt bidrage med opnåede erfaringer, informationer og resultater til en fælles evaluering af puljen.

Tilskudsberettigede udgifter

Der kan opnås tilskud til følgende udgiftsposter:

  • Løn til projektkoordinatorer, undervisere m.m. 
  • Transport 
  • Mindre materialeanskaffelser, herunder udgifter til IT, fx i form af licenser
  • Formidling
  • Revision

Krav om afrapportering

Der stilles krav om indsendelse af halvårlige statusrapporter. Ved projektafslutning skal projektet indsende en slutrapport sammen med et regnskab for hele projektperioden.

Krav til regnskab

Der stilles krav om indsendelse af halvårlige delregnskaber samt et endeligt regnskab for hele projektperioden senest tre måneder efter projektperiodens afslutning.

Afhængig af tilskuddets størrelse skal det endelige regnskab enten være revisorpåtegnet regnskab (ved tilskud på over 250.000 kr.) eller ledelsespåtegnet (ved tilskud under 250.000 kr.).

Regnskabet skal modsvares af udgiftsposterne i det godkendte budget.

Fristerne for indsendelse af regnskaber vil fremgå af tilsagnsbrevene.

Udbetaling

Tilskuddet vil som udgangspunkt blive udbetalt bagudrettet på baggrund af de indsendte regnskaber.

Der er mulighed for at ansøge om forskudsudbetaling. I den forbindelse skal der i ansøgningsskemaet redegøres for behovet for forskudsudbetaling.

Oplysning om tilskud fra andre puljer

Tilskud fra puljen er omfattet af EU’s de minimis-forordning, som tillader statsstøtte til private virksomheder, så længe den samlede de minimis-støtte til den enkelte virksomhed ikke overstiger 200.000 euro (ca. 1,5 mio. kr.) over en periode på tre regnskabsår.

Ansøgere om tilskud fra puljen skal angive i ansøgningen om, og i så fald hvilket omfang, ansøger har modtaget tilskud fra andre ordninger omfattet af EU’s de minimis-forordning inden for de seneste 3 år.

Ansøgning og ansøgningsfrist

Ansøgninger skal sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering via Tilskudsportalen senest mandag den 29. maj 2017, kl. 14.00. Ansøgninger indsendt efter denne dato, vil ikke blive behandlet.

Tilskudsportalen til puljeansøgninger

Ansøgerne skal til ansøgningen vedlægge et budget, hvoraf det tydeligt fremgår, hvilke poster midlerne anvendes til.

Download budgetskema (Excel) (nyt vindue)

Ansøgerne vil forventeligt få svar på deres ansøgning senest mandag den 19. juni 2017.

Eventuelle spørgsmål til puljen kan sendes pr. e-mail til Mia Aistrup, mai@star.dk eller Rasmus Hoff, rho@star.dk

I emnefeltet angives: ”Spørgsmål – Udvikling af jobrettede kurser på IT området”.

Ansøgninger må maksimalt fylde otte sider, og ansøger anmodes om ikke at vedlægge bilag til ansøgningen. Evt. samarbejdsaftaler vurderes ikke som værende bilag i den forstand. Hvis en ansøgning fylder mere end 8 sider, vil ansøgningen alene blive bedømt ud fra de første otte sider.

Sidst opdateret: 15-07-2019