Spring til hovedindhold

Dagpengereformen

Formålet med dagpengereformen er at give en række nye muligheder, som bl.a. bygger på fleksibilitet, tryghed og forudsigelighed.

Dagpengereformen er delt op i to reformer. Et nyt dagpengesystem for lønmodtagere med mulighed for fleksibel genoptjening af op til et års ekstra dagpengeret. Et nyt dagpengesystem for selvstændige og atypisk beskæftigede. Fælles for begge reformer er et styrket incitament til at tage et arbejde i løbet af dagpengeperioden og større tryghed, hvis man mister sit job – uanset hvordan man er beskæftiget.

Intentionerne bag dagpengereformen er:

  • Et trygt og fleksibelt dagpengesystem, som kan håndtere nye, skiftende og sammensatte beskæftigelsesformer.
  • Et enkelt og klart regelsæt, som giver større vished og forudsigelighed om rettigheder.
  • En harmonisering af regler for lønmodtagere og selvstændige med udgangspunkt i førstnævnte.
  • En styrket tilskyndelse til beskæftigelse.
  • At indtægter, der betales skat af, er grundlaget for adgang til dagpengesystemet og den udbetalte sats.
  • At dagpengesystemet i højere grad baseres på objektive, registerbaserede og kontrollerbare oplysninger.

Aftaletekst og lovforslag

Aftaleteksten samt Dagpengekommissionens hovedrapport m.m. på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside (nyt vindue)

Lovforslag vedr. fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v. på Folketingets hjemmeside (nyt vindue)

Lovforslag vedr. et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked på Folketingets hjemmeside (nyt vindue)

Sidst opdateret: 31-07-2023