Spring over hovedmenu

Pga. coronavirus (COVID-19) skal hjemmesidens indhold p.t. læses i sammenhæng med de coronarelaterede temaer og nyheder:

Forsiden af star.dk

Opslag: Den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats

Ansøgningsfrist 17-02-2020

Formålet med den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats er, at støtte analyse-, forsøgs- og udviklingsprojekter, der supplerer den beskæftigelsespolitiske indsats. Der er i 2020 afsat 3,3 mio. kr. til puljen på FL § 17.41.12.20.

Som led i Aftale mellem den daværende SR-regering, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om forlig om en reform af beskæftigelsesindsatsen af juni 2014 er bevillingen til beskæftigelsesrettede aktiviteter omprioriteret fra 2015 og frem.

Der er afsat en mindre bevilling til en central pulje med henblik på at gennemføre en særlig beskæftigelsesrettet indsats.

Med henblik på en særlig indsats kan der afsættes en mindre bevilling til en central pulje, jf. § 26 i Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. Beskæftigelsesministeren forestår anvendelsen af den centrale pulje efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet.

Midlerne i den centrale pulje administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Målgruppe

Personer og deres efterkommere med flygtningebaggrund, som har været i Danmark i længere tid.

Formålet med puljen

Puljens overordnede formål er at støtte analyse-, forsøgs- og udviklingsprojekter, der supplerer den beskæftigelsespolitiske indsats.

Puljens formål i 2020 er, at flere personer og deres efterkommere med flygtningebaggrund, som har været i Danmark i længere tid, får fodfæste på arbejdsmarkedet via beskæftigelsesrettede tilbud.

Ansøgerkreds

Puljen kan ansøges af private foreninger, virksomheder samt kommunale og statslige institutioner.

Projektperiode

Projektperioden er fra primo marts til og med senest den 30. oktober 2020.

Projektets succeskriterier

Ansøger skal i ansøgningen opstille forventede resultater og mål for projektet.

Projektets indsatsmodel

Projekterne kan have fokus på jobrettet opkvalificering og virksomhedsrettet indsats, således at målgruppen kan få udviklet de sproglige, faglige og personlige kompetencer samt den erfaring, der er nødvendig for at træde ind på arbejdsmarkedet, hvilket hovedsageligt bør finde sted gennem tiltag, der kombinerer redskaber fra den ordinære integrations- og beskæftigelsesindsats med nye elementer. Indsatsen skal som udgangspunkt i sin helhed bestå i tilbud på fuld tid.

STAR opfordrer ansøgerne til at inddrage erfaringerne fra de senere års indsats for de ny-ankomne og herunder inddrage Beskæftigelses- og Integrationsambassadørerne (IBA) i regionen, ligesom projekterne bør bygge videre på de erfaringer, som er fremkommet i Beskæftigelses Indikator Projektet (BIP), samt anden viden om gode metoder, værktøjer og tiltag, der kan få indvandrerkvinder i arbejde, f.eks. Nordisk Råds guide om veje til beskæftigelse for flygtninge- og indvandrerkvinder.

Hvis ansøger har fået midler fra det netop igangsatte satspuljeprojekt vedrørende indvandrerkvinder under Styrelsen for International Rekruttering og Integration, opfordres ansøger til at sammen projektbeskrivelsen sammentænkes hermed.

Kriterier for tildeling af tilskud

For at komme i betragtning til tilskud fra puljen skal følgende kriterier være opfyldt:

  • At der i projektet indgår tilbud, der styrker deltagernes jobrettede kompetencer og arbejdserfaring gennem kombinerede og fleksible indsatser, samt tilbud, der tager udgangspunkt i et tæt virksomheds-samarbejde og som er forankret på en virksomhed.
  • At der i projektet indgår afprøvning af nye metoder til at få målgruppen til at få målgruppen i beskæftigelse i kombination med redskaber fra den ordinære integrations- og beskæftigelsesindsats med nye elementer.

Der vil i vurdering af ansøgningerne blive lagt vægt på følgende kriterier:

  • At der er fokus på at styrke især kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse.
  • At projektet er rettet mod en mere eller mindre homogen målgruppe med faglige og/eller arbejdskulturelle problemstillinger.
  • At projektets tilbud er på fuld tid.

Forpligtelser ved deltagelse

Der gælder følgende forpligtelser ved deltagelse i projektet:

Ved deltagelse i projektet forpligter tilskudsmodtager sig til at efterleve styrelsens retningslinjer vedrørende ansvar for databehandling, som findes på siden Vejledninger, retningslinjer og skabeloner.

Tilskudsberettigede udgifter

Der kan søges om tilskud til følgende udgiftsposter:

  • Køb af eksterne tjenesteydelser herunder til evaluering, vidensdeling, konsulentbistand mv.
  • Aflønning af projektledere
  • Revision
  • Materialer, formidling og information
  • Transport, kørsel, rejser og ophold
  • Husleje
  • Evaluering
  • It-udstyr, andet udstyr og inventar
  • Øvrige projektrelevante udgifter (herunder til administration)

Udgifterne skal være rimelige og velbegrundede med afsæt i en konkret vurdering af, hvad indsatsen kræver over for det specifikke antal deltagere.

Styrelsens budgetskabelon skal anvendes, og budgettet skal indeholde fyldest-gørende noter til alle budgetposter.

Se eventuelt guide til budlægning på siden:

Vejledninger, retningslinjer og skabeloner til ansøgningspuljer på beskæftigelsesområdet

Krav om afrapportering

Efter projektets afslutning skal der indsendes en slutrapport (selv-evaluering) sammen med et regnskab for hele projektperioden.

Projektet skal i evalueringen samle op på projektets oplevede barrierer, udfordringer og anbefalinger i forhold til indsatsen og målgruppen.

Skabeloner for status- og slutrapporter kan hentes på siden Vejledninger, retningslinjer og skabeloner til ansøgningspuljer på beskæftigelsesområdet.

Krav til regnskab

Der stilles krav om indsendelse af halvårlige delregnskaber forud for udbetaling af tilskud samt et endeligt regnskab for hele projektperioden senest tre måneder efter projektperiodens afslutning.

Afhængig af tilskuddets størrelse skal det endelige regnskab enten være revisorpåtegnet regnskab (ved tilskud på/over 500.000 kr. for en offentlig ansøger og 250.000 kr. for private ansøgere) eller ledelsespåtegnet (ved tilskud under 500.000 kr. for offentlige ansøgere og 250.000 kr. for private ansøgere).

Regnskabet skal modsvares af udgiftsposterne i det godkendte budget. Nedenstående budget- og regnskabsskabelon skal anvendes ved indsendelse af regnskaber.

Frister for indsendelse af regnskaber vil fremgå af tilsagnsbrevene.

Udbetaling

Tilskuddet vil blive udbetalt bagudrettet på baggrund af de indsendte regnskaber.

Der er mulighed for at ansøge om forskudsudbetaling. Der skal i ansøgningsskemaet redegøres for behovet for forskudsudbetaling. Ved forskudsudbetaling vil 10 pct. af det samlede tilskud blive tilbageholdt af STAR og først blive udbetalt efter indsendelse af det endelige regnskab.

Ansøgningsfrist og praktiske oplysninger

Ansøgningen incl. budget skal være modtaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering via tilskudsportalen senest mandag den 17. februar 2020 kl. 12.00.

Tilskudsportalen til puljeansøgninger

Ansøgninger indsendt efter dette tidspunkt vil blive afvist.

Det centrale beskæftigelsesråd, vil, efter faglig indstilling fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, beslutte, hvilke projekter, som skal tildeles tilsagn om tilskud.

Ansøgere kan forvente at få svar på deres ansøgning primo april 2020.

Eventuelle spørgsmål til puljen kan sendes til Lene Bjørn pr. e-mail lebj@star.dk.

Ved indsendelse af ansøgninger skal følgende skabeloner anvendes:

Ansøgningsskema (Word) (nyt vindue)

Budgetskema (Excel) (nyt vindue)

Spørgsmål og svar

Spørgsmål og svar til puljen vil blive offentliggjort på denne side.

 

Sidst opdateret: 17-02-2020