Spring over hovedmenu

Pulje for Flere skal med 2

Ansøgningsfrist 24. oktober 2019

Formålet med puljen er at understøtte, at flest mulige i målgruppen opnår helt eller delvist fodfæste på arbejdsmarkedet i form af lønnede timer samt at udbrede og forankre Flere skal med-indsatsen til hele målgruppen af aktivitetsparate borgere over 30 år. Der er afsat 148 mio. kr. til puljen på FL § 17.46.64.20 i årene 2019 - 2021.

På baggrund af de gode erfaringer fra 'Flere skal med' blev der med satspuljeaftalerne for 2018 og 2019 afsat midler til gennemførelse af 'Flere skal med 2'.

Med 'Flere skal med 2' udbredes indsatsmodellen for 'Flere skal med' til hele målgruppen af aktivitetsparate borgere over 30 år. Indsatsen omfatter afklaring af målgruppe og håndholdt indsats med individuelt jobmatch og fokus på opnåelse af lønnede timer.

Målgruppe

Målgruppen er afgrænset til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet og introduktionsprogrammet og som er over 30 år.

Fra den 1. januar 2020 vil målgruppen være aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, som er over 30 år.

Deltagerkommunerne skal inkludere hele målgruppen i initiativet. Det indebærer, at den løbende tilgang af borgere til målgruppen også skal omfattes af indsatsen.

Formål

Formålet er at understøtte, at flest mulige borgere opnår helt eller delvist fodfæste på arbejdsmarkedet i form af lønnede timer.

En central ambition med initiativet er samtidig at udbrede 'Flere skal med-indsatsen' til hele målgruppen af aktivitetsparate borgere over 30 år og understøtte, at 'Flere skal med-indsatsen' fastforankres som normalindsatsen til målgruppen i landets kommuner.

Ansøgerkreds

Puljens ansøgerkreds er kommuner.

Kommuner, der deltager i 'Frontrunnerprojektet', har også mulighed for at ansøge om deltagelse.

I afsnittet Tilskudsberettigede udgifter, har styrelsen beskrevet, hvordan tilskuddet beregnes til kommuner, der også deltager i 'Frontrunnerprojektet'.

Projektperiode

Projektet løber fra november 2019 til november 2021.

Projektets indsatsmodel

Indsatsmodellen bygger på viden fra 'Flere skal med', 'JobFirst' og 'Beskæftigelses Indikator Projektet' og står på to centrale vidensholdepunkter for, hvad der virker for målgruppen:

  • ”Virkeligheden virker” – det at komme ud på en ordinær arbejdsplads med kolleger og meningsfulde opgaver løfter borgeren tættere på job.
  • ”Medarbejderen virker” – en tillidsrelation til en primær kontaktperson, der tror på borgerens jobmuligheder øger chancerne for at komme i job.

Indsatsen i 'Flere skal med 2' er grundlæggende den samme jobrettede indsats, som kendes fra 'Flere skal med', hvor borgeren tildeles en personlig jobformidler der bygger bro til arbejdsmarkedet, men den er suppleret med muligheden for at iværksætte en koordineret og tværfaglig indsats – en ’step up-indsats’.

’Step up-indsatsen' er et nødgreb, der alene skal igangsættes, hvis det i praksis har vist sig, at:

  • Hovedmodellen ikke er tilstrækkelig, og det rette match mellem borger og virksomhed trækker ud, fordi borgeren har helbredsmæssige eller familierelaterede udfordringer, som han oplever står i vejen for job/uddannelse, og
  • det eksisterende tværfaglige samarbejde i kommunen ikke er tilstrækkeligt til at håndtere borgerens udfordringer.

Formålet med 'step up-indsatsen' er, at borgeren får lagt en klar plan for, hvordan de helbredsmæssige og/eller familierelaterede udfordringer, som borgeren oplever, står i vejen for et job, håndteres parallelt med den virksomhedsrettede indsats.

Bilag 1 viser en udfoldet beskrivelse af indsatsmodellen inklusiv kerneelementer og 'step up-indsats1.

Bilag 1 - indsatsmodel (pdf) (nyt vindue)

Succeskriterier

Puljens succeskriterie er, at flest mulige borgere i målgruppen opnår helt eller delvist fodfæste på arbejdsmarkedet i form af lønnede timer. Herunder at minimum 20 pct. af målgruppen har opnået lønnede timer eller uddannelse ved projektets afslutning.

Vurderingskriterier

Der vil i vurderingen af ansøgningerne blive lagt vægt på følgende kriterier:

  • At ansøger har lave sagsstammer for jobformidlere, når 'Flere skal med 2' igangsættes, så jobformidlerens opgavemængde og sagsstamme matcher og giver mulighed for en tæt kontakt til borgeren. Der stilles ikke krav til, hvor stor sagsstammen for jobformidlere skal være, da det afhænger af jobfor-midlerens roller og opgaver. Se bilag om begrænsede sagsstammer 
  • At ansøger har vist gode resultater i forhold til at få borgere i virksomhedsforløb mv. i 'Flere skal med'. Kommuner, der ikke har deltaget i 'Flere skal med', vil blive vurderet på deres andel af aktivitetsparate borgere, der er i virksomhedsrettet indsats.
  • At ansøgningen indeholder en konkret plan for varig forankring af indsatsen, hvor det tydeligt fremgår, hvordan kommunen vil sikre forankring af indsatsmodellen og lave sagsstammer for jobformidlere efter initiativets udløb.
  • At ansøgningen indeholder en konkret plan for, hvordan kommunen vil indfri resultatmålene for andelen af målgruppen, der opnår løntimer inkl. uddannelse.
  • En helhedsvurdering af ansøgningens indhold og kvalitet herunder kommunens plan for hvordan ikke-vestlige indvandrere, herunder indvandrerkvinder, også sikres alle tre trin i 'Flere skal med 2-indsatsen' og kommer i job (jf. ansøgningsskemaet) samt at projektets budget er rimeligt og velbegrundet, så der sikres mest mulig værdi for pengene.

Bilag 2 om begrænsede sagsstammer (pdf) (nyt vindue)

Forpligtelser ved deltagelse

Deltagende kommuner forpligter sig til at:

  • Inkludere hele målgruppen af aktivitetsparate borgere over 30 år i initiativet. Nye borgere skal inkluderes løbende i initiativet.
  • Fastholde et løbende fokus på, at indvandrere, herunder indvandrerkvinder også kommer igennem alle tre trin i 'Flere skal med-indsatsen' opnår ordinære løntimer.
  • Gennemføre indsatsmodellen og den supplerende ’step-up indsats', der er beskrevet samt beskrivelsen af indsatsmodellen (Bilag 1 - indsatsmodel).
  • Sikre ledelsesforankring og ressourceprioritering på tværs af forvaltninger i kommunen, dvs. på tværs af jobcenter, social- og sundhedsforvaltningen, børne- og familieafdeling og misbrugsafdeling. For at imødekomme dette, skal kommunen som minimum etablere en permanent fungerende styregruppe, som mødes med en fast kadence (min. kvartalsvist), og som består af ledelsesrepræsentanter med beslutningskompetence fra de forskellige forvaltninger og afdelinger.
  • At leve op til initiativets registreringskrav, der følger af bilag 3 om processtøtte
  • At deltage i de procesunderstøttende aktiviteter som styrelsen igangsætter med henblik på at styrke implementeringen af indsatsen i kommunerne, herunder at arbejde systematisk med mål- og produktionsstyring, der følger af bilag 3 om processtøtte.
  • At bidrage til og deltage i de aktiviteter STAR igangsætter i forbindelse med initiativets evaluering.

Ved deltagelse i projektet forpligter tilskudsmodtager sig desuden til at efterleve styrelsens retningslinjer vedrørende ansvar for databehandling.

Styrelsens databehandling

Processtøtte og evaluering

Der vil midtvejs i projektperioden og ved afslutningen blive gennemført en evaluering af projekternes indsats med henblik på at indsamle bred dokumenteret viden om kommunernes erfaringer og resultater i 'Flere skal med 2'.

For at hjælpe kommunerne godt i gang med at implementere indsatsen og afhjælpe udfordringer undervejs, igangsætter styrelsen en række procesunderstøttende aktiviteter i alle deltagerkommuner. Der vil endvidere blive udarbejdet et monitoreringssystem lignende det i 'Flere skal med', der gør det muligt at følge den enkelte kommunes fremdrift i projektet.

Processtøtten varetages af styrelsen i samarbejde med en proceskonsulent. Processtøtte og monitorering er beskrevet i bilag 3 om processtøtte, men vil også blive konkretiseret yderligere i forbindelse med opstarten af 'Flere skal med 2'.

Bilag 3 om processtøtte (pdf) (nyt vindue)

Økonomi og tilskud

Den enkelte kommunes maksimale tilskudsbeløb følger af bilag 4 om maksimale tilskudsbeløb. Tilskuddet er beregnet på baggrund af målgruppens størrelse i de enkelte kommuner. Der må påregnes medfinansiering af projektet, i det omfang det er nødvendigt for at kunne gennemføre indsatsen som beskrevet, herunder for at kunne sikre lave sagsstammer for jobformidlere.

Kommuner, der medvirker i Frontrunner-projektet, kan som nævnt deltage i 'Flere skal med 2', men de vil alene være berettiget til tilskud fra Frontrunner-projektets udløb, dvs. fra 2020. Da 'Flere skal med 2' starter op i november 2019, vil Frontrunner-kommunernes tilsagn om tilskud først gælde fra januar 2020.

Bilag 4 om maksimale tilskudsbeløb (pdf) (nyt vindue)

Tilskudsberettigede udgifter

Der kan søges om tilskud til følgende udgiftsposter:

  • Aflønning af jobformidlere (primær)
  • Aflønning af personale, der varetager familie-, social- og sundhedsindsatser (fx helbredsmestring, børne- og familietilbud, misbrugsbehandling mv.) og/eller deltager i tværfaglige samtaler med borgerne i forbindelse med ’step-up’.
  • Projektledelse (med henblik på at sikre vedvarende fokus, styring og fremdrift i projektet).
  • Revision

Vi opfordrer de deltagende kommuner til at fordele tilskuddet på tværs af forvaltninger relativt til de ressourcer, der anvendes til afholdelse af tværfaglige samtaler mv. Fordelingen af midler skal fremgå af kommunens budget, hvor forvaltning/afdeling skal angives i noterne til de enkelte budgetposter. Udgifterne skal være rimelige og velbegrundede med afsæt i en konkret vurdering af, hvad indsatsen indeholder.

Det er et krav at styrelsens budget- og regnskabsskabelon anvendes, og budgettet skal indeholde fyldestgørende noter til alle budgetposter. Der skal bl.a. indsættes lønsatser og timeantal.

Vær opmærksom på, at der skal opstilles budgetter for de enkelte budgetår samt et samlet budget for hele perioden.

Styrelsen har udarbejdet en guide til udarbejdelse af projektbudgetter.

Vejledninger, retningslinjer og skabeloner til ansøgningspuljer

Krav til regnskab og afrapportering

Det er et krav, at der sendes et delregnskab til styrelsen forud for udbetaling af tilskud midt i projektperioden samt et endeligt regnskab for hele projektperioden senest tre måneder efter projektperiodens afslutning.

Afhængig af tilskuddets størrelse, skal det endelige regnskab ved tilskud over 500.000 kr. være revisorpåtegnet, og ved tilskud under 500.000 kr. være ledelsespåtegnet.

Regnskabet skal modsvares af udgiftsposterne i det godkendte budget.

Vi stiller krav om, at styrelsens budget- og regnskabsskabelon anvendes ved indsendelse af budgetter og regnskaber.

Budget- og regnskabsskabelon (Excel) (nyt vindue)

Udbetaling og resultatkrav

Tilskuddet udbetales bagudrettet i to rater på baggrund af indsendt del- og slutregnskab.

Der er knyttet en række betingelser til udbetalingerne:

1. rate: 50 pct. af tilskuddet kan udbetales på baggrund af et ledelsespåtegnet delregnskab, som dokumenterer afholdte udgifter.

2. rate: De sidste 50 pct. af tilskuddet udbetales på baggrund af et endeligt slutregnskab for hele projektperioden, og såfremt kommunen har opnået:

  • at 15 pct. af kommunens indsatsgruppe er kommet i løntimer eller ud-dannelse i en måned. Herved kan 40 pct. udbetales.
  • at 20 pct. af indsatsgruppen er kommet i løntimer eller uddannelse i en måned. Herved kan hele tilsagnsbeløbet udbetales.

Ansøgningsfrist og indsendelse af ansøgning

Ansøgninger skal sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering via styrelsens tilskudsportal senest torsdag den 24. oktober 2019, kl. 12.00.

Ansøgninger, der sendes efter dette tidspunkt, vil blive afvist.

Der kan forventes svar på ansøgningen i november 2019.

Ved indsendelse af ansøgninger skal følgende skabeloner anvendes:

Ansøgningsskema (Word) (nyt vindue)

Budget- og regnskabsskema (Excel) (nyt vindue)

Tilskudsportalen til puljeansøgninger

Der vil ikke blive afholdt informationsmøder.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål kan sendes til lbi@star.dk cc. til ape@star.dk til og med mandag den 21. oktober 2019. Spørgsmålene skal mærkes ”Spørgsmål til Flere skal med 2”.

Vi har modtaget spørgsmål, som kan være af generel interesse.

Spørgsmål og svar til Flere skal med II (pdf) (nyt vindue)

Sidst opdateret: 24-10-2019