Spring over hovedmenu

Spørgsmål og svar vedr. brugen af et profilafklaringsværktøj i forsøg med mere ansvar til a-kasserne

Vi modtager jævnligt spørgsmål om initiativet Mere ansvar til a-kasser, som kan være af generel interesse.

Hvad er definitionen på et digitalt afklaringsværktøj i forsøget?

27-02-2019

For at kunne kategoriseres som et digitalt profilafklaringsværktøj i forsøget, skal a-kassens værktøj besidde følgende egenskaber:

  • Værktøjet skal kunne udfyldes af borgeren forud for den første samtale i a-kassen. Det er ikke et krav, at værktøjet udfyldes digitalt eller som sådan er fuldt digitalt understøttet.
  • Værktøjet kan bygge på datakilder, der kan bestå af både objektive data som fx køn, alder, ledighedshistorik mv. og/eller subjektive data som fx borgerens svar fra et spørgeskema. Ved brug af spørgeskema, skal borgeren svare ved hjælp af foruddefinerede svarmuligheder. Spørgsmål, herunder antal og svarmuligheder, fastsættes af a-kassen.
  • Afklaringsværktøjet skal, på baggrund af de indsamlede data (objektive og/eller subjektive) resultere i en standardiseret vurdering af den enkelte borgers risiko for, at blive langtidsledig. Det er ikke et krav, at alle data (objektive som subjektive) indgår i den standardiserede vurdering for afklaringsresultatet. Hvilke der indgår og med hvilken vægtning fastsættes af a-kassen.

Den standardiserede vurdering, de indsamlede data samt sagsbehandlerens samlede risikovurdering, skal kunne deles med jobcenteret fx i tilfælde hvor a-kassen vurderer, at borgeren skal have sit kontaktforløb i jobcenteret, forud for fællessamtalen og hvis a-kassen vurderer, at der er behov for, at borgeren deltager i et tilbud bevilget af jobcenteret. A-kassen og jobcenteret aftaler nærmere hvordan oplysningerne deles.

Kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings profilafklaringsværktøj integreres med a-kassernes egne systemer og kan a-kassen tilkoble egne spørgsmål?

27-02-2019

Det er i dag ikke muligt, at udfylde styrelsens forberedelsesskema fra a-kassens egne systemer. Styrelsen kan dog på forespørgsel, give adgang til at resultatet af profilafklaringsværktøj kan integreres i a-kassens egne systemer. 

Der kan på forberedelsesskemaets kvitteringsside, efter forespørgsel til styrelsen, linkes til evt. yderligere spørgsmål fra a-kassens, på a-kassens egen hjemmeside/”Min side” jf. billedet nedenfor. A-kassens egne spørgsmål vil ikke indgå i den statistiske vurdering.

Sidst opdateret: 02-09-2019